40 millioner udbetalt i erstatning efter fedmeoperationer - alligevel må flere nu opereres
Patienterstatningen har gennem de senere år udbetalt store beløb til danskere, som har lidt overlast i forbindelse med fedmeoperationer.
I de seneste ti år har tusindvis af danskere lagt sig under kniven for at få foretaget en fedmeoperation. Nu viser nye tal fra Patienterstatningen, at det ikke er uden alvorlige omkostninger.
I syv tilfælde er patienterne døde som følge af operationen, der hedder gastrisk bypass. Og samlet set er der udbetalt mere end 40 millioner kroner i erstatning til patienterne efter fedmekirurgi.
- Gastrisk bypass-operationer er store operationer, hvor du går ind og ændrer ved vitale dele af vores fordøjelsessystem. Jo større indgrebene er, jo større er også den risiko, der er forbundet med dem, siger vicedirektør Martin Erichsen fra Patienterstatningen til TV 2 som forklaring på, hvorfor erstatningsudbetalingerne til fedmeofrene er så høje.
Tårnhøje beløb
Ud af i alt 225 anmeldelser om skader siden 1998 har patienterne fået medhold i 62 sager, hvor der er udbetalt eller skal udbetales erstatning.
Erstatningssagerne er eskaleret siden 2010, hvor antallet af gastric bypass-operationer toppede med 4.400. I alt anslås det, at tæt på 17.000 danskere er blevet fedmeopereret.
At det kun er de alvorligste skader, der tilkendes erstatning, afspejler sig i, at det gennemsnitlige erstatningsbeløb ligger på omkring 700.000 kroner. Alene inden for de seneste to år er der udbetalt 10 millioner kroner.
Tre af de anerkendte sager er endnu ikke afgjort og derfor ikke talt med.
Invaliderende senfølger
Som TV 2 fortalte tidligere på ugen, er der stadig flere gastrisk bypass-opererede, der klager over komplikationer og senfølger efter deres operation. Og for nogle er de så invaliderende, at den eneste løsning er en reoperation, hvor tarme og mavesæk lægges tilbage.
En del af sagerne hos Patienterstatningen omhandler da også forskellige former for senfølger efter fedmeoperationer.
- Der er nogle, der får ulidelige mavesmerter, og nogle, der bliver fuldstændig handicappede af for eksempel voldsomme "dumping"-symptomer (blodsukkerstyrt efter måltider, red.) så de ikke kan passe deres job. Og det går altså ud over, hvad man skal tåle ved en fedmeoperation, så det betragter vi som en operationskomplikation, forklarer Martin Erichsen og fortsætter:
- Meget af det, vi ser, er også tarmstop – det, der populært kaldes tarmslyng – og det kan jo opstå når som helst efter operationen. Der skal selvfølgelig være en årsagssammenhæng tilbage til operationen, men der kan godt gå tid, før komplikationerne opstår.
Ved afgørelsen af sagerne ser man først og fremmest på sværhedsgraden af skaden, og ud fra den såkaldte "Tåleregel" (se faktaboks) vurderes det, hvad patienten med rimelighed skal kunne forvente at blive udsat for i forbindelse med indgrebet.
Nye retningslinjer: Nu får flere adgang til en fedmeoperation
I de senere år er antallet af fedmeoperationer gået ned, fordi Sundhedsstyrelsen i 2011 indførte skrappere retningslinjer for, hvem der kunne få adgang til en operation.
Men per 1. juli 2017 indføres nye og lempeligere retningslinjer, der betyder, at der ikke længere vil være faste krav til, hvem der kan indstilles til en operation. Fremover vil det bygge på en "individuel vurdering", og det betyder i princippet, at også helt unge kan få en gastrisk bypass.
Men er det forsvarligt i forhold til de komplikationer, man risikerer at pådrage sig ved en operation? Ja, mener professor Bjørn Richelsen, som er en landets førende eksperter i fedme og ernæring:
- Man skal jo tænke på, at 80-85 procent af de fedmeopererede har opnået store vægttab og siger, at de har fået det godt eller særdeles godt efterfølgende. Med de nye retningslinjer vil der være bedre mulighed for at hjælpe flere af dem, der vil have stor gavn af en operation, siger Bjørn Richelsen og tilføjer.
- Tidligere har nogle meget firkantede BMI-krav styret, om man havde ret til at blive opereret eller ej. Så jeg ser meget positivt på, at der nu kommer fokus på mere individuelle, lægefaglige vurderinger af dem, der eventuelt ønsker fedmekirurgi.
Bjørn Richelsen tilføjer, at det klart er problematisk med de svære komplikationer, som fem-seks procent af de gastrisk bypass-opererede slås med i dag.
- Selvfølgelig er det meget vigtigt, at vi for fremtiden får bragt mængden af komplikationer efter fedmeoperationer ned, og det arbejdes der også ihærdigt med, pointerer han.
Foreninger for overvægtige kæmper for alternativer
Blandt landets foreninger for overvægtige er der en vis skepsis over for, at Sundhedsstyrelsen nu igen åbner for, at flere kan få adgang til gastrisk bypass-operationer.
- Vi ved, at der er mange af vores medlemmer, der får komplikationer af bypass’en, i forhold til den mindre gennemgribende gastric sleeve-operation (hvor mavesækken gøres mindre, red.). Derfor kæmper vores ambassadører ude i landet for, at den enkelte selv skal have lov til at bestemme, hvilken operationstype, man ønsker, siger formand for BMI Brikken, Gitte Lynggaard.
Hos Adipositatsforeningen er man først og fremmest fortalere for, at fedmeproblematikken også bliver anskuet på en anden måde end udelukkende kirurgisk.
- Vores mærkesag er, at vi får oprettet nogle centre, hvor overvægtige kan få hjælp med blandt andet psykologbehandling, diæt og fysisk aktivitet i et længerevarende forløb, så de opnår en reel livsstilsændring. For de psykologiske faktorer, der ofte ligger bag fedmen, kan ikke opereres væk, siger formand i Adipositatsforeningen, Per Nielsen og understreger:
- Svær overvægt er en kronisk lidelse og skal behandles med samme seriøsitet, som man behandler andre kroniske lidelser.
