Sundhed

Botox - nu også mod svær migræne

Botox virker tilsyneladende ikke kun mod rynker, for mens Botox allerede er godkendt til behandling af bl.a. skelen og ufrivillig blinken med øjnene, så har sundhedsmyndighederne i USA nu også godkendt injektioner med Botox som forebyggelse mod kronisk migræne hos voksne. Det skriver CNN.

Ifølge en undersøgelse oplevede folk med svær hovedpine færre dage med smerter efter små injektioner med Botox hver tredje måned omkring hovedet og nakken.

"Fordelene er moderate, men der er selvfølgelig altid patienter, der vil have det bedre end gennemsnittet, mens andre patienter slet ikke vil opleve en forskel," siger Dr. Elizabeth W. Loder, professor i neurologi ved Harvard Medicin Skole.

19. mest invaliderende sygdom

Hun understreger, at der lige nu er meget få behandlingsmetoder til patienter med svær migræne:

"Når du lider af migræne, så betyder selv en lille forbedring forskellen mellem at kunne gå på arbejde eller ikke være i stand til at fungere særlig godt."

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen ligger migræne på en 19. plads over de mest invaliderende sygdomme. Kvinder har tre gange større sandsynlighed for at lide af migræne.

Botox er også i Storbritannien godkendt som behandling mod migræne.