Advarsel: Æg i mayonnaise uden æg

Allergikere, der er overfølsomme over for æg, skal passe på, hvis de spiser Salatmayonnaise uden æg.

Advarslen gælder Salatmayonnaise produceret af Naturata og solgt i helsekostbutikker og specialforretninger i hele landet.

Fødevarestyrelsen meddeler i dag at der er påvist et indhold af æggehvide, selv om produktet skulle være fri for æg.

Fødevarestyrelsen opfordrer forbrugere til at kassere produktet eller levere det tilbage til butikken, hvor det er købt.