Regeringens lønløfter øger sandsynligheden for strejker, siger eksperter
For de faggrupper, der ikke har udsigt til lønhoppet, kan lørdagens interview med statsministeren skabe stor frustration, lyder det.
Et interview med statsminister Mette Frederiksen (S) lørdag kan have skabt flere problemer end løsninger.
Her lød det fra statsministeren, at sygeplejersker, sosu'er, pædagoger og fængselsbetjente skal have et lønløft i forsøget på at tiltrække og fastholde medarbejdere.
Og det kan få konsekvenser på sigt, for flere faggrupper føler sig forbigået.
Det kan skabe en enormt stor frustration blandt nogle offentligt ansatte
Laust Høgedahl, lektor og arbejdsmarkedsforsker ved AAU
Det er nemlig højst usædvanligt, at regeringen på den måde bekendtgør, at den vil tilgodese fire faggrupper, inden overenskomstforhandlinger overhovedet er gået i gang.
Tværtimod plejer det at være noget, som arbejdsmarkedets parter løser ved forhandlingsbordet – også kendt som den danske model.
Sådan lyder vurderingen fra to arbejdsmarkedsforskere, som har fulgt debatten.
- Hvis vi virkelig skal gøre op med rekrutterings- og fastholdelsesudfordringerne i den offentlige sektor, så begrænser man det jo ved kun at kigge på bestemte faggrupper, siger Laust Høgedahl, der er lektor og arbejdsmarkedsforsker ved Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet, til TV 2.
Kan skabe stor frustration
Laust Høgedahl påpeger, at der i den siddende SVM-regerings grundlag står, at man vil gøre op med problemerne i sundhedsvæsenet og aflaste faggrupperne – blandt andet gennem større brug af andre faggrupper.
Og de grupper, som ikke har udsigt til lønstigningerne, kunne også muligvis have været med til at løse udfordringer i de andre faggrupper.
Ifølge Laust Høgedahl kunne det blandt andet være bioanalytikere, fysioterapeuter eller nogle af de administrative grupper inden for det kommunale.
Tidligere har socialrådgiverne, politibetjentene og ansatte i Forsvaret rettet kritik mod regeringen, fordi de føler sig forbigået i regeringens løfter om løn.
En følelse, der kan skabe "enormt stor frustration" blandt offentligt ansatte, som også havde en forventning om at blive omfattet, mener Laust Høgedahl:
- Det kan øge risikoen for konflikt og føre til strejker.
Strejke er en reel frygt
Ifølge arbejdsmarkedsforskeren er det også en reel frygt blandt arbejdsgiverne, som netop har slået på en sammenkædning af forhandlingerne på det regionale og kommunale område, så ingen faggruppe kan gå i konflikt alene.
Det var blandt andet det, der skete, da sygeplejerskerne strejkede i 2021.
I stedet ønsker arbejdsgiverne, at det samlede flertal skal afgøre, om overenskomsten kan stemmes hjem eller ej.
Ifølge Laust Høgedahl har aftalemodellen ikke været god til at løse udfordringerne i den offentlige sektor.
Og selvom sygeplejerskernes strejke ikke førte lønstigninger med sig, kan regeringens udmelding give et skub i den retning for andre faggrupper, vurderer han:
- På sigt kan det blive mere legitimt for de offentligt ansatte at appellere til Christiansborg om at komme med ekstra lønmidler. At flere faggrupper i højere grad koncentrerer sig om at råbe politikerne op end forhandlingsbordet.
Andre udfordringer
Men der er også positive takter at spore hos eksperterne.
På Københavns Universitet ser lektor på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) Mikkel Mailand, at regeringens lønløft til de fire grupper kan være med til at forbedre rekrutteringssituationen for netop de pågældende grupper.
Men det kan ikke løse problemet alene, understreger han og påpeger, at der eksempelvis også er arbejdsmiljøudfordringer, som blandt andet handler om, at man synes, at man løber for hurtigt i sit arbejde.
- Det er klart, at højere løn kan medvirke til, at man får flere til faget. Men det betyder ikke nødvendigvis, at man lige pludselig synes, at man har god tid til at udføre sit job, lyder det.
I det hele taget tvivler Mikkel Mailand på, at lønhoppet til de fire grupper er tilstrækkeligt. Risikoen er desuden ifølge ham, at der i stedet opstår rekrutteringsproblemer og uro i forhold til andre grupper på det offentlige arbejdsmarked.
Effekten kan forsvinde
Mikkel Mailand understreger, at der er tale om et forhandlingsudspil fra regeringens side.
- Regeringen vil nok være åbne for, at man kan supplere med yderligere grupper. Men hvis man smører for tyndt ud, forsvinder effekten, siger han.
Udspillet er komplekst, fordi der først skal være trepartsforhandlinger og derefter overenskomstforhandlinger, der også handler om løn, påpeger arbejdsmarkedsforskeren:
- Så spørgsmålet er, hvordan bindeleddet skal være. Skal det være en mere overordnet fordeling, man finder frem til i trepartsforhandlingerne, som så skal følges op i overenskomstforhandlingerne? Hvordan, det link skal være, er ikke helt klart, lyder det.