Hun skulle arbejde for omstridt hesteavler: - Jeg har aldrig set noget sĂĄ uhyggeligt
Kristin Segolsson husker sin korte tid på Viegård Stutteri med forfærdelse. Hun forstår ikke, at det kan ske i et land som Danmark.
En sort hingst danser i galop over dressurbanens sand.
- Passage, lyder det i et fast og jysk toneleje fra en mand.
Rytteren retter ind og ændrer gangarten til "passage", som det hedder inden for dressurridningen.
Jeg kan ikke forstĂĄ, at det kan ske
Kristin Segolsson
Rytteren er Kristin Segolsson, og scenen udspiller sig i en privat video, hun dengang optog og delte med sin omgangskreds. TV 2 har set videoen.
Der skulle gå ganske kort tid, før hun optog en ny. Den endte hun med at dele med politiet.
Stemmen på videoen kommer fra hesteavler John Byrialsen, der er indehaver af Viegård Stutteri i Skals, som i den seneste tid har fået landsdækkende opmærksomhed.
I årevis er John Byrialsen blevet beskyldt for at vanrøgte sine heste. To bøder til stutteriet har været belyst i offentligheden, men TV 2 kan i dag afsløre, at der er adskillige nyere bøder for dyreværnssager, som samlet beløber sig på over en halv million kroner.
Eksperter fortæller TV 2, at de aldrig er stødt på så høje bøder før i sager om hestehold.
"Det var så forfærdeligt"
Kristin Segolsson var i 2016 i Danmark for at forfølge en jobmulighed på stutteriet, men nåede aldrig at skrive kontrakt, før hun forlod det omtrent en uge senere.
- Det var så forfærdeligt. Jeg har aldrig set noget så uhyggeligt, siger hun til TV 2.
I dag bor hun i Sverige, hvor TV 2 besøger hende. Her sidder hun og bladrer gennem rækken af nyere bøder, som TV 2 har fået aktindsigt i.
En fra 2018 pĂĄ 140.000 kroner for groft uforsvarlig behandling af hestene. En fra 2020 pĂĄ 200.000 kroner og en fra 2022 for uforsvarlig behandling.
Hun fortæller, at mens nogle heste havde det godt, var der ifølge hende mange, som led under kummerlige forhold og manglende pleje.
- Det burde ikke kunne ske. Jeg kan ikke forstĂĄ, at det kan ske, siger hun.
Hun optog derfor en video, som hun senere vedlagde i en politianmeldelse af John Byrialsens stutteri.
Videoen, mener hun, viser udmagrede heste, heste med ĂĄbne sĂĄr og heste, der stĂĄr pĂĄ alt for lidt plads i uhumske stalde.
Efterfølgende fandt Midt- og Vestjyllands Politi flere tilfælde af groft uforsvarlig behandling af dyrene, som står beskrevet i bøden fra 2018.
John Byrialsen: "Det mĂĄ stĂĄ for hendes egen regning"
I bøden står der, at en hingst havde hævet bagben, som den ikke kan støtte på som følge af et mindst fem uger gammelt sår.
En hoppe med føl var mager og kunne ikke støtte på venstre bagben, mens begge bagben var hævede, og flere heste krævede enten behandling "langt tidligere" eller alternativt aflivning.
TV 2 har talt med John Byrialsen, som fortæller, at han ikke husker Kristin Segolsson ved navn, men at han godt kan huske, at der var en svensker.
TV 2 har set billeder, som Segolsson har taget i sin tid pĂĄ ViegĂĄrd Stutteri, samt deres sĂĄkaldte geotags, der viser lokaliteten, som billederne er taget pĂĄ. De stemmer overens med hendes beskrivelser.
Forelagt kritikken af forholdene siger John Byrialsen:
- Det må stå for hendes egen regning. Det er altid øjet, der ser.
TV 2 har forsøgt at få svar på, hvorfor John Byrialsen har modtaget så mange bøder, men til det har han "ingen kommentarer".
ForstĂĄr ikke, at det kan blive ved
Tilbage i Sverige undrer Kristin Segolsson sig. Det, der skulle have været en glædelig mulighed for hende, viste sig at blive en trist oplevelse.
Hun forstĂĄr ikke, at det kan blive ved.
- Det var vældig chokerende, da jeg indså, at jeg var i Danmark, og det her bare forsætter, siger hun:
- Jeg synes ikke, at et menneske, der behandler dyr pĂĄ den mĂĄde, skal have lov til at have hest eller dyr.
Han har jo fĂĄet en straf. Hvorfor er det ikke nok for dig?
- Det fortsætter jo. Det er jo det samme igen og igen og igen. Skal man kunne købe sig fri af det her?
Hun står ikke alene med det spørgsmål, som også dyreværnsorganisationer og politikere stiller.
Over sommeren har der været talrige demonstrationer mod stutteriet. Senest 9. september i København.
Demonstrationerne er taget til efter 23. august, hvor myndighederne oplyste, at der var fundet omtrent 50 ulovligt nedgravede heste pĂĄ stutteriet.
Ulrik Panduro, der er specialanklager i Midt- og Vestjyllands Politi, fortæller til TV 2, at selvom det er muligt at frakende retten til at drive virksomhed i sådanne sager, så sker det meget sjældent.
- Retterne kræver, at det er meget alvorligt. Derfor skal der rigtig meget til, før man kan komme igennem ved retten, siger han.