Leverer pakker på 30 minutter: Her er fremtidens postbud

Glem det gammeldags postbud på kassecyklen og kig i stedet mod skyerne, når du skal have leveret en pakke. Det er i hvert fald amerikanske Amazons store drøm. 

De annoncerede allerede deres planer om pakkelevering med droner tilbage i 2013, og har nu smidt en ny promoverings-video på nettet af projektet, Air Prime. Den bliver præsenteret af tv-værten Jeremy Clarkson. 

Air Prime er Amazons ambitiøse drone-levering, der skulle give kunderne deres pakke blot 30 minutter efter den er bestilt på websiden. Det er dog kun ment til kunder, der bor inden for fire kilometer af udvalgte produktlagre i USA. 

Er stadig ulovlig
Selve dronen er tydeligvis blevet noget mere forbedret, og Amazon fortæller, at dette blot er én ud af flere design, man arbejder på at få indført. 

Desuden har man arbejdet meget med sikkerheden i disse droner, så de ikke skulle falde ned oven i hovedet på folk. På trods af det, så forbyder de amerikanske love dog stadig, at Amazons Prime Air-projekt kan blive ført ud i livet. 

Herhjemme er det som bekendt også ulovligt at flyve med personlige droner tættere end 150 meter fra tæt bebyggelse og over 100 meter i højden.