Video af norsk elev, der nægter at give sin skoleleder hånden, går viralt

Bjørn Brandenborg, der er retsordfører for Socialdemokratiet, er en af dem, der har delt den norske video på sociale medier.

Et håndtryk er formentlig noget, som de fleste af os er opdraget til at give, når vi siger goddag, farvel eller tillykke – uden at tænke videre over det.

Men håndtrykket har også flere gange været centrum i debatter om religion og køn.

Nu er debatten blusset op igen.

En norsk video af en mandlig skoleelev, der nægter at give hånd til sin kvindelige skoleleder, er gået viralt.

Herhjemme er en sag om samme emne lige nu på vej gennem retssystemet.

Skoleleder beklager

Den omtalte video fra Norge er taget, da en dreng fra 9. klasse i Oslo skal have overrakt sit eksamensbevis.

Her nægter drengen at give sin kvindelige skoleleder hånden.

- Folkens, vi bor i Norge, og sådan kan vi ikke have det. Sådan kan vi ikke være. Forældre, vi bor i Norge, lyder det fra rektoren i videoen.

- I skal arbejde med norske kvinder, ellers får I ikke succes i Norge. Det må I klare. I forældre, I må klare det, siger hun videre ud til salen, som var fyldt af elever og forældre.

Skolelederen har efterfølgende beklaget hændelsen.

I en mail, som Nettavisen og TV 2 Norge har set, til forældrene på skolen skriver hun, at hendes reaktion var "for stærk og konfronterende".

Eksempel på særbehandling

Bjørn Brandenborg, der er retsordfører for Socialdemokratiet, er en af dem, der har delt den norske video på sociale medier.

- Jeg synes, at det er nogle ulækre billeder, siger han til TV 2 og fortsætter:

- Man bliver ikke mindre vred af at se den flere gange.

Han ser videoen som et eksempel på muslimer, der på forskellig vis kræver særbehandling.

- Det her er ikke et norsk problem. Det er desværre et problem, der har udviklet sig til store dele af den vestlige verden, også Danmark, siger Bjørn Brandenborg.

Hvorfor er håndtrykket så vigtigt?

- Det er, fordi det ikke handler om håndtrykket. Det handler om en person, der ikke vil give hånden til et andet menneske, i dette tilfælde en skoleleder, fordi det er en kvinde.

Ingen skal tvinges til fysisk kontakt

Det er ikke alle, der bider mærke i samme problemstilling i videoen som Bjørn Brandenborg.

- Uanset hvad man måtte mene om ”håndtryk”, kan der og må der ikke være to holdninger til, hvorvidt en skolelærer har ret til at fastholde og tvinge elever til fysisk kontakt.

Det skriver politisk leder af Frie Grønne Sikandar Siddique på Facebook.

Han kalder lærerens reaktion for "uprofessionel og forkastelig".

På Twitter skriver det tidligere folketingsmedlem, at der er tale om et fysisk overgreb.

- Hvis man ikke har lyst til at blive fysisk antastet af en chef eller lærer, men tvinges til det. Så er det da gudhjælpemig et overgreb, skriver Siddique blandt andet.

Derfor bør læreren ifølge Siddique retsforfølges.

Tilbage på Facebook afslutter Sikander Siddique sit opslag med at skrive:

- Ingen lærere skal tvinge elever til fysisk kontakt på skolen, og ingen stat skal tvinge borgere til håndtryk ved statsborgerskabsceremoni. Alle mennesker skal have retten til selv at bestemme, hvem de vil berøres af. Punktum.

TV 2 har været i kontakt med Sikandar Siddique. Han siger, at han ikke har mere at tilføje, og at opslagene fint gør rede for hans holdning.

Sag fra Danmark

Sidste år nægtede to muslimske lærerpraktikanter på en skole i Albertslund at give hånd til en mandlig vejleder.

Kommunen forlangte, at de skulle gøre det, og da de nægtede, blev praktikken stoppet.

Ligebehandlingsnævnet tilkendte kvinderne en erstatning på 25.000 kroner hver.

Men kommunen nægter at betale, og derfor er sagen nu havnet i retten.

- Det her er normdannede for, hvordan vi har det med hinanden i vores samfund. Vi tænker, at ligebehandlingsnævnet er for snævert et forum til sådan en afgørelse, siger Steen Christiansen, borgmester i Albertslund (S), til TV 2.

- Vi må have det ud i det offentlige rum, og så må vi diskutere med hinanden, når dommen kommer, om det er den vej, vi ønsker, at det skal gå i Danmark.

Retten har endnu ikke berammet sagen.

Manglende debat

Bjørn Brandenborg fortæller til TV 2, at han ønsker en bred debat om emnet, men han beskylder venstrefløjen for at undgå den.

- Vi er nødt til at have en debat med hinanden om, hvordan vi håndterer det her, for problemet bliver kun større. Hvis vi ikke gør noget nu, er det ikke os, der skal slås med det. Så er det de næste generationer, og det er næsten ikke til at bære, siger han.

Tirsdag har SF over for TV 2 ikke ønsket at kommentere sagen, og Enhedslisten har ikke haft tid.

Skolelederforeningen, der samler alle skoleledere i de danske folkeskoler, har "ikke noget at bidrage med i sammenhængen", skriver foreningen til TV 2.