Privathospitaler bliver afvist – imens venter patient i smerter på sin tid i 2035
Sundhedsstyrelsen afviser at give privathospitaler lov til at operere blandt andre Kristoffer Holmberg, der har fået en tid på Rigshospitalet i 2035.
Selvom privathospitaler gerne vil hjælpe dem inden for få uger, venter hundredvis af patienter i årevis på at blive behandlet på et offentligt sygehus.
Som en del af en redningsplan for sundhedsvæsenet præsenterede sundhedsminister Sophie Løhde (V) ellers i februar en aftale, hvor det blev besluttet, at privathospitaler skulle have lov at søge om tilladelse til at lave en række operationer og behandlinger, som kun offentlige sygehuse må foretage.
Det skete, efter TV 2 kunne fortælle, at der var op til 13 års ventetid i det offentlige, og at patienter i nogle tilfælde selv måtte betale mere end 100.000 kroner til privathospitaler for at slippe for de årelange ventelister.
Men nu hvor den ekstraordinære ansøgningsrunde er overstået, må privathospitaler fortsat ikke foretage to af de indgreb, hvor flere hundrede patienter lige nu står på ventelister.
For ingen privathospitaler er blevet godkendt til operationer mod hoftedysplasi og kæbeanomali, selv om nogle patienter må vente i årevis på bare at komme til en forundersøgelse på de offentlige sygehuse.
Det viser en opgørelse, Sundhedsstyrelsens har udleveret til TV 2.
Patient kalder ventetiden tåbelig
Det betyder blandt andet, at privathospitaler ikke må operere Kristoffer Holmberg, der har en tid til forundersøgelse i det offentlige om 12 år.
- Det er tåbeligt, at man ikke gør brug af det, hvis man har mulighederne, og har folkene, der har kundskaberne til det, mener han.
Privathospitalerne undrer sig også over de manglende godkendelser.
- Vi havde håbet på et langt bedre resultat. Det betyder helt konkret, at flere patienter må gå rundt med lidelser og nedsat livskvalitet i flere år, mens de venter på deres operation, siger Jakob Rixen, branchedirektør for privathospitalernes interesseorganisation, Sundhed Danmark.
12 års ventetid med smerter
Kristoffer Holmberg lider ligesom tusindvis af andre danskere af vækstbetinget kæbeanomali.
Han lider derfor af spændingshovedpine i en sådan grad, at han i perioder er nødt til at sygemelde sig fra sit job som softwareudvikler.
Da TV 2 første gang fortalte hans historie, havde han fået en tid til forundersøgelse på Rigshospitalet i 2035.
Privathospitalet Kæbekirurgisk Klinik vil gerne hjælpe ham, men kan ikke få lov til det.
Den er nemlig ikke godkendt til at foretage behandlingen i Sundhedsstyrelsens såkaldte specialeplan, som afgør hvilke hospitaler, der må foretage en række særlige komplicerede operationer og behandlinger på det offentliges regning.
Derfor blev han glad, da sundhedsministeren i februar annoncerede at man ville lade privathospitaler søge om lov til at foretage en række af operationerne.
- Jeg håbede på at det ville være bedre, og at jeg ville kunne få en tid lidt hurtigt, siger han.
Klinikchefer advarer mod private
Men i marts besluttede Sundhedsstyrelsen, at privathospitalerne ikke skulle have lov at søge om godkendelse til at lave selve kæbeoperationen mod vækstbetinget kæbeanomali
Derimod skal der udelukkende åbnes for at indhente hjælp fra private specialtandlæger, der kan lave den forberedende tandregulering, som oftest er nødvendig, før patienterne kan opereres.
Det skete blandt andet, efter en række klinikchefer fra offentlige sygehuse i et brev til styrelsen blandt andet udtrykte ”alvorlig” bekymring for patientsikkerheden.
Samtidig var der frygt for, at det ville skade det faglige miljø på de offentlige sygehuse, hvis deres operation også blev spredt ud til private.
Ifølge klinikcheferne kræver indgrebet et stort setup, hvis noget skulle gå galt.
- Det vil i værste tilfælde kunne ende fatalt, skriver klinikcheferne i brevet, som TV 2 har fået aktindsigt i.
Samtidig konkluderede styrelsen, at det var tandreguleringerne, der skabte de største ventetidsproblemer.
Stor regning venter forude
Derfor skal Kristoffer Holmberg fortsat opereres og til forundersøgelse i det offentlige, hvor han altså fortsat først har tid i 2035.
I mellemtiden må han af egen lomme blandt andet betale for behandlinger hos en fysioterapeut for at forsøge at dæmpe spændingshovedpinen.
Og hans tandlæge varslet, at han formentlig skal have en tandbehandling til 70-80.000 kroner inden for den nærmeste fremtid på grund af de skader, hans kæbelidelse påfører hans tænder.
- Det er frustrerende, for det var noget, der kunne være løst, hvis ikke der var venteliste, siger Kristoffer Holmberg.
