Tech

Her er verdens mest brugte emojis

De små billedikoner kan ofte sige meget mere end ord. Og alverdens smartphone-brugere har for længst vænnet sig til at bruge de såkaldte emojis i deres beskeder.

Men hvilke emojis bruger vi umiddelbart mest i de forskellige lande? Det har tastatur-producenten Swiftkey lavet en undersøgelse af ud fra deres egen database. Swiftkey udvikler deres eget tastatur, der længe har været tilgængeligt på Android, og som også dukkede op til iPhone med den seneste iOS 8-opdatering i efteråret.

Ud fra en analyse i alverdens lande har de sammensat en rapport om, hvilke emojis brugerne er mest glade for. Og underholdende nok, så siger brugen af emojis meget om både landet og brugerne selv.

Ikke overraskende er den klassiske smiley den mest brugte. Generelt er de glade ansigter noget, alle lande er enige om at sende oftest ud i en besked. Dog er de fransktalende lande mere villige til at sende hjerter. Det gør de faktisk fire gange oftere end gennemsnittet. 

Derefter kommer de triste ansigter, hjerter (på tredje pladsen i alle andre lande), hånd-emojis og på en femteplads kommer alle de romantiske.

Hvilke glade emojis sender vi (i rækkefølge)?

Hvilke triste ansigter sender vi?

Listen fortsætter i Swiftkeys undersøgelse her

Her bliver lorten brugt mest

Undersøgelsen kommer med mange underholdende konklusioner. Blandt andet slår den fast, at i Canada er man langt mere tilbøjelig til at bruge voldelige emojis. Det er pistoler, knive og eksplosioner. 

Men de er også nogle af dem, der bruger lorte-emojien mest. Det er sammen med det malaysisk talende folk, der bruger lort og prut over dobbelt så mange gange som resten af verden. Det er iøvrigt også dem, der generelt bruger emojis mest.

Danmark er desværre ikke med på listen. Vi må i stedet sammenligne os med vores naboer mod syd. Tyskerne bruger mest de almindelige emojis som ansigter og hænder. De tyske brugere er nogle af dem, der mindst bruger tech- og penge-emojis.