Dagligvarebranchen vil optage samtaler og dele billeder af mistænkelige personer

Forslaget møder kritik fra dataforening, som er bekymret for, at uskyldige mennesker hænges ud.

Små mikrofoner i landets supermarkeder skal kunne optage alle samtaler ved kassebåndet, hvis det står til en række prominente organisationer.

Dansk Erhverv har således været inde og foreslå for Folketingets Retsudvalg, at der skal indføres mere overvågning i landets butikker. Brancheorganisationen var mandsopdækket af handelsgiganterne Coop og Salling Group.

Forslaget skal forhindre kunder i at tale grimt til kassemedarbejderne, siger chefkonsulent i Dansk Erhverv, Henrik Lundgaard Sedenmark, til branchemediet Dagligvarehandlen.dk.

- I forbindelse med corona sker der en adfærdsændring hos befolkningen. De begynder at blive mere aggressive i butikkerne, taler grimmere, opfører sig grimmere og begynder at stjæle mere, siger han.

Som en del af forslaget er også en ændring, der skal gøre det muligt at dele billeder med andre butikker i dagligvarebranchen af mistænkelige personer i butikken.

For gengangere vil Dansk Erhverv gøre det muligt at indføre opholdsforbud i supermarkederne, som organisationen ønsker, at politiet skal håndhæve.

Kritiserer regler fra 2018

For at muliggøre billeddeling af mistænkelige personer kræver det, at Datatilsynet ændrer sin fortolkning af reglerne fra en lov i 2018, som også var et forslag fra Dansk Erhverv.

Dengang blev det netop muligt for supermarkederne at dele billeder af personer, som kæderne mistænkte for tyveri – uden at de var dømt eller blevet snuppet for butikstyveri, vel at mærke.

Lovændringen kom med fire krav for deling af billederne, såsom at hændelsen blev politianmeldt samme dag, og at optagelserne skulle vise personer, der ”formodes at have begået eller forsøgt at begå” kriminalitet.

Men nu kritiserer Dansk Erhverv så tilladelsen til at dele billeder for ikke at kunne bruges, fremgår det af den tipunktsplan, Dansk Erhverv har præsenteret for Folketingets Retsudvalg.

Ifølge dem er Datatilsynets fortolkning af reglerne så stramme, at de ikke kan dele billeder af personer, de mistænker for kriminalitet, fremgår det. Kritikken går specifikt på, at deres egenudviklede portal Crimestat ikke kan bruges til billeddeling med de nuværende restriktioner.

- Imidlertid var tilladelsen knyttet op på en række betingelser og krav, der de facto gør det umuligt at anvende tilladelsen, skriver de.

Derfor har Crimestat endnu ikke været i brug, lyder det fra Dansk Erhverv.

De "fire primære krav"

Af loven fra 2018 var der ifølge Dansk Erhverv fire primære krav for billeddeling. De lyder således:

1) Optagelserne viser personer, som formodes at have begået eller forsøgt at begå en eller flere berigelsesforbrydelser el.lign. af ikke bagatelagtig karakter mod den erhvervsdrivende.

2) Den eller de formodede gerningspersoner senest samme dag er anmeldt til politiet af den erhvervsdrivende for at have begået den pågældende forbrydelse.

3) Der er konkrete grunde til at tro, at den eller de formodede gerningspersoner vil begå ligeartet kriminalitet som nævnt i nr. 1 mod den kreds af erhvervsdrivende, som optagelserne videregives til.

4) Videregivelsen sker i et lukket system inden for den erhvervsdrivendes egen organisation eller en erhvervsorganisation, erhvervssammenslutning el.lign., hvor vurderingen af, om optagelserne kan videregives i systemet, foretages af en eller flere kvalificerede fagpersoner, og hvor det sikres, at optagelserne kun kan tilgås af et begrænset antal autoriserede personer hos de relevante erhvervsdrivende og den systemansvarlige.

Kilde: Dansk Erhverv

Risikofyldt overvĂĄgning

Det vil dog være forbundet med stor risiko at udvide beføjelserne til at dele billeder af personer, der ikke er dømt for noget kriminelt, mener formand for IT-Politisk Forening, Jesper Lund.

Ifølge ham burde tilladelsen slet ikke være givet fra start.

- Lovgivningen er allerede ekstremt vidtgående, når butikker får lov til at dele billeder af mistænkte – dybest set privat politiarbejde – som kan blive spredt til et stort antal ansatte. Jeg frygter, at det her ender med at smelte sammen på sociale medier, siger han.

Der en fare for, at supermarkedskæderne udvælger uskyldige personer som mistænkte og deler billederne, og det kan få alvorlige konsekvenser for vedkommendes liv, mener han.

- Hvis det skal have en effekt, skal billederne sendes ud til mange forskellige butikker. I en by som København er det en stor mængde personer, der vil få adgang til billederne, siger han.

Faktisk er mere overvågning generelt ikke den rigtige løsning, mener Jesper Lund, som ser større risiko ved lydoptagelser og billeddeling, end han ser gevinster.

Men er det ikke rimeligt, at Dansk Erhverv vil stoppe tyveri og beskytte medarbejderne?

- Det kommer an på, hvordan det bliver gjort. Hvis man gør det som videoovervågning, hvor alt optages og gemmes i 30 dage, så er det en ekstremt dårlig ide.

Dansk Erhverv foreslår en model, hvor optagelserne gemmes i op til 24 timer, men ifølge Jesper Lund ændrer det ikke ved, at der er en risiko for, at optagelserne ”falder i de forkerte hænder”.

Det samme gælder billederne, som, han frygter, bliver delt andre steder, når så mange mennesker får adgang til dem.

- Man kan anmelde tyveri til politiet, man kan videregive billeder fra videokamera til politiet, men hvis personer skal efterlyses med billeder, så skal det være politiets beslutning, mener han.

Selskab har god overvĂĄgnings-erfaring

At øge overvågningen i forsøget på at forhindre kriminalitet er bestemt ikke et nyt tiltag, og der findes også danske eksempler på at bruge lydoptagelser i kampen mod verbale angreb.

Det har Circle K testet på flere af kædens tankstationer, og indtil videre har resultaterne været fremragende, lyder det fra marketing- og kommunikationschef, Morten Christensen.

- Vi har rigtig gode erfaringer med det. Meget af det er faktisk, fordi vi skilter med, at der er lydovervågning i butikken. Det er medvirkende til, at folk tænker sig om en ekstra gang, siger han.

Effekten har været så bemærkelsesværdig, at problemet næsten er stoppet med at eksistere, hævder Morten Christensen, som dog ikke har konkret data på antallet af verbale angreb før og efter.

- Det er få test, vi har lavet, men så vidt jeg er informeret, forsvandt problemet nærmest helt, efter vi skiltede med lydovervågningen. Der er meget få sager nu, siger han.

Circle K er i dialog med politiet og Datatilsynet, forklarer Morten Christensen, og de er sikre på, at alle GDPR og datamæssige regler overholdes, ligesom der søges de rigtige tilladelser, lyder det.

Det får kritik fra IT-Politisk Forening, at man optager folks private samtaler og opbevarer dem, da det giver unødvendig risiko. Kan du godt forstå det?

- Det er kun oppe ved kasselinjen, vi optager, så de private samtaler er mellem to medarbejdere eller en kunde og en medarbejder. Men alle medarbejdere ved jo, at der optages, og alle kunder bliver gjort opmærksomme på, at der bliver optaget, siger han.

Han tilføjer, at han godt kan forstå de dataetiske spørgsmål, der rejses, men at medarbejdernes sikkerhed er deres førsteprioritet.