Før politikerne udvider værnepligten, bør de svare på ét centralt spørgsmål, påpeger fagforeninger
Forsvaret er blevet en arbejdsplads med mange specialiserede opgaver. Det skal en værnepligt i forskellige længder afspejle, mener fagforeninger.
Flere fagforeninger på forsvarsområdet er enige med regeringen i, at værnepligten skal styrkes.
Men politikerne mangler at besvare et helt centralt spørgsmål, før det giver mening at diskutere, hvor mange værnepligtige og hvor lang en værnepligt der er behov for.
Sådan lyder det både fra Centralforeningen for Stampersonel, Hovedorganisationen af Officerer i Danmark og Hærens Konstabel- og Korporalforening.
- Den ideelle værnepligt har den længde, som gør de værnepligtige i stand til at løse de opgaver, politikerne ønsker, at de skal løse, siger Niels Tønning, der er formand for officererne.
- Jeg har udfordret stort set alle i forligskredsen om, hvilke opgaver de værnepligtige skal løse – det har de ikke forholdt sig til. Flere har ikke forholdt sig dybere til, hvilken krigsstyrke de ønsker, tilføjer han.
Fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) fremlagde tirsdag regeringens udspil til et nyt forsvarsforlig.
Her gjorde han det klart, at regeringen ønsker flere værnepligtige, en forlængelse af værnepligtens varighed og øget ligestilling mellem mænd og kvinder i værnepligten. Han gik ikke i yderligere detaljer om visionen for en ny værnepligt.
Skal værnepligtige beskytte havne og flyve droner?
Med det nuværende trusselsbillede har Danmark behov for en udvidet værnepligt, lyder det fra både Centralforeningen for Stampersonel og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark.
For opgaven for Forsvaret og dermed værnepligtige har ændret sig – særligt efter Ruslands invasion af Ukraine. Efter en årrække med fokus på kampe i udlandet såsom Afghanistan og Irak er der igen en trussel direkte mod dansk jord og derfor et behov for såkaldt territorialforsvar.
- Vi er ikke en randstat, da vi ikke grænser direkte op til Rusland. Men vi er blevet et transitland, hvor vi skal sørge for, at styrker fra eksempelvis USA kan komme hertil og få deres udstyr og mandskab videre til kampzonen, fortæller Jesper Korsgaard Hansen, formand for Centralforeningen for Stampersonel.
Danmark skal kunne sikre, at tropper fra allierede lande kan bevæge sig igennem landet, uden at der kommer angreb eller sabotage mod danske havne, jernbaner eller broer.
- Der kan man bruge værnepligten, som vi ser det. Der kan opbygges et territorialforsvar med værnepligtige, som efter endt tjeneste kan stå klar til at blive trukket ind, hvis der pludselig er behov for det, siger Jesper Korsgaard Hansen.
Ud over den fysiske trussel er der også behov for at styrke Danmarks digitale forsvar. Flere skal kunne håndtere droner og cyberangreb.
- Her skal vi også kunne trække på værnepligten som en ressource, siger Jesper Korsgaard Hansen.
Mange typer værnepligt
Den nuværende frivillige værnepligt på fire måneder giver ifølge officerernes formand, Niels Tønning, ikke en uddannelse, som Forsvaret kan bruge til noget.
Generelt gælder det for mange af opgaverne i Forsvaret i dag, at de kræver større specialisering end tidligere. Komplekse computersystemer er bygget ind i meget nyt udstyr.
Forsvaret er blevet avanceret, og det skal afspejles i en ny værnepligt.
- Hvis man vil have alle ind i 12 måneder, så har vi allerede fejlet. Værnepligten skal tilpasses de opgaver, der er, fastslår Jesper Korsgaard Hansen.
En værnepligtig i en logistikenhed kