De filmer, at de redder dyr, men virkeligheden er en helt anden
Man skal altid spÞrge sig selv, om det er naturligt, at aber er klÊdt ud, eller at tigerunger fÄr sutteflaske i private hjem, siger dyreorganisation.
En abe kÞres afsted pÄ en cykel af en kvinde. Den er ifÞrt skoleuniform og rygsÊk og bliver sat af foran et trappetrin, der til forveksling kunne ligne en skole.
Videoen, som er en blandt mange pÄ sociale medier, kan pÄ mange mÄder virke uskyldig og sjov, men man skal tÊnke sig om, nÄr man liker eller deler den slags videoer.
- StĂžrstedelen af de dyr, vi ser pĂ„ sociale medier, er vilde dyr, og vilde dyr har ikke noget at gĂžre hjemme i folks stuer â og slet ikke klĂŠdt ud i mennesketĂžj med ble pĂ„, siger Stephanie Kruuse Klausen, der er kampagneansvarlig i World Animal Protection.
Men videoer, hvor vilde dyr klĂŠdes ud og laves sjov med, er ikke de eneste problematiske videoer.
Nogle mennesker vÊlger at tage dyreunger og sÊtte dem et farligt eller sÄrbart sted i naturen for at filme, at de redder dem.
- Det handler om at se, hvordan den lider, og at man prĂžver at redde den, men man har faktisk selv sat den i den her situation, fordi man ved, at der er penge og likes i, at folk godt kan lide de her redningshistorier, forklarer Stephanie Kruuse Klausen.
Der er nemlig gÄet industri i likes og delinger af videoer, og det gÄr ud over vilde dyr over hele verden, lyder det fra World Animal Protection.
Samme abe reddes igen og igen
BBC har for nylig afslÞret et internationalt netvÊrk, der filmer, at de torturerer og slÄr aber ihjel.
NÄr dyreorganisationer rÄber op om falske redningsaktioner med vilde dyr, er det, fordi mange af dyrene gÄr igen i flere videoer, forklarer Stephanie Kruuse Klausen.
- Man kan gÄ ind pÄ mange af de profiler, der lÊgger det her op, og sÄ kan man se, at denne her abe er blevet brugt flere gange til samme aktion eller andre videoer, hvor man har sat den i en rigtig grim situation.
Redningsaktionerne kan virke mere harmlÞse end torturvideoerne, men hvad der sker bag kameraet, og hvad der sker med dyrene, nÄr de bliver stÞrre, ved ingen, siger Stephanie Kruuse Klausen.
PĂ„ nogle videoer har de stadig navlestrengen siddende
Stephanie Kruuse Klausen, kampagneansvarlig, World Animal Protection
Man ved kun, at mange af videoerne er optaget i Asien, og at dyreungerne fanges ind, nÄr de er helt smÄ.
- Man tager dem normalt fra det fri, nÄr de er meget smÄ. De er nogle gange kun en dag gamle, og pÄ nogle videoer har de stadig navlestrengen siddende, siger Stephanie Kruuse Klausen.
Anmeld videoerne, lyder det
Stephanie Kruuse Klausen elsker selv sÞde dyrevideoer, og hun forstÄr godt, at mange finder videoer med dyreunger nuttede.
Men det er vigtigt, at man forholder sig kritisk, lyder det.
- Man kan spĂžrge sig selv: âEr det egentlig naturligt, at der skal sidde en tigerunge i nogles hjem og fĂ„ sutteflaske?â. Nej, det er det ikke, lyder det.
NĂ„r der dukker en dyrevideo op i ens feed, hvor man er mistĂŠnkelig overfor, om dyret lider, opfordrer Stephanie Kruuse Klausen til, at man anmelder det til det sociale medie.
OgsÄ selvom det kan virke besvÊrligt eller ligegyldigt, lyder det.
- Det kan vĂŠre ret besvĂŠrligt nogle gange, men vi har lavet nogle videoer, der viser, hvordan man anmelder de her dyrevideoer.
Stephanie Kruuse Klausen tilfÞjer, at World Animal Protection er i lÞbende kontakt med virksomhederne bag de sociale medier i forsÞget pÄ at komme videoerne til livs.
TV 2 har bedt Meta, der er virksomheden bag Facebook og Instagram, om en kommentar, men virksomheden er ikke vendt tilbage pÄ henvendelsen. Google Þnskede hverken at stille til interview eller komme med en kommentar.
Se hele indslaget om dyrevideoer fra 'Go' morgen Danmark' pÄ TV 2 Play.