Hver dag gør 123 som 20-årig, når de skal på skadestuen – en "pissefarlig trend", advarer akutlæge

20-årige Mikkel Kastrup gled, idet han steg ud af bilen, da han var i gang med at hente sin kærestes mor. Han landede på sit håndled, og nu kan han ikke bevæge hånden.

- Jeg har muligvis brækket håndleddet. Den er misfarvet og lidt hævet. Min knogle sidder også lidt forskudt. I går græd jeg af smerte, så vi tog ind på skadestuen i dag.

Men han ringede ikke til Region Hovedstadens akuttelefon 1813, som han skulle have gjort. I stedet tog han direkte hen på skadestuen på Herlev Hospital.

- Det røg ud af hovedet. Og jeg tænkte, at jeg jo bare kunne tage herhen, når jeg alligevel var i nærheden.

1813 kunne have fortalt ham, at der var mindst to timers ventetid i Herlev og formentlig sendt ham et andet sted hen med mindre ventetid.

Selvhenvendere tager fokus væk fra dem, der er rigtigt syge og har brug for et hospital, og det er altid farligt.

Henrik Ømark, formand for Dansk Selskab for Akutmedicin.

Bare i Region Hovedstaden gik næsten 45.000 patienter sidste år ind ad dørene på regionens akutmodtagelser med akut skade eller sygdom uden først at være visiteret fra egen læge eller akuttelefonen, som man skal. Det svarer til 123 i gennemsnit hver dag.

Det viser nye tal for såkaldte “selvhenvendere”, som TV 2 har fået aktindsigt i. Antallet af selvhenvendere er ganske vist mindre end i 2019, hvor tallet var på knap 50.000, men efter et markant fald fra 2019 til 2020 er tallet steget med 23 procent de seneste tre år.

Forleden kunne vi på TV 2 fortælle, at patienter i hele landet oplever problemer med blandt andet afbrudte opkald på akuttelefonerne. Næsten en million opkald sidste år, svarende til hvert fjerde opkald, blev aldrig besvaret, enten fordi patienter blev smidt af linjen eller endte med at lægge røret på.

- At tallet er stigende for selvhenvendere vidner jo om, at problemerne med akuttelefonerne også er stigende. At patienter ikke kan komme igennem, og at telefonen ikke bliver besvaret eller ikke bliver besvaret til tiden, siger Morten Freil, der er direktør i landets største patientorganisation, Danske Patienter.

- Vi kan godt forstå, at borgerne henvender sig uden om 1813, hvis de ikke kan komme igennem, men det er jo ikke den løsning, vi skal have. Vi skal have gode, sikre systemer, der bliver overholdt, siger han.

For Mikkel Kastrup har én tidligere dårlig erfaring med lang ventetid hos 1813 været medvirkende til, at han tog direkte ind på skadestuen.

- På et tidspunkt skvattede jeg og skar hånden op gennem et vindue. Mens jeg blødte, sad jeg og ventede i telefonen en halv time, inden jeg kom igennem, siger han.

Altid farligt at flytte fokus

Ifølge en af landets mest erfarne akutlæger og formanden for Dansk Selskab for Akutmedicin, Henrik Ømark, så er selvhenvendere både en dårlig udnyttelse af hospitalernes ressourcer og en potentiel farlig trend, som han direkte advarer imod.

- Hvis man kommer og henvender sig på et hospital, men man godt kunne have været håndteret af en lægevagt eller sin egen læge, så er det et unødvendigt ekstra ressourcetræk at gøre på hospitalerne, som i forvejen er ret fortravlede, siger Henrik Ømark.

- Når man bliver henvist af en lægevagt eller en læge, får vi et forvarsel om, hvad der er på vej og kan tildele vores ressourcer efter det. Men selvhenvendere tager fokus væk fra dem, der er rigtigt syge og har brug for et hospital, og det er altid farligt, hvis vi i en akutmodtagelse skal flytte fokus væk fra dem, der har allermest brug for os, siger han.

9000 selvhenvendere på et år

Region Hovedstaden er den eneste af de fem regioner, der har kunnet levere tal for antallet af selvhenvendere, og Danske Patienter ønsker en undersøgelse af, hvor stort et problem det udgør i resten af landet. Det siger direktør Morten Freil.

- Akutfunktionerne er så vigtige i det danske sundhedsvæsen, så man bør lave en kortlægning, simpelthen få kulegravet, hvor store de her problemer er og se på, hvad man kan gøre ved det.

Jeg er glad for, at det ikke er så mange selvhenvendere vi skal se hos os i Esbjerg.

Henrik Ømark, formand for Dansk Selskab for Akutmedicin.

Ifølge Henrik Ømark er der i gennemsnit en-to selvhenvendere om dagen på akutmodtagelsen på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, hvor han er overlæge.

På Herlev Hospital var der sidste år 9.000 selvhenvendere, svarende til 25 om dagen. Og det er 32 procent flere end i 2020.

- Vi ville aldrig afvise en, der har akut brug for hjælp. Det ville være imod vores tro og vilje. Når de kommer her, putter vi dem ind, hvor det passer bedst i forhold til de patienter, vi har i forvejen og som er planlagt, siger Lotte Klitfod, der er cheflæge på akutmodtagelsen på Herlev Hospital.

- Selvfølgelig ville jeg da foretrække, at patienter blev visiteret gennem de systemer, vi har, for det giver os alt andet lige en lettere mulighed for at planlægge vores tid og ressourcer bedst muligt.

"Tror aldrig vi kommer ned på 0"

Ifølge Lotte Klitfod udgør selvhenvendere cirka 6-7 procent af alle patienter på akutmodtagelsen på Herlev Hospital, og dér har tallet ligget stabilt i flere år. Hun tilskriver først og fremmest stigningen i antallet af selvhenvendere, at der generelt er kommet flere patienter.

- Det er klart, hvis gruppen begynder at vokse mere, og vi kan se, at nogen misbruger systemet bevidst, så skal vi selvfølgelig rette ind, men det er ikke vores indtryk, siger Lotte Klitfod.

- Jeg ville da også ønske, vi havde nul selvhenvendere. Jeg tror bare aldrig, vi kan komme helt ned på nul, siger hun.

Selvhenvendere med blodpropper

Overlæge Henrik Ømark er enig i, at man aldrig kommer ned på nul procent. Der skal altid være plads til nogen, som af den ene eller anden grund kommer direkte ind.

- Men de tal jeg hører fra Region Hovedstaden, synes jeg godt nok er voldsomme. Jeg er glad for, at det ikke er så mange selvhenvendere vi skal se hos os i Esbjerg.

Hvis de bliver behandlet, og akutafdelingerne godt kan rumme dem, hvad er så problemet?

De bliver patienter, som vi ikke kan forudse. Nogle gange kan vi ret hurtigt se, at noget er rimeligt banalt, og så tager det ikke mere end et par minutter. Men hvis man bliver usikker på det og hvis man for eksempel kommer med trykken i brystet, som kan skyldes flere ting, så skal vi først dér finde ud af, om vi har en stue og et team, hvor vi ellers kunne have været forberedt, inden patienten ankom.

Det er jo trods alt en akutmodtagelse. Det er jo, hvis det sker akut.

Mikkel Kastrup, patient.

Henrik Ømark har selv oplevet selvhenvendere, som er kommet ind på akutmodtagelsen med en blodprop - uden at personalet var klar over, de kom.

- De har typisk haft trykken i brystkassen, og pårørende har kørt dem direkte ind, fordi de tænkte, det nok var hurtigere i stedet for at ringe 112. Jeg har stået med nogle selvhenvendere med ganske alvorlige blodpropper i hjertet, som skulle have akut behandling.

Han kalder derfor med egne ord "en pissefarlig trend". Både for selvhenvenderne selv og for resten af patienterne.

"Trods alt en akutmodtagelse"

Mikkel Kastrup indrømmer, at han nok burde have ringet til 1813 først. Men han er ikke sikker på, han gør det, næste gang han kommer til skade.

- Det kommer an på, hvor jeg er. Hvis jeg er ved siden af et hospital, så går jeg selvfølgelig bare ind. Det er jo trods alt en akutmodtagelse. Det er jo, hvis det sker akut. Så giver det god mening, at man bare dukker op og ikke sidder i en telefonkø i en halv time.