Tech

Sådan kan forældre overvåge deres børn

Overvågning af familiemedlemmer og bekendte er med moderne tekonologi blevet en let tilgængelig mulighed ved hjælp af GPS-sporing af mobiltelefoner.

Overvågning ved hjælp af smartphones har for alvor gjort sit indtog i den digitale verden. En hurtig søgning på apps, der kan hjælpe med at spore familiens færden giver mere end 50 forskellige hits. 

TV 2s Tech-redaktør, David Guldager, er ikke overrasket over, at overvågningsapps er blevet populær på markedet. 

- Der er sket et massivt boom inden for apps, der overvåger alle aspekter af vores hverdag. Det at holde styr på børnene er blot en naturlig udvikling af dette, og noget som også kan ses i mange nye apps, der er dukket op alene det sidste år, siger han. 

Der findes et utal af apps med forskellige funktioner. Nogle sørger for, at forældre får besked, når deres børn ankommer og forlader skolen, mens andre lader forældre indstille virtuelle grænser, som de får besked på, hvis børnene overskrider.

Med funktionen 'Find my iPhone' kan man snildt overvåge, hvor andre befinder sig

Flere teknologier

Hvis børnene er for små til at have smartphones, så findes der en lang række andre muligheder for at følge med i deres færden. Flere firmaer har opsnappet tendensen med bekymrede forældre, der gerne tager moderne teknologi i brug for at føle sig trygge i hverdagen. 

- Mange virksomheder har øjnet muligheden for at bruge gps’en i telefonerne til at overvåge børn via apps. Der har vist sig at være et stort marked for det, og vi vil utvivlsomt komme til at se flere og flere af lignene teknologier i fremtiden, siger han. 

Små gps-enheder kan købes og placeres i tasker, tøj eller på cykler. Intelligent overtøj, der monitorerer børns aktivitetsniveau i løbet af en dag, lanceres til foråret. Disse er blot et udvalg af mulighederne for overvågning. Muligheder der med teknologiens udvikling kommer flere af.    

Nedenfor kan du få et overblik over en række af mulighederne for at overvåge børnenes færden.

Sådan kan forældre overvåge børn

Find My iPhone

Find My iPhone er en app, der er installeret på alle Appleprodukter.

Find My iPhone

Når dit barn har en iPhone eller en iPad, der er registreret i dit apple-id, kan du altid se via Find my iPhone, hvor telefonen eller iPad'en befinder sig.

Appleprodukter har også som udgangspunkt appen Find My Friends installeret, der gør det muligt at spore venner og bekendte, der har sit eget aplple-id. Dette kan kun ske, hvis begge parter accepterer sporingen. Denne kan også slås fra og til, som man ønsker det.

Foto: Apple

BillyTracker

Ved hjælp af en lille GPS-enhed kan man spore børns færden via en app på telefonen.

BillyTracker

BillyTracker er en lille GPS-enhed, som kan bruges til at lokalisere familiemedlemmer. Mod et månedligt beløb modtager brugeren en lille gps-enhed, som kan placeres i tasker, bælter bukser eller bæres som armbånd.

Produktet kan være behjælpelig både i hverdagen, på ferie eller i forbindelse med andre store begivenheder, hvor der er en mulighed for at blive væk fra hinadnen. Sker dette, kan man via sin telefon se præcis, hvor gps-enheden er, og hvilken rute, den har taget.

Foto: BillyTracker

Footprint

Find My Kids - Footprint er endnu en app til at holde styr på ungernes færden.

Footprint

Footprint. Endnu en app, der kan fortælle, hvor børn, venner eller familie er.

Når du har registreret dig med din email adresse, vil emailadressen blive synkroniseret med andre af dine venners emailadresser og derfra giver du så tilladelse til, hvem der må se, hvor du er og på hvilke tidspunkter.

Det handler altså om kontrol - at spore dine børn eller venner og familie - så kan du synes om den eller lade være. Er det lidt for meget kontrolfreak..? Måske ikke hvis du er bekymret for dine børns eller andres sikkerhed.

Foto: Footprint

Life360

Life360 er blevet downloadet af knap 200.000 danskere.

Life360

Life360 giver familier og venner mulighed for at overåge hinadnens færden på et kort ved hjælp af gps-sporing i smartphones. Appen bliver brugt over hele verden, og gør det muligt at tjekke op på ens nærmeste 24 timer i døgnet.

I 2012 havde 16.000 personer downloadet overvågningsappen life360 i Danmark. I dag er det tal oppe på 185.000 downloads.

Foto: Life360

Intelligent overtøj

ReimaGO bliver lanceret til efteråret.

Intelligent overtøj

Det finske børnetøjsmærke Reima lancerer til efteråret en ny serie intelligent overtøj til børn, ReimaGO.

ReimaGO er jakker og flyverdragter med en indbygget chip, der måler barnets aktivitetsniveau.

Ifølge Reima er det ikke overvågning af børnehavepædagogernes indsats, der er intentionen. Det er snarere en slags service til forældre, der skal motivere til at komme ud at lege og opleve. Især hvis man kan se, at barnet ikke har fået rørt sig så meget i løbet af dagen i institution.

Foto: Scanpix

 Christina Holbek er en af de forældre, der følger sin datter Matilde via en app, der er knyttet til gps'en i hendes mobiltelefon. 

- Det giver mig en tryghed. Jeg føler, jeg kan passe lidt på hende, siger hun. 

Christina Holbek har i halvandet år brugt app'en 'Find my Friends' som en ekstra mulighed for at holde øje med datteren.

Matilde, der går i femte klasse, er indforstået med, at hendes mor kan se, hvor hun er. Men hun bliver ikke overvåget hele tiden. App'en er kun til nødstilfælde. Læs hele historien her.