Nyfødte indlægges med underernæring

Antallet af spædbørn, der bliver indlagt, fordi amningen ikke fungerer, er tæt ved tredoblet på tre år.
Børneafdelinger over hele landet oplev-er således en markant stigning i antal-let af nyfødte, der bliver indlagt, fordi de har tabt sig alt for meget efter fødslen, viser en opgørelse fra Sundhedsstyrelsen, skriver 24timer.
Tallet er steget fra 2,4 pct. af de nyfødte i 2005 til 6,1 pct. af årgang-en i 2009. Mødrene kan ikke få amning-en til at fungere, og det betyder, at børnene bliver dehydrerede.
Børnene taber sig derfor flere hundrede gram i løbet af få døgn - et vægttab, der i værste fald kan være livsfarligt for spædbørn, der kun vejer tre-fire kilo, skriver 24timer.
Nybagte mødre sendes for tidligt hjem
Årsagen til, at flere nyfødte får ernæringsproblemer er, at næsten alle nybagte forældre i dag bliver sendt hjem fra barselsgangen efter højst to døgn.
Det vurderer flere kilder, som avisen har talt med.
Flergangsfødende bliver endda sendt hjem efter fire til seks timer efter fødslen. Dermed bliver de overladt til sig selv, før mælken er løbet til.
Mælken løber først til efter tre dage
Sundhedsplejersken kommer tidligst på besøg i hjemmet en uge efter fødslen, og dermed bliver det sjældent opdaget, at den er gal med amningen, før de små er så medtagne, at de må indlægges for at få sondemad, fortæller formand for Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker Susanne Hede.
"Hos langt de fleste løber mælken først til efter cirka tre dage, og da er familien jo for længst hjemme fra sygehuset. Derfor er de alene uden vejledning og opsyn i de kritiske døgn, hvor amningen for alvor skal etableres, og det er meget uheldigt," forklarer Susanne Hede.
Børnene bliver passive og sover mere
Mange mødre opdater ikke selv, at amningen ikke fungerer ordentligt, fordi en del børn ikke brokker sig, men i stedet bliver passive og sover meget.
"Når børnene ikke skriger, tror forældrene, at de er mætte og trives, så det er en ond cirkel, hvor børnene bliver mere og mere sløve, fordi de ikke får nok næring. Nogle taber sig 20 procent af deres kropsvægt i løbet af 10 dage. For en voksen ville det svare til et-to kilo om dagen, og det er altså farligt," advarer den erfarne sundhedsplejerske.