Afviser kritik fra klinikchefer
På Kæbekirurgisk klinik i København afviser medindehaver og kæbekirurg Søren Aksel Christian Krarup, at klinikken ikke vil være gearet til at operere kæbepatienterne.
Han undrer sig over, at styrelsen ikke har forhørt sig hos ham, før de valgte at droppe at lade privathospitaler ansøge om at få lov til at lave det kirurgiske indgreb.
På kæbeklinikken ville man også kunne leve op til de relevante krav, hvis man blev godkendt til at lave operationen og forundersøgelsen, siger han.
- Når man opererer de her patienter, skal der selvfølgelig være det relevante setup – med anæstesi og nabospecialer – det vil der selvfølgelig også være hos os.
Men hvis klinikcheferne fra en række offentlige hospitaler ikke mener, det er forsvarligt at foretage operationer i det private. Giver det så ikke god mening at holde dem i det offentlige?
- Jo, hvis det forholdt sig sådan. Men når man ser til udlandet, bliver de her operationer fint foretaget på privathospitaler. De kirurger, vi har ansat her, er nogle af de mest erfarne i kongeriget inden for denne her type operationer, siger Søren Aksel Christian Krarup.
Patienter må gribe til lommerne
Han fortæller, at klinikken inden for 14 dage kunne være klar til at behandle Kristoffer Holmberg og andre ventende patienter.
For ganz-operationen mod hoftedysplasi fik privathospitalerne i modsætning til kæbeoperationen faktisk mulighed for at ansøge om at blive godkendt til at foretage operationen i specialeplanen.
Men her har Sundhedsstyrelsen afvist ansøgninger fra tre privathospitaler, mens der til gengæld er givet en enkelt godkendelse til det offentlige Bispebjerg-Frederiksberg Hospital.
Blandt andet har Sundhedsstyrelsen afvist privathospitalet Mølholm, der ellers allerede i dag foretager operationerne for patienter, der betaler af egen lomme, eller får deres operation betalt af en sundhedsforsikring.
Har patienterne ikke en forsikring, eller er de ikke villige til at betale for operationen selv, må de altså derfor fortsat vente i det offentlige, hvor der lige nu op mod mere end to års ventetid.
Opfordrer til genstart
Hos Sundhed Danmark opfordrer branchedirektør Jakob Rixen Sundhedsstyrelsen til at genoverveje, om ganz-operationen og operationen af patienter med kæbeanomali ikke alligevel også midlertidigt skal ud til privathospitaler.
Han peger på, at de offentlige hospitaler fortsat vil have rigeligt at tage sig til, selvom privathospitaler også får lov at lave de to operationer.
Derudover håber han, at Sundhedsstyrelsen vil overveje, om der generelt ikke er flere operationer, som det private burde have lov at byde ind på.
Tidligere på året foreslog Sundhed Danmark, at Sundhedsstyrelsen åbnede for ansøgninger til 81 funktioner i specialeplanen.
Men Sundhedsstyrelsen valgte kun at åbne for ansøgninger til 11, og der er nu truffet endelig afgørelse om, at privathospitaler må hjælpe til på i alt syv nye funktioner.
Styrelsen overvejer lige nu, om privathospitalerne også skal godkendes til en ottende funktion. Men det er slet ikke nok, mener Jakob Rixen.
- De fortsat lange ventetider understreger, at der er behov for, at flere aktører får lov at hjælpe på de områder. Man bør da bruge den ledige kapacitet i sundhedsvæsenet til at sikre, at patienterne bliver hjulpet hurtigere, siger Jakob Rixen.
Styrelse afviser kritik
Hos Sundhedsstyrelsen afviser enhedschef Agnethe Vale Nielsen lige nu at genoverveje de 81 funktioner, som privathospitalerne ønsker at udføre for det offentlige.
Hun fortæller, at der generelt skal være ”tungtvejende årsager” til at åbne for godkendelser i specialeplanen.
- Det, der er centralt for os er at sikre nogle robuste, stærke faglige miljøer af hensyn til patienterne. Vi skal sikre en ordentlig kvalitet i den behandling, vi får og det gør vi ved at holde det på få hænder, siger hun.
Hun fortæller, at styrelsen ikke valgte at lade privathospitalerne byde ind på operationen for kæbeanomali, da der er tale om ”en kompleks behandling”.
Samtidig er den forberedende tandregulering, som styrelsen nu vil lade private specialtandlæger hjælpe til med, lige nu en flaskehals, der er kraftigt medvirkende til at skabe de lange ventetider.
Det understøttes af tal fra regionerne, der viser, at der flere steder ikke er problemer med lange ventetider på selve operationen.
Men at der er større problemer med ventetiden på forundersøgselse og behandling før selve operationen.
Dog oplyser regionerne til TV 2, at der er op til 10 måneders ventetid på selve operationen, efter tandreguleringen er udført.
Men Agnethe Vale Nielsen peger på, at der godkendes flere sygehuse til andre mindre komplicerede indgreb, og at det vil frigøre flere ressourcer til at behandle kæbepatienterne hurtigere på de offentlige sygehuse.
Hun vil ikke forholde sig til Kristoffer Holmbergs sag, men holder fast i, at styrelsen ikke mener, det er nødvendigt at åbne midlertidigt for privathospitaler, så der kan blive ryddet op i puklen af ventende patienter.
Hvornår vil ventelisterne være nedbragt?
- Jeg kan ikke svare helt konkret på det. Men vi har fået planer fra sygehusene, der varetager det i dag, hvor de viser, hvordan de fremadrettet vil øge kapaciteten. Men det er et område, vi vil følge tæt og også vurdere, om det er tilstrækkelige initiativer, der er iværksat, siger Agnethe Vale Nielsen.
Minister glad for udvikling
Selvom det ifølge styrelsen er på selve tandreguleringen ved tandlægerne, at der er lange ventetider, står Søren Aksel Christian Krarup fra Kæbekirurgisk Klinik fast på, at han ville kunne hjælpe Kristoffer Holmberg og andre kæbepatienter markant hurtigere gennem deres behandling.
Han peger på, at han inden for 14 dage vil kunne lave den forundersøgelse, som Kristoffer Holmberg lige nu har tid til om 12 år.
Tal fra regionerne viser, at der også andre steder end Rigshopsitalet er mere end et års ventetid på at komme til forundersøgelse.
- Og jeg kan med garanti sige, at jeg uden problemer ville kunne finde specialtandlæger, der hurtigt vil kunne hjælpe os med den forberedende tandregulering, hvis vi blev godkendt, siger han.
Sundhedsminister Sophie Løhde (V) er til gengæld ikke utilfreds med, at den ekstraordinære ansøgningsrunde er endt med, at privathospitaler er blevet godkendt til syv funktioner.
Hun kalder det "uacceptabelt", at patienter står på årelange ventelister. Men hun hæfter sig særligt ved, at ventetiden for tandreguleringen nu forventes at falde.
Og at der er godkendt endnu et offentligt hospital til ganz-operationen, der nu kan foretages fire steder i landet.
- Jeg kan godt forstå, at private virksomheder godt kunne tænke sig at varetage og løse endnu flere opgaver.
- Det, jeg har koncentreret mig for, og er glad for, er, at vi nu er lykkedes med for første gang i syv år at åbne op for, at både private og offentlige hospitaler kan varetage flere specialiserede opgaver. For vi skal have nedbragt ventetiden i det danske sundhedsvæsen, siger Sophie Løhde.
Afviser at rykke til Jylland
Det er ikke i alle dele af landet, at kæbepatienter må vente lige så længe som Kristoffer Holmberg.
Mens der for hans kæbeoperation er mere end to års ventetid i flere dele af landet, er der maksimalt et halvt års ventetid i Aarhus.
Og for ganz-operationen mod hoftedysplasi er der i Region Hovedstaden 10 måneders ventetid, mens patienter venter flere år på behandling i Midtjylland og Syddanmark.
Patienterne har ret til at blive behandlet i en anden region, hvis sygehusene ikke kan udrede eller behandle dem inden for 60 dage. Men Kristoffer Holmberg vil ikke til Aarhus for at blive behandlet.
Hvorfor har du ikke kontaktet f.eks. Aarhus Universitetshospital hvor ventetiden kun er maksimalet et halvt år for at blive behandlet?
- Fordi det skal det skal laves sammen med min tandlæge.
- Så det skal være inden for en nogenlunde kort afstand, og det ville også være ekstremt forstyrrende for min hverdag, hvis jeg skal derover til tjek i stedet for at kunne gøre det her, siger han.
Han håber, at der trods udsigterne til en operationstid i 2035 kommer en løsning, så han snart kan få sin kæbeoperation i Region Hovedstaden.
Men han har svært ved at tro på, at han ikke kommer til at vente flere år på hjælp.
- Det føles bare uvirkeligt og useriøst. Det virker ikke som om, vi har det sundhedsvæsen, som mange i udlandet tror, siger Kristoffer Holmberg.
Rigshospitalet lover bedring
Rigshospitalet oplyser, at det ikke kan kommentere konkrete patientsager, men peger på, at ventelisten på 2100 patienter snart forventes nedbragt.
Det skyldes blandt, andet at der i foråret blev tilført 20 millioner kroner til blandt andet behandling af patienter med kæbeanomali.
- Vi har med midlerne kunne påbegynde en kapacitetsudvidelse, og vi forventer, at ventetiden til en forundersøgelse kommer ned mellem fire til otte måneder, skriver Thomas Kofod, Cheftandlæge på Afdeling for Kæbekirurgi på Rigshospitalet, i et svar til TV 2.
Han oplyser samtidig, at patienter som Kristoffer Holmberg med en tid til forundersøgelse langt ude i fremtiden hurtigst muligt vil få en hurtigere tid.
Han oplyser, at der på Rigshospitalet ikke er ventetid til selve operationen, når først tandreguleringen er færdiggjort.
I et dokument fra maj fra Sundhedsstyrelsen, som TV 2 har fået aktindsigt i, fremgår det, at der er fem til otte års ventetid på den samlede behandling.