Sundhed

Spist trygt grøntsager, men skyl dem

Grøntsager gør flere danskere syge, men Fødevarestyrelsen opfordrer stadig forbrugerne til at spise masser af frugt og grønt, fordi risikoen for at få maveonde stadig er begrænset.

gode råd om frugt og grønt

Undgå at blive smittet med de farlige bakterier: Følg fødevarestyrelsen råd:

- husk at skylle alt frugt og grønt grundigt

- der er vigtigt at skolde f.eks. minimajs og sukkerærter

- frosne hindbær bør blive kogt inden brug

Fødevarestyrelsen fremhæver desuden, at danske grøntsager er et godt valg, fordi de bliver vandet med grundvand og ikke med spildevand.

"De ernæringsmæssige fordele ved frugt og grønt er uovertrufne, men forbrugerne bør altid skylle frugt og grønt for at undgå bakterier," skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Især skal babymajs og sukkerærter fra udlandet og frosne hindbær til f.eks. smoothies altid have et kort opkog før brug for at slå eventuelle bakterier og virus ihjel.

Vær forsigtig med spiseklare fødevarer

I forbindelse med udbruddet af tarmsmitte i Tyskland - hvor også flere danskere blev smittet - opfordrede udbrudskoordinator i Fødevarestyrelsen, Morten Lisby, danskerne til generelt at være mere opmærksomme, når det gælder frugt og grøntsager:

"Danskerne forventer, at spiseklare fødevarer er i orden, men vi skal generelt være mere forsigtige omkring frugt og grøntsager. Vi skal vaske hænder, skylle fødevarerne godt og vaske skærebræt og kniv af - og om muligt koge dem. Vi har efterhånden lært, at vi skal koge hindbærrene på grund af norovirus," sagde Morten Lisby til nyhederne.tv2.dk.

Salmonella i grøntsager uden for EU

En rapport, der bliver offentliggjort i morgen, viser, at der i 1.500 stikprøvekontroller fra 2009 og 2010 ikke blev fundet salmonella i grøntsager og friske krydderier fra EU og Danmark - til gengæld er der i grøntsager uden for EU langt oftere salmonella.

I et parti babymajs fra Thailand blev der således fundet salmonellabakterier og høje niveauer af colibakterier i hver fjerde af de undersøgte 20 partier babymajs. Derudover har koriander og basilikum fra Thailand siden 2010 været under skærpet tilsyn.

Når det gælder en anden bakterie, der kan give maveonde - campylobacter - så klarer Danmark imidlertid ikke frisag. Således er der fundet campylobacter i enkelte partier bladgrønt, persille og forårsløg fra både Italien og Danmark, mens lande uden for EU klarede frisag.