Solceller, dåsemad og gaskomfur er klar, hvis krigen kommer – militæranalytiker undrer sig over, at flere ikke gør som ham
Svenskerne opfordres i modsætning til danskerne til at kunne klare sig selv i tilfælde af krig. Forsvarsministeriet henviser til hemmelig plan.
Jens Wenzel Kristoffersen hiver en sort plastdims op af en af de mange kasser, han har stående i sit kælderrum.
- Det er sådan en nødradio. Den skal trækkes op manuelt, så den ikke behøver strøm, siger han og drejer det lille håndsving rundt et par gange.
Svenske lokalnyheder runger i cykelkælderen.
- Ja, se, den er allerede indstillet til svensk P4, siger Jens Wenzel Kristoffersen med en snert af stolthed i stemmen.
Han er dansker, arbejder som analytiker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet og bor i Helsingborg i Sverige.
Ligesom i Danmark opfordres svenskerne til at søge information i radioen eller tv’et, hvis landet rammes af en krise eller nødsituation.
Derfor er nødradioen en god ting.
Men i modsætning til Danmark rådgiver Sverige i langt højere grad sine borgere i, hvordan de skal kunne klare sig selv, hvis for eksempel el-, varme- eller vandforsyningen skulle forsvinde på grund af krise eller krig.
Derfor har Jens Wenzel Kristoffersen en lang række fornødenheder klar i sin kælder – som også kan agere beskyttelsesrum – hvis katastrofen rammer.
Og det mener han, at danskerne bør lade sig inspirere af.
- Det undrer mig, at man ikke er mere bevidst om at gøre samfundet klar til en eventuel krise eller krigslignende situation, siger Jens Wenzel Kristoffersen.
Sverige satser markant på civilforsvar og beredskab
Med Ruslands gentagne trusler mod Vesten i kølvandet på krigen i Ukraine står Europa i en ny sikkerhedspolitisk virkelighed, hvor såkaldte hybride angreb kan ske. Eksempelvis angreb på kritisk infrastruktur som el og varme eller cyberangreb på vigtige offentlige instanser.
Men ifølge Danske Beredskaber er beredskabet i Danmark i dag ikke gearet til at håndtere en stor national krise eller krig. Det står ifølge Danske Beredskaber i kontrast til vores nordiske naboer, som har skærpet deres fokus på det civile beredskab og forsvar.
Ikke mindst i Sverige, hvor regeringen med oprettelsen af et civilforsvarsministerium har sendt et tydeligt signal om, at situationen er markant anderledes end i årene efter Den Kolde Krig, hvor det meste af Europa tog forsvarsparaderne ned.
Samtidig har de svenske beredskabsmyndigheder lagt op til, at der skal bruges milliarder af kroner på at bygge nye og renovere eksisterende beskyttelsesrum. I alt lyder anbefalingen på 2500 til 5000 nye beskyttelsesrum hvert år over en årrække.
Og så har Sverige efter 15 års pause genindført den såkaldte civilpligt, hvor tjenesten i modsætning til værnepligten foregår i civilt regi såsom hospitalsvæsenet og redningstjenester.
Men allerede i 2018 udgav svenske myndigheder pjecen 'Om krisen eller kriget kommer', som rådgiver borgerne i, hvordan de skal forholde sig i tilfælde af forskellige typer kriser eller krig.
Som en del af rådgivningen indeholder pjecen en liste over mad og andre fornødenheder, som svenskerne opfordres til at have opmagasineret.
Kan klare sig i op til 14 dage
Jens Wenzel Kristoffersen har siden krigen i Ukraine brugt meget af sit arbejdsliv på at analysere sikkerhedssituationen i Europa.
Han forventer ikke, at krigen vil brede sig til Danmark eller Sverige, men alligevel ser han en stor fornuft i at være velforberedt, hvis det uventede alligevel skulle ske.
Derfor har han i sin depotrum i kælderen under sin og sin kones lejlighed i Helsingborg flere kasser fyldt med alt fra gaskomfurer, dåsemad til vand og medicin.
Det meste noget, som de svenske myndigheder anbefaler alle borgere at have klar.
- Det kan da godt være, det ikke er sandsynligt, men det utænkelige skete i Ukraine også. Så det utænkelige kan altså ske. Derfor vil jeg hellere være parat til at kunne imødegå det. Det mener jeg er rettidig omhu, siger Jens Wenzel Kristoffersen.
Han vurderer, at hans familie vil kunne klare sig i 7 til 14 dage, hvis der skulle ske et militært angreb eller en anden hændelse, som medførte begrænsede muligheder for indkøb, strøm, varme og rent drikkevand.
Analytiker: Mangler debat om beredskab i Danmark
Ifølge Forsvarsministeriet i Danmark tager beredskabsplanlægningen afsæt i en løbende vurdering af forskellige risici.
Og her fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) lyder det, at der i øjeblikket ikke er en direkte militær trussel mod Danmark. I en mail til TV 2 skriver Forsvarsministeriet:
- FE vurderer desuden at, det er usandsynligt, at Ruslands ledelse ønsker at fremkalde en direkte militær konflikt med NATO. Det kan dog ændre sig, hvis Rusland kommer i en situation, hvor landets ledelse konkluderer, at NATO's handlinger udgør en trussel mod Ruslands strategiske kerneinteresser.
Hvorvidt FE's vurdering af truslen mod Danmark er rigtig eller forkert, vil Jens Wenzel Kristoffersen ikke vurdere.
- Det tilkommer ikke mig at gøre det. Men jeg kan bare se, at man i det svenske samfund har en anden vurdering. Der siger man, at der er en trussel mod det svenske samfund, og det kan ikke udelukkes, at Sverige kan blive angrebet af en anden væbnet magt.
- Men hvis man i Danmark har den opfattelse, at der ikke er noget, der truer os, jamen så kan man jo læne sig tilbage i sin kolonihave og have det ganske fint med det. Men det kunne jo godt være, at den her trussel måske manifesterede sig på et eller andet tidspunkt, og det må man så tage stilling til ikke mindst i forhold til sig selv og sin familie.
Men nu er der jo den forskel, at Danmark er medlem af NATO, og det er Sverige ikke. Så er det ikke forkert at sammenligne de to lande?
- Men man kunne jo begynde at tale om, hvad man gør i den periode, hvor NATO endnu ikke er kommet os til undsætning. Der kan potentielt komme en trussel mod det danske samfund, hvor vi skal kunne klare os selv i en længere periode, og den debat tror jeg slet ikke har været til stede i Danmark, siger Jens Wenzel Kristoffersen.
Forsvarsministeriet: Der findes hemmelig national beredskabsplan
Foruden den manglende samtale om, hvordan den enkelte dansker selv skal forberede sig på en krisesituation, hæfter han sig også ved, at der i Danmark ikke er særlig stor debat om, hvordan myndighederne kan ruste deres beredskab bedre.
- Beredskab er ikke ret sexet. Det koster mange penge for kommunerne, og det er ikke umiddelbart noget, man kan se effekten af. Det er først noget, der er dejligt at have, når man har gjort det.
- Jeg synes, man skulle gøre sig sine overvejelser om, hvorvidt man gør klogt i at tænke alle de her processer igennem med, hvordan sikrer vi befolkningen, siger Jens Wenzel Kristoffersen.
Forsvarsministeriet oplyser til TV 2, at der findes en national beredskabsplan, som dog er fortrolig og derfor ikke kan offentliggøres.
- I tilfælde af et militært angreb på dansk territorium vil en lang række myndigheder bidrage til beskyttelsen af civilbefolkningen, herunder Beredskabsstyrelsen. Retningslinjerne for myndighedernes samarbejde fremgår af National Beredskabsplan, der opstiller principperne for håndtering af kriser, også de uforudsete, skriver Forsvarsministeriet.