Navneændring møder opbakning - skolebørn vil lege mere
I Københavns Kommune skal alle 0. klasser omdøbes, så de fremover hedder børnehaveklasser.
Der hænger farverige bogstaver og tal på væggene i 0.V på Randersgade Skole i København.
Efter flere år i daginstitution er det her, folkeskolens yngste børn nu skal lære at færdes i skolens rammer.
Det ser ud til at gå strålende for de to seksårige piger Keziah Kisiwaa Ampomah og Ragnhild Kristensen Harild.
- Vi har haft om alle bogstaverne nu, fortæller sidstnævnte til TV 2.
Men på det seneste er der sket en skolificering af det første skoleår på mange skoler, mener Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester, Jens-Kristian Lütken (V). Så for at få mere fokus på legen og det sociale, har politikerne på rådhuset besluttet at omdøbe alle byens 0.klasser til børnehaveklasser.
- Jeg kan godt lide, når man kalder det børnehaveklasse, lyder reaktionen fra Keziah Kisiwaa Ampomah, der håber på legetime "hele tiden" og læring på samme tid.
Navneændringen vinder også opbakning hos både forældre og børnehavelærere.
- Vi fornemmer, at der er ved at komme et stigende fokus på vigtigheden af børns leg, børns trivsel og børns fællesskaber, fortæller Rasmus Edelberg, der er formand for forældreorganisationen Skole og Forældre.
Formand for Børnehaveklasseforeningen, Marianne Giannini, fortæller, at hun har kæmpet for brugen af betegnelsen "børnehaveklasse" i mange år.
Gode skolestartere
Marianne Giannini er også selv børnehaveklasseleder, og hun mener, at netop "børnehaveklasse" er den rette betegnelse for de små skolestartere.
Hvad betyder navneændringen fra 0. klasse til børnehaveklasse konkret?
- At vi sender signalet om, at det er en blanding af børnehave og klasse, hvor der sker en modning af børnene i forhold til at gå i skole. Det illustrerer bedre, hvordan det er at gå i børnehaveklasse, siger hun.
Det er ikke, fordi hun ønsker at selve indholdet af det første skoleår skal ændres. I folkeskoleloven fremgår det allerede, at første klassetrin hedder "børnehaveklasse", og at undervisningen i børnehaveklasser hovedsageligt skal ske i form af "leg og andre udviklende aktiviteter", så børnene bliver fortrolige med skolens daglige liv.
- Børnene skal ikke kunne læse, inden de starter i 1. klasse. Vi skal også kun lære dem tallene op til ti, fortæller Marianne Giannini.
Hun understreger, at børnene bliver "rigtig gode skolestartere", hvis man tager den lidt med ro det første år. Det gælder om at få alle med.
Et signal
Rasmus Edelberg har selv brugt betegnelsen "børnehaveklasse" i mange år.
- Det giver et signal om, at børnehaveklassen er noget andet end den almindelige skole. Det er nemlig en overgang fra børnehavens pædagogiske arbejde til skolens mere målrettede læringsopgave, fortæller han og tilføjer:
- Det er et vigtigt signal, og det sprog, vi bruger, det betyder noget.
Hverken Rasmus Edelberg, Marianne Giannini eller Jens-Kristian Lütken peger på konkrete ting, der skal ændres i de mindste elevers hverdag. De taler om signalet i navneforandringen.
Seksårige Ragnhild Kristensen Harild synes heller ikke at vente nogen stor forandring trods det "vigtige signal".
Hvad håber du kommer til at ske, når I skal hedde ”børnehaveklasse” i stedet for 0.V?
- Så tror jeg, vi kommer til at hedde børnehaveklasse V, svarer hun.
Ragnhild Kristensen Harild og Keziah Kisiwaa Ampomah fortæller begge, at de er glade for at gå i skole. De har allerede lært om bogstaverne, og de har også leget købmandsforretning.
- Så skulle man tælle, hvor mange penge man skulle give tilbage, hvis det kostede fem kroner, fortæller Ragnhild Kristensen Harild.
Hun håber på mere ro i klassen, og så er hendes yndlingstime idræt, når der bliver lavet forhindringsbane.