I en gammel, hvid folkevogn jagtede hun historien om 'moster Gudrun' og en sort plet på Danmarks historie

Danmark er det land i verden, hvor man foretog flest hvide snit per indbygger – det sidste blev foretaget længe efter, metoden var blevet kritiseret.

Janne Aagaard husker tydeligt det syn, der som barn mødte hende, da hun besøgte ’moster Gudrun’.

Med grå, pjuskede øjenbryn, en brunmønstret kjole og rød neglelak uden for neglene sad hun i en sofa på plejehjemmet, hvor hun boede allerede som 60-årig.

Det var dog mest de tykke strømpebukser, der var trukket uden på hendes benprotese, som den dengang seksårige Janne Aagaard lagde mærke til.

Gudrun Riis Nielsen var søster til Janne Aagaards mormor og dermed hendes mors moster, men hele Janne Aagaards liv er hun gået under navnet ’moster Gudrun’.

Og Gudrun Riis Nielsen er en del af et mørkt kapitel i det danske sundhedsvæsens historie.

Hun var en blandt de 4471 danskere, der mellem 1939 og 1983 fik foretaget det hvide snit i Danmark.

Det er vigtigt, at vi stiller os kritiske over for lægestanden

Janne Aagaard, journalist og forfatter

De seneste år har Janne Aagaard gravet sig ned i Gudrun Riis Nielsens historie, og selvom fagfolk for længst er blevet enige om, at metoden er både ekstremt uetisk og forkert, mener hun, at pårørende til psykisk syge i dag kan lære af det.

- Jeg synes, vi kan lære flere ting, blandt andet at vi som pårørende er med i beslutninger om vores syge familiemedlemmer, og at det er vigtigt, at vi stiller os kritiske over for lægestanden og over for autoriteterne, siger hun i ’Go’ aften Live’.

På tur i Gudruns liv

Janna Aagaard begyndte allerede som teenager at interessere sig for Gudrun Riis Nielsens skæbne, men det var først som voksen, at hun for alvor begyndte at grave i den:

- Jeg tror, hun altid har stået for mig som en legende, en mytisk person. Og så er jeg journalist, og vi har en tendens til at kigge på uretfærdigheder.

Janne Aagaards mor er pensioneret socialrådgiver, og det viste sig, at hun lå inde med papirer og journaler, hun ikke kunne finde andre steder i det offentlige.

Hun besluttede derfor at inddrage sin mor i researchen til bogen ’Gudrun og det hvide snit’, som netop er udkommet.

Sammen tog de på roadtrip i Jylland i en gammel, hvid folkevogn i otte dage, hvor de besøgte forskellige steder, som havde dannet rammen om Gudrun Riis Nielsens liv, blandt andet hendes barndomshjem.

Turen gjorde dem klogere på hende, men den fik også åbnet op for en snak om den psykiske sygdom, som præget deres familie gennem flere generationer.

- Jeg var meget ung, da min far blev syg, og jeg tror aldrig, jeg havde turdet spørge min mor, hvad der egentlig skete med ham. For mig var det en kæmpe chance for at få en samtale, der var svær, men helt nødvendig, fortæller Janne Aagaard.

Fik Nobelprisen for det hvide snit

Det var den portugisiske neurolog Egas Moniz, der opfandt metoden, han kaldte "det hvide snit", og i 1935 begyndte han at udføre operationen på psykisk syge mennesker.

Formålet var at skære nervebanerne i de forreste dele af hjernen over, fordi læger dengang troede, at tanker og ideer blev lagret i hjernens nerveforbindelser.

I 1949 fik han Nobelprisen for metoden, der blev brugt i Danmark fra 1939-1983.

- Han blev jo tiljublet som en helt i hvert fald i udlandet. Men i hans eget land, Portugal, var det vildt omdiskuteret, og da han fik Nobelprisen, var der virkelig stor kritik, og man var stoppet med at bruge metoden længe inden, fortæller Janne Aagaard, der i dag bor i Portugal.

Herhjemme var det i høj grad kvinder, der fik foretaget indgrebet, hvor nogle var piger helt ned til 14 år.

Mindst 20 udviklingshæmmede børn ned til seks år fik ligeledes foretaget indgrebet i perioden 1948 til 1958.

Danmark var et af de sidste lande, der foretog indgrebet på psykisk syge patienter, og er det land i verden, hvor der er blevet lavet flest hvide snit per indbygger.

Tør tale højt om psykisk sygdom

Gudrun Riis Nielsen døde i 1997 som 82-årig.

Dengang var psykisk sygdom meget tabubelagt, fortæller Janne Aagaard, der i mange år heller ikke talte om sin fars psykiske sygdom.

Det er dog anderledes i dag.

- Jeg er selv overkommet den skam at have psykisk sygdom i familien. Jeg tør godt sige det i dag. Jeg tror ikke, jeg havde sagt det til nogen for ti år siden, fortæller hun.

Janne Aagaards far døde af kræft, da hun var ung. Først nu har hun fundet ud af, at han havde et sammenbrud, hvilket førte til både indlæggelse og medicinering i psykiatrien.

Det gav os et rum til at tale om nogle ting, som var virkelig vanskelige

Janne Aagaard, journalist og forfatter

Og det har Gudrun Riis Nielsen været en katalysator for, forklarer hun.

- Det gav os et rum til at tale om nogle ting, som var virkelig vanskelige og virkelig svære, og som vi aldrig havde talt om i det åbne, siger Janne Aagaard.

Se hele interviewet med Janne Aagaard fra 'Go' aften Live' på TV 2 PLAY