Tech

Nu er den her: Red nattesøvnen i aften med iOS-opdatering

Apple har annonceret, at alle iOS-enheder vil kunne opdateres her til aften/nat dansk tid. Giver blandt andet din skærm et bedre nattelys.

Apple præsenterede en hel del forskellige nyheder mandag aften, hvor hovedoverskrifterne var en ny iPhone og iPad. Men som mere håndgribelige nyheder, så annoncerede selskabet også, at brugerne i dag vil kunne opdatere til den nye iOS 9.3. 

Der er tale om en mindre opdatering til de mobile enheder, men som alligevel har nogle nye features til både iPhone og iPad, som de fleste brugere vil kunne have glæde af. Helt konkret den nye feature kaldet 'Night Shift'. 

Nattelyset sundt for øjne

Det giver brugerne et nyt lys udsendt fra skærmen. Normalt sender en mobilskærm et blåt lys, der både er usundt for øjne og for din nattesøvn. Men med Night Shift vil man i stedet opleve et gult skær, der er mere beroligende for øjne. 

Funktionen vil slå sig til afhængigt af døgnet, men kan også bestemmes til at være lige inden du skal sove og når du vågner op. 

Ligeledes tilbyder iOS 9.3 Touch ID-lås på dine noter, så du kan holde dine private noter bag lås og slå med dine fingeraftryk. Apple kunne også annoncere, at langt de fleste bil-producenter nu står bag Carplay, der er selskabets styresystem til biler. 

Opdateringen er mandag aften blevet tilgængelig for danske brugere.