Sundhed

P-piller: Læger bryder bevidst loven

Læge skriver i nogle tilfælde p-piller til piger under 15 år uden at forældrene bliver informeret. Dermed bryder de loven, erkender Lægeforeningens næstformand, Yves Sales.

7.000 piger mellem 10 og 14 år får i dag ordineret p-piller, og i langt de fleste tilfælde kommer de til lægen med deres forældre. Problemet opstår, hvis pigen kommer alene og insisterer på, at forældrene ikke må blive underrettet. Så bryder lægen nemlig loven, hvis han eller hun følger pigens ønske.

"Hvis pigen insisterer på, at lægen ikke underetter forældrene, så er lægen i et dilemma mellem på den ene side at følge loven og på den anden side at tilgodese kvindens behov og overveje alternativet til p-piller; nemlig en uønsket graviditet, som er langt værre end at tage p-piller."

Oversigt over hvilken generation, de forskellige mærker af p-piller tilhører:

1. generation:

  • Conova
  • Econ Mite
  • Trinovum

2. generation:

  • Cilest
  • Fironetta
  • Gynartrol
  • Neogentrol
  • Neogynon
  • Malonetta
  • Microgyn
  • Microgynon
  • Rigevidon
  • Triminetta
  • Trinordiol
  • Triquilar

3. generation: 4. generation:

  • Desorelle
  • Femelle
  • Femigen
  • Gestinyl
  • Gestoden
  • Gestonette
  • Gracial
  • Harmonet
  • Lindynette
  • Marvelon
  • Mercilon
  • Microdiol
  • Milligest
  • Milvane
  • Minero
  • Minulet
  • Modina
  • Novynette
  • Triminulet
  • Yasmin
  • Yaz
  • Yasminelle

Siger du dermed, at læger helt bevidst bryder loven?

"Det kan man blive nødt til, fordi alternativet med stor sandsynlighed risikerer at være en uønsket graviditet. Så har vi som læger handlet rigtig dårligt," siger Yves Sales.

TV 2 Nyhederne fortalte i aftes om Sus Bengtsen, hvis 15-årige datter, Luna, døde af en blodprop, som formentlig skyldtes hendes brug af p-piller. Sus Bengtsen var ikke klar over, at hendes datter var på p-piller. Hun kræver, at forældre til piger under 18 år får at vide, hvis deres børn får p-piller, så de kan være opmærksomme på symptomerne.

På Christiansborg er der bred enighed om, at forældre ikke kan gøre krav på den information.