Tech

Derfor ser du blå-sort kjole som hvid og guld

Nettet er sprunget i luften over et enkelt kjole-billede. Sjældent har diskussionerne været så intense og meningerne været så delte om en beklædningsgenstand. Er den blå og sort eller er kjolen guld og hvid?

Hvad man ikke kan få tiden til at gå med på en fredag. 

Og for at slå tingene fast - kjolen er blå og sort. Men du kan opfatte den som guld og hvid. Og det skyldes en overeksponering af billedet, slår en ny Photoshop-test fast

Vi har før set overeksponerede billeder, der i den grad kan sløre konkrete farver og blot lade lyset skinne igennem. I det pågældende eksempel er der tale om et ekstremt overeksponeret billede, som først dukkede op på en Tumblr-blog.

Derefter har diskussionerne taget fat på de sociale medier, der i dag deler folk op i to lejre. Du kan selv følge med under hashtag #kjolegate.

De originale farver på kjolen er sort og blå, men det er næsten umuligt at se ud fra det nedenstående billede, som er kommet ud på nettet.

Men gennem en tur i Photoshop for at korrigere overeksponeringen kommer den oprindelige farve frem, og viser derved en helt anden farvesammensætning. Her bliver der ikke lagt blå og sort på som farve, man skruer blot ned for lyset på billedet.

Her kommer farverne langt mere tydeligt frem, og afslører kjolens oprindelige farver. At kjolen stadig kan have en form for gylden farve i de sorte områder kan alene skyldes en lampe på billedet. 

Her kan du se den originale kjole, som den rigtig tager sig ud: