coronavirus

Overblik: SĂĄdan udvikler coronasmitten sig i dit sogn

Incidens, antal smittede og positivprocent viser smitten i sogn.

Nikolaj Albrectsen (https://nyheder.tv2.dk/profil/nikolaj-albrectsen), Yan Kovyakh (https://nyheder.tv2.dk/profil/yan-kovyakh), Magnus Bjerg (#)

OBS: Denne artikel opdateres ikke længere, da myndighederne pr. 1/9 ikke længere benytter automatiske nedlukninger. Få overblik over dit sogns udvikling i dagens coronatal:

Her er der flest nye smittede i forhold til indbyggertallet

Her er de nedlukkede sogne og dem, der er i fare for at blive det

Hvis du er i tvivl om, hvilket sogn du selv bor i, kan du slĂĄ din adresse op her.

SĂĄdan bliver et sogn automatisk lukket ned

Hvis et sogn opfylder alle disse tre kriterier, bliver det automatisk lukket ned:

For kommunernes vedkommende skal man holde øje med den såkaldte "testkorrigerede incidens". Den testkorrigerede incidens gør det muligt at sammenligne antallet af smittede per 100.000 indbyggere mellem kommunerne, fordi den også tager højde for, hvor mange der bliver testet i hver kommune.

Hvis en kommunes testkorrigerede incidens kommer over 500, og der har været mere end 20 smittetilfælde den seneste uge, bliver kommunen automatisk lukket ned.

Hvis en kommune har været under grænseværdierne syv dage i træk, skal den åbnes igen.

De automatiske restriktioner indeholder blandt andet nedlukninger af grundskoler, klubtilbud, uddannelsesinstitutioner, kulturaktiviteter samt lokaler, hvor der udøves idræts-, fritids- og foreningsaktiviteter. Derudover får kommunerne flere beføjelser – blandt andet muligheden for at lukke butikker og serveringssteder ned.

SĂĄdan har vi gjort

Denne artikel blev første gang udgivet 16. april 2021. Vi har matchet de seneste smittetal på sogneniveau fra Statens Serum Institut med sognegrænserne i Styrelsen for Dataforsyning og Effektivitets Danmarks Administrative Geografiske Inddeling for at visualisere smittetrykket så detaljeret som muligt.

Der er tale om meget små tal for mange sogne. Helt ned til en enkelt positiv. Det kan i de mindste og tyndest befolkede områder give nogle meget høje incidenstal (smittede per 100.000 indbyggere). Derfor skal tallene læses med varsomhed, da der kan ligge meget få smittede til grund for dem.

For at beskytte personhenførbare oplysninger har Statens Serum Institut også indført en "diskretionering" for sogn med meget få testede i perioden.

- I det tilfælde, at der er sogne, hvor færre end ti indbyggere i sognet ikke har ladet sig teste i løbet af syvdøgnsopgørelsesperioden, vil sognets værdier for incidens, antal smittede og positivprocent være beregnet ud fra et princip om, at indbyggertallet er ti personer lavere, end hvad der faktisk er opgjort. Denne diskretionering af sognene er udført i henhold til at beskytte personhenførbare oplysninger, skriver Statens Serum Institut i deres beskrivelse af datafilerne.

Begrebet "den seneste uge" rummer også en nuance. Der er tale om en periode, der går syv dage tilbage, men som først begynder to dage før dags dato. Der bliver altså set bort fra de seneste to dages testresultater. Det skyldes, at det tager op til to dage fra podningen, til testresultatet er der. Derfor er de seneste to dages testresultater ufuldstændige.