Advokater frarĂĄder klienter at klage til DUP - chancen for medhold er for lille

Debatten kommer efter en video af en anholdelse, hvor en mand blev holdt nede af fire betjente og sprøjtet med peberspray.

Flere advokater fraråder deres klienter at klage til Den Uafhængige Politiklagemyndighed, DUP, hvis de har oplevet uretmæssig behandling af politiet.

Chancen for medhold er alt for lille, lyder det.

Debatten kommer efter en video af en opsigtsvækkende anholdelse på Christianshavn er blevet omtalt i flere medier.

Her kan man se den anholdte Adam Dyrvig Tatt ligge på fortovet, mens fire betjente sidder på ham, og den ene sprøjter peberspray i øjnene på ham.

Onsdag kom han cyklende ad Prinsessegade på Christianshavn – et område, hvor Københavns Politi i slutningen af august indførte en visitationszone efter et dødeligt skyderi på Christiania.

Her skulle han efter eget udsagn hente sine to børn i en nærliggende sfo, da han blev stoppet af en betjent for at holde sin mobil, mens han kørte på cykel, hvorefter situationen eskalerede.

Sagen er nu overgĂĄet til DUP.

Men flere advokater peger på, at det i langt de fleste tilfælde ikke giver mening at klage til Den Uafhængige Politiklagemyndighed, fordi bevisbyrden er for svær at løfte for at få medhold.

PĂĄstand mod pĂĄstand

En af de advokater, som ikke mener, det kan betale sig at klage til DUP, er Erbil Kaya, som også er advokat for den terrordømte Ahmed Samsam.

Han peger på, at DUP ofte ikke har de fornødne ressourcer til at efterforske som for eksempel ved at tage ud til gerningsstedet og finde videoovervågning.

- Derfor bliver det tit påstand mod påstand, og der sker ikke en forløsning i sagerne, siger han.

Det pĂĄpeger han ogsĂĄ for klienter:

- Hvis der ikke er meget klare holdepunkter for, at din påstand kan bevises, vil det være spild af tid, siger han.

Erbil Kaya oplever derfor, at mange "hellere vil videre med deres liv" end at have udsigten til at bruge energi og kræfter på at vente på en afgørelse, som måske tager 6-12 måneder, og som højst sandsynligt "ender i ingenting".

Erbil Kaya, advokat. Video: TV 2 NEWS

Flere grader af kritik

Politiklagemyndigheden bruger flere grader af kritik, når den afgør klagesager.

Politiklagemyndigheden afgjorde sidste år 960 klagesager om politipersonales adfærd. Sådan fordeler de sig:

  • I 141 sager blev klagen enten tilbagekaldt, afvist som forældet eller videresendt til politidirektøren til afgørelse som en dispositionsklage.
  • 207 sager blev afgjort med notitsbehandling.

De resterende 612 sager fordeler sig sĂĄledes:

  • I 30 sager blev der udtalt kritik.
  • Ud af de 30 sager blev adfærden blev fundet meget kritisabel i 7 sager.
  • I 21 af de afgjorte sager blev adfærden fundet beklagelig eller uhensigtsmæssig.
  • I 561 tilfælde var der ikke grundlag for kritik (herunder modstridende forklaringer – "pĂĄstand mod pĂĄstand")
  • Der var ingen sager, hvor man vurderede, at politibetjentens adfærd havde været særdeles kritisabelt.

Kilde: DUP.

Mulighed for at afhøre betjentene

I de få tilfælde, hvor borgerne opnår en vis grad af medhold fra DUP, er der ofte tale om, at der har været videoovervågning fra start til slut, lyder det.

En anden gang har advokaten oplevet, at en betjent selv indrømmede, hvad han havde sagt, men at det var en reaktion på noget, som Erbil Kayas klient havde sagt.

- Flere ressourcer og muskler til at lave DUPs arbejde vil øge folks tillid til klagesystemet, siger han.

Erbil Kaya peger pĂĄ, at videoovervĂĄgning typisk bliver gemt mellem 14 dage og en mĂĄned, og at materialet derfor ofte gĂĄr tabt, inden DUP nĂĄr dertil.

- Der skal være mulighed for at afhøre betjentene i stedet for, at de afgiver skriftlige afhøringer. Så kan man gå til dem og stille kritiske spørgsmål. Der er en lang række ting, som politiet selv gør, når de efterforsker en borger. De redskaber bør de også have, når de efterforsker sig selv, siger han.

Beviser bliver sikret pĂĄ bagkant

Forsvarsadvokat Morten Kamp ser ogsĂĄ udfordringer i forhold til at klage til DUP.

Ligesom Erbil Kaya ser han ressourcemangel på området, og det medfører manglende grundighed og hurtighed i sagerne, mener han.

Også han sammenligner med politiets eget system, som kan rykke hurtigt ud til vidneafhøringer og videoovervågning.

- DUP rykker ikke hurtigt ud, og beviser bliver sikret pĂĄ bagkant. NĂĄr der er en tung bevisbyrde, sĂĄ ender det i pĂĄstand mod pĂĄstand, siger Morten Kamp.

Han efterlyser både efterforsknings- og personalemæssige ressourcer på området.

Svar fra DUP

TV 2 har forelagt kritikken for DUP, og ville gerne have interviewet direktør Charlotte Storgaard.

Hun er vendt tilbage med et skriftligt svar, hvori hun uddyber, hvad der iværksættes, når en klagesag efterforskes:

- Når Politiklagemyndigheden undersøger en adfærdsklagesag eller efterforsker en straffesag, iværksættes en så tilbundsgående undersøgelse/efterforskning, som det er muligt i den konkrete sag. Politiklagemyndigheden undersøger/efterforsker herunder, om der kan tilvejebringes oplysninger, der med den fornødne bevismæssige sikkerhed understøtter eller afkræfter klagerens/anmelders beskrivelse/opfattelse af episoden.

- Hvilke undersøgelses- eller efterforskningsskridt, der iværksættes, afhænger af den konkrete sag. De efterforskningsskridt, der typisk foretages, er indhentelse af udtalelser/afhøring af klager/anmelder, afhøring af vidner, indhentelse af videooptagelser og videoovervågning, indhentelse af lydfiler og radiokorrespondance, indhentelse af lægelige oplysninger, indhentelse af udtalelser/afhøring af indklagede/anmeldte og indhentelse af sagsmateriale fra politikredsen.