Intet belæg for at lukkede skoler mindskede smittespredning med covid-19, viser svensk analyse
Den svenske analyse bygger pĂĄ tal fra blandt andet SSI i Danmark, men ingen af de danske sundhedsmyndigheder vil kommentere konklusionen.
Skolelukninger i skoleåret 2020 til 2021 havde ingen afgørende effekt på smittespredningen af covid-19 i de nordiske lande Danmark, Finland, Norge og Sverige.
Det viser en analyse foretaget af de svenske sundhedsmyndigheder. Analysen bygger blandt andet pĂĄ dansk data.
I en pressemeddelelse fra 17. maj fremgår det således, at en fælles analyse af de nordiske lande har gjort det muligt at ”påvise fraværet af en generel smitteforebyggende effekt med skolelukninger”.
- Børn og unges mulighed for at gå i skole og få en uddannelse er en central faktor for sundheden, og det her er derfor vigtig læring for fremtiden, oplyser direktøren for den svenske sundhedsstyrelse, Karin Tegmark Wisell, i pressemeddelelsen.
I pressemeddelelsen fremhæver også Annika Ersson – infektionslæge og forsker ved den den svenske sundhedsstyrelse – de negative konsekvenser af skolelukningerne som for eksempel mistrivsel.
Ingen danske sundhedsmyndigheder har kommentar til svensk analyse
Analysen er ikke offentliggjort af de danske sundhedsmyndigheder. TV 2 har derfor forsøgt at få en kommentar fra Statens Serum Institut, der – ligesom de norske og finske sundhedsstyrelser – har leveret data til den svenske analyse.
Statens Serum Institut henviser til Sundhedsstyrelsen men oplyser, at instituttet er i gang med sin egen analyse gældende kun for Danmark. Det arbejde er endnu ikke færdigt.
Sundhedsstyrelsen henviser til Sundhedsministeriet for en kommentar, mens Sundhedsministeriet henviser tilbage til Statens Serum Institut.
Det har derfor ikke være muligt for TV 2 har få en kommentar fra nogle af de tre danske sundhedsmyndigheder i forhold til den svenske analyse og dens konklusioner.
I forhold til de resterende nordiske lande var Danmark ellers dét land med de mest omfangsrige skolelukninger, hvilket også fremgår af den svenske analyse.
Alfa spredte sig i skoleĂĄret 2020 til 2021
Lad os skrue tiden tilbage til august 2020, hvor et nyt skoleĂĄr startede.
Forud var alle danske skoleelever blevet hjemsendt til nødundervisning i februar 2020, fordi den verdensomspændende smittespredning med en ny virus ifølge de danske myndigheder risikerede at overbelaste det danske sundhedsvæsen.
På et pressemøde 11. marts 2020 lukkede statsminister Mette Frederiksen (S) derfor landet ned.
Anden nationale skolelukning i Danmark skete i skoleåret 2020 til 2021, hvor en ny variant – Alfa – begyndte at sende smittetallene i vejret.
Det er denne periode, som den nordiske analyse omhandler – og hvor skolelukninger ifølge analysen altså ikke havde den store effekt på det, som lukningerne skulle forhindre: smittespredning med covid-19.
De ældste var hjemsendt i mindst 89 dage i ét skoleår
Smittespredningen med Alfa betød, at danske skoleelever i 5. til 10. klasse fra 16. december blev sendt hjem til nødundervisning uden fysisk fremmøde. Dagen efter gjaldt det studerende på ungdomsuddannelserne, og kort før juleferien – 21. december – fulgte 0. til 4. klasse efter.
Af tal, som Undervisningsministeriet har udarbejdet til TV 2, fremgår det, at danske elever i folkeskolen var hjemsendt i mindst 49 dage, når det gælder de mindste klassetrin og mindst 89 dage for klassetrinnene efter 4. klasse.
Der er tale om mindst, fordi antallet af skoledage med nødundervisning for nogle skoler ifølge Undervisningsministeriet har været "betydeligt højere".
Det skyldes, at der lokalt og regionalt har været skolelukninger og gradvise genåbninger på grund af den automatiske nedlukning.
Danmark greb skolelukninger anderledes an
Blandt de fire nordiske lande er der forskelle i, hvordan skolelukninger blev grebet an under coronapandemien.
Af den svenske analyse fremgår det, at nationale skolelukninger i Sverige kun gjaldt de ældeste elever i gymnasiet, mens børn i indskolingen og mellemtrinnet fortsat kunne møde i skole.
I Norge og Finland var skolelukningerne ifølge den svenske analyse lokale udfra forudbestemte epidemiologiske kritierier.
I Danmark var der tale om mere omfattende skolelukninger, der omfattede bĂĄde nationale skolelukninger for alle ĂĄrgange og for flere uddannelser, ligesom at der ogsĂĄ var lokale og regionale nedlukninger.
Nøje afvejning med negative konsekvenser er vigtigt
Uanset strategi viser den svenske analyse imidlertid, at smittespredningen blandt børn og unge hovedsageligt fulgte spredningen i den voksne befolkning.
Af analysen fremgår det nemlig blandt andet, at de 16- til 18-årige i Danmark, Norge og Sverige var den aldersgruppe med det højeste antal smittetilfælde – på trods af at de i højere grad end de yngre elever var omfattede af skolelukninger.
- Skolelukning er en meget forstyrrende foranstaltning med ukendte langsigtede effekter på børns fysiske og mentale sundhed. Andre tiltag bør altid implementeres, før skolernes normale funktion begrænses, står der i analysen.
Videre stĂĄr der:
- Det er tvivlsomt, om begrænsninger rettet mod børns mulighed for uddannelse og normale aktiviteter ansigt til ansigt bør implementeres med det formål at beskytte andre grupper i samfundet.
Også direktøren for den svenske sundhedsstyrelse, Karin Tegmark Wisell, understreger vigtigheden af at afveje de negative helbredsmæssige konsekevenser af skolelukninger mod eventuelle positive effekter på at reducere smittespredningen.
Analysen går på nationale data og ikke fra enkelte smittekæder, som i visse tilfælde kan have haft direkte kobling til skoler.
Den svenske sundhedsdirektør fremhæver desuden, at analysen ikke kan anvendes i forbindelse med andre lignende infektionssygdomme eller i konteksten af andre lande.