Sundhed

Vitaminpiller kan forgifte børn

Mere end 150 børn bliver hvert år indlagt, fordi de er blevet forgiftet af for mange vitaminpiller. Det viser en analyse fra Børneulykkesfonden.

Vitaminpillerne til børn kommer som tyggetabletter og har fået lækre farver og smage, så når børnene ser deres snit til det, kan de finde på at spise flere håndfulde.

"Det kan i værste tilfælde give skader på lever og nyrer," fortæller professor Steffen Husby fra H.C. Andersen Børnehospital.

Der skal mange piller til

Det er jernindholdet i pillerne, der kan give skader, og der skal mere end et par piller til.

Undgå forgiftninger

Vitaminpillerne bør gemmes væk, så børn ikke kan få fat på dem og sæt evt. lås eller børnesikring på skabet.

Vitaminpiller bør være højt placeret, hvor dit barn ikke selv kan nå.

Vælg om muligt altid børnevitaminpiller med børnesikret låg.

Du kan døgnet rundt ringe til Giftlinjen på 82 12 12 12, hvis du har mistanke om, at dit barn har fået en overdosis eller er blevet forgiftet. Her sidder læger og sygeplejersker klar til at rådgive og berolige dig.

Du kan døgnet rundt ringe til

Giftlinjen på 82 12 12 12

, hvis du har mistanke om, at dit barn har fået en overdosis eller er blevet forgiftet. Her sidder læger og sygeplejersker klar til at rådgive og berolige dig.

"Vi skal op omkring 30-40 piller, alt efter mærke, før det kan være farligt," siger Steffen Husby.

De første symptomer på overdosis er, at barnet får kvalme og kaster op.

Derefter virker barnet måske til at få det godt igen.

"Men det er meget vigtigt, at man straks søger lægehjælp. Skaderne på lever og nyrer viser sig nemlig først senere, så man skal søge hjælp, selv om barnet egentlig virker okay igen," understreger Steffen Husby.

Gem dem! De fleste skader sker på de små børn fra 0-4 år, viser analyser fra Børneulykkesfonden.

"Forældrene glemmer måske, at børnene bliver større og er nogle nysgerrige pilfingre. Vitaminpillerne står alt for ofte fremme på spisebordet, men de skal væk fra børnehøjde," lyder det fra leder af Børneulykkesfonden Henriette Madsen.

Det samme gælder rengøringsmidler, som der også sker forgiftningsulykker med hvert år.

"Vi anbefaler, at man tager en kravletur på alle fire rundt i sit hjem, så man ser, hvad der står fremme og kan friste børnene. Også hos bedsteforældrene!, siger Henriette Madsen.