Beredskaber med opråb i tørken

De seneste ugers tørke passer ”næsten på decimalen” med 2018, hvor afbrændingsforbud blev indført i hele landet.

Efter 18 dage uden en dråbe regn, er Danmark knastør.

Det har gjort skove, græsplæner og grøftekanter brandbare, og gennem de seneste dage har de danske beredskaber kørt ud til cirka dobbelt så mange naturbrande som i en normal juni.

Det fortæller sekretariatschef i Danske Beredskaber, Bjarne Nigaard, til TV 2.

- Stort set alt det, vi kører til lige nu, er på baggrund af uforsigtig menneskelig adfærd. Topscorerne er det klassiske som cigaretskodder og gnister fra grill eller bål.

Og så er der stadig husejere, der på trods af det knastørre vejr finder ukrudtsbrænderen frem, fortæller Bjarne Nigaard:

- Der må jeg bare sige, at det kan jeg ikke begribe. Det er simpelthen for farligt.

Brandfolk rykker ud til cigaretskod

Hos Hovedstadens Beredskab advarer operationschef Michael Jonsen også på det kraftigste mod at fjerne ukrudt med ild.

- Problemet med ukrudtsbrændere er, at folk tit bruger dem tæt på vegetation som hække eller græsplæner, der er meget tørre i øjeblikket. Går der ild i det, er det svært at nå at slukke det selv, siger han til TV 2.

Bruger man dem tæt på bygninger, er der samtidig en risiko for, at ilden får fat bag facaden og bevæger sig opdad.

- Så opdager man det først, når den når op til tagkonstruktionen, og så er det for sent, siger Michael Jonsen.

Men det er ikke kun ukrudtsbrændere, der giver de danske brandfolk panderynker for tiden.

I Nykøbing Falster måtte Lolland-Falster Brandvæsen for eksempel så sent som lørdag bruge et kvarter på at slukke ilden, efter en bilist smed et cigaretskod ud ad vinduet.

En lignende episode har ellers allerede fået brandvæsenet til at opfordre folk til at tænke sig om, inden de smider deres cigaretskodder.

Fortsætter det tørre vejr, forventer beredskabet at komme under pres. Og så kan der blive brug for at indføre forbud mod åben ild.

Vi spidser penne og pudser skoene

Ifølge Bjarne Nigaard passer de seneste ugers vejr og tørke ”næsten på decimalen” med udviklingen på samme tidspunkt i 2018.

Dengang udløste det knastørrevejr et landsdækkende afbrændingsforbud i hele landet fra 4. juli, som først blev løftet helt 20. august.

Men ifølge sekretariatschefen er Danmarks brandstationer klar til kamp mod ilden.

- Det betyder, at mine dygtige kolleger rundt omkring forbereder sig, som de kan. Vi spidser pennen, pudser støvlerne, og udskyder service på bilerne, for vi vil hellere have dem stående klar.

Men fortsætter tørken, kan brandfolkene få brug for hjælp fra almindelige mennesker.

Opstår der mange brande over længere tid, slider det nemlig på både mandskab og ressourcer, fortæller Bjarne Nigaard.

- Selvfølgelig vil vi da komme under pres. Og det er her, vi så bliver nødt til at tage med i vores overvejelser, om vi skal tage afbrændingsforbud i brug flere steder, siger han.

Tvivler på sankthans uden begrænsninger

Det er de 29 danske beredskabsenheder der bestemmer, om der for eksempel skal indføres afbrændingsforbud alt efter brandfaren og de tilgængelige ressourcer.

Men Bjarne Nigaard tvivler på, at sankshans om to uger kan fejres helt uden begrænsninger.

- Mit bud lige nu i forhold til sankthans er, at der nok kommer et behov for at regulere, hvis det her fortsætter, siger han.

Hovedstadens Beredskab vil 19. juni tage stilling til, om der skal indføres afbrændingsforbud til sankthans i hovedstadsområdet, fortæller Michael Jonsen til TV 2.

Dermed ikke sagt, at bål forbydes alle steder.

For eksempel kan antallet af bål begrænses til steder med lav risiko. Samtidig kan der lægges begrænsninger specifikt på eksempelvis kulgrill eller fyrværkeri.

- Der er én ting, der vejer højere end risikoen for at irritere folks muligheder for at grille pølser. Det er vores alle sammens sikkerhed og tryghed.