Indkøbskurve uegnede til fødevarer

Indkøbskurvene i landets supermarkeder er smurt ind i et orgie af bakterier, der kan forurene fødevarerne og give maveinfektioner, skriver 24timer.
24timer har sammen med ekspert i føde-varehygiejne Michael René fra Profes-sionshøjskolen Metropol undersøgt den hygiejniske tilstand af indkøbskurve i 10 supermarkeder. I syv af 10 butikker findes kurve, der er så befængt med skidt og klæbrige substanser, at frisk frugt og grønt og andre let emballere-de levnedsmidler som eksempelvis havre-gryn i papirpose ifølge Michael René ikke bør komme i berøring med kurvene.
"Det dér er tydeligvis jord fra grøntsager eller fra gaden, og det ligner indtørret kødsaft," lød det fra Michael René i en Irma-butik lørdag under den uvidenskabelige kontrolaktion.
Facebook-gruppe mod beskidte kurve
"Med den hygiejne, supermarkeder lægger for dagen, er der grund til bekymring, for eksempelvis jordbakterier og kødsaft fra dårligt emballerede frosne kyllinger kan give alvorlige forgiftninger," siger han til 24timer.
De beskidte kurve irriterer en del kunder. Der er for eksempel oprettet en protestgruppe på Facebook mod 'Nettos klamme indkøbskurve'. Som Marie Sørensen, Netto- og Føtex-kunde," siger det:
"Indkøbskurvene er generelt fedtede og ulækre, og det er virkelig anstrengende, at man som kunde er nødt til at hælde madaffald og papir fra de øverste kurve ned i kurvene nedenunder," siger hun.
Rullekurve er særligt klamme
Testen viser, at supermarkedernes nye kurve med hjul er særligt uhygiejniske.
I mange butikker kan man efterhånden ikke fravælge disse tunge og støjende rullekurve til fordel for den gammeldags, bærbare udgave, og det forringer ifølge Michael René hygiejnen, når folk ruller rundt med en mad i gulvhøjde.
Hjulene hvirvler nemlig støv fra gulvene op gennem kurvenes halvåbne bund. Samtidig tager hjulene skidt med op fra gulvene, og skidtet sætter sig som sorte, klæbrige plamager i bunden på de kurve, som de stables oven på.
Skidtet kan i værste fald være efterladenskaber fra dyr, som så bliver bragt fra gaden ind i butikkerne og op i kurvene til maden, forklarer Michael René til 24timer.
"Så det giver endnu en grund til at vaske frugt og grønt grundigt, inden man spiser det," anbefaler Michael René.