Sundhed

Priskrig på Viagra-potenspiller

Der er gode nyheder til mænd med potensproblemer. Der er nemlig optræk til en regulær priskrig på potenspil-ler. Den tyske medicinalkoncern Bay-er tager kampen op mod Viagra og halve-rer nu prisen på selskabets potens-pille Levitra i mindre doser.

I dag koster en potenspille cirka 100 kroner uanset om, der er tale om 20, 10 eller 5 mg.

Men det laver Bayer nu om på. Fremover kan en pille på 10 mg købes for 50 kroner og en pille på 5 mg for 25 kroner.

"Man kan ikke udelukke, at det her vil sætte gang i en priskrig på potenspiller. Jeg ved ikke om vores konkurrenter har tænkt sig at følge vores eksempel," siger Knud Erik Graversen, der er salgs og marketingchef i Bayer.

Mænd køber piller og deler dem

Ifølge salgschefen har Bayer besluttet at sænke priserne på de små doser, fordi en stor europæiske undersøgelse har vist, at mange mænd køber piller på 20 mg og deler dem.

"Faktisk viser undersøgelsen, at hver anden mand deler potenspiller på den måde. Nu slipper de for at stå med brødkniven og skærer dem over, og dermed kommer der også mere styr på doseringen," siger Graversen.

En ud af hver femte mand har problemer

Bayers Levitra er den ene af tre potenspiller som dominerer markedet. Den suverænt største er dog Viagra, som produceres af amerikanske Phizer.

Den sidste pille Cialis virker lidt anderledes end de to øvrige, men holder samme pris. Cialis er produceret af Eli-Lilly. Ingen af de tre piller er dækket af tilskud.

Cirka en ud af fem mænd har rejsningsproblemer i forskellig sværhedsgrad. De hyppigste årsager er lidelser som diabetes og forhøjet blodtryk.