Strøm til 14 millioner husstande: Danmarkshistoriens største havvindsudbud er på plads

Regeringen kalder det "historisk", og ekspert er enig. Nyt havvindsudbud er helt nye boller på suppen.

Et enormt skridt på vejen til at sikre grøn strøm til danske husstande er tirsdag aften taget.

Regeringen sammen med SF, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, DF og Alternativet har indgået det, de selv betegner som "Danmarkshistoriens" største havvindsudbud.

Aftalen fastlægger rammerne for udbygning af havvind på 9 gigawatt, som potentielt kan blive til 14 gigawatt.

Danske havvindmølleparker har i dag en kapacitet på 2,3 gigawatt, men med de nye planlagte projekter vil havvindmøllekapaciteten stå til at blive mere end syvdoblet.

Det betyder ifølge regeringen, at det potentielt kan sikre grøn strøm til mere end 14 millioner danske og europæiske husstande.

- Vi kan nu endelig give markedet grønt lys til udbygningen af potentielt 14 gigawatt havvind eller mere – og de fleste af dem vil staten og danskerne for første gang blive medejere af, siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard i aftaleteksten.

Med "medejer" sigter ministeren til en ny model i aftalen. Den drejer sig om, at den danske stat bliver medejer af havvindmølleparkerne og vil eje 20 procent af de havvindmølleparker, der leverer 6 gigawatt.

I 2020 indgik et bredt flertal i Folketinget en aftale om Energiø Bornholm på 2 gigawatt, som senere er blevet udvidet til 3. Siden er målsætningen udbygget til ni gigawatt.

Ekspert er enig: Det er historisk

Nu er det "op til markedet", skriver aftalepartierne, at realisere projekterne, som skal tjene til at gøre Danmark og Europa fri for fossil energi fra Rusland.

Ud over Energiø Bornholm, skal strømmen komme fra nye udbud, der skal etableres i områderne Hesselø, Nordsøen, Kattegat og Kriegers Flak.

Brian Vad Mathiesen, der er professor ved Institut for Planlægning på Aalborg Universitet og ekspert i energisystemer, er enig med regeringen – der ér tale om en historisk aftale.

- Det mener jeg helt klart, at det er. Det accelererer processen, og der er ambitioner om, at der skal ske en hel masse inden 2030, og det giver også klarhed for industrien, siger han:

- Her har man model, hvor der bliver skabt noget klarhed. Man siger også til industrien, at man ikke forventer et større bidrag, hvis ikke der er et overskud, men hvis der er, har staten 20 procent af ejerskabet.

Udbuddet adskiller sig fra et tidligere, der blev aftalt i slutningen af 2021. Dengang vandt Thor Windfarm I/S udbuddet om at anlægge og drive den kommende Thor Havvindmøllepark ud for Thorsminde.

Udbudsprocessen var dengang usædvanlig, fordi den blev afgjort ved lodtrækning, da flere selskaber tilbød at betale 0,01 øre per produceret kilowatt-time til staten.

- Nu er der en model, der sikrer, at der er rene linjer, og man sikrer, at der er en reel konkurrence mellem de forskellige bydere, der måtte være, siger Brian Vad Mathiesen.

Opretter fond til halv milliard kroner

Maria Reumert Gjerding, præsident for Danmarks Naturfredningsforening, er meget positivt stemt over særlig en del af aftalen.

Det er en aftale om en ny havnaturfond, der modtager 500 millioner kroner til at hjælpe havmiljøet omkring de nye havvindmøller. Fonden kan vokse med yderligere 350 millioner kroner, hvis statens indtægter overstiger forventningerne.

Fonden skal bidrage til viden om og genopretning af havbunden omkring vindmøllerne i de danske farvande.

- Man får sat gang i genopretningen af den natur i havet, som er så voldsomt presset. Nu kan vi gå i gang med at genoprette naturen, siger Maria Reumert Gjerding.

En halv milliard kroner, er imidlertid blot "en start", siger hun, for årelang forsømmelse af havbunden har sat sine spor.

- Der skal mange flere penge til, når man i årtier har foruenet, overfisket, ødelagt havbunden og dumpet råstof, så er det et kæmpe oprydningsarbejde. En halv milliard er en god start, men der skal mange flere penge i den kasse, siger hun.