Sundhed

Studie: Multivitamin mindsker risiko for kræft

Et stort studie slår nu fast, at en daglig indtagelse af en multivitaminpille mindsker risikoen for kræft. Det skriver New York Times.

Ifølge undersøgelsen, der er baseret på et klinisk forsøg blandt 15.000 ældre mandlige læger i ti år, var risikoen for at udvikle kræft otte procent mindre end hos de personer, der tog en placebopille.

"Det er en lille overordnede effekt, men set fra et offentligt sundheds synspunkt, kan det have en stor betydning. Udover at kvitte cigaretterne er der ikke meget andet derude, der har vist, at det kan mindske risikoen for at få kræft med næsten 10 procent," siger dr. E. Robert Greenberg ved Fred Hutchinson Center for Kræftforskning i Seattle i USA.

Drop ikke rygestop eller sund kost

Hovedforfatteren bag undersøgelsen, Dr. J. Michael Gaziano - der er hjertespecialist ved Brigham og Women's Hospital - er enig, men fremhæver, at andre tiltag - som f.eks. at kvitte cigaretterne, er mere effektiv, når det gælder beskyttelse mod kræft:

"Det ville være en stor fejl at tage en multivitaminpille i stedet for at stoppe med at ryge eller at gøre andre ting, som vi mener spiller en større rolle i forhold til at mindske risikoen for kræft som f.eks. sund og varieret kost eller motion," siger Dr. Gaziano til New York Times.

Svenske kvinder fik brystkræft

Undersøgelsen kommer efter en stor undersøgelse blandt 35.000 svenske kvinder i april viste, at kvinder - der dagligt tog en multivitaminpille - oftere døde af brystkræft, end kvinder der ikke tog vitaminpillen.

Samtidig har flere undersøgelser peget på, at effekten af en multivitaminpille ikke spiller nogen rolle i forhold til kroniske sygdomme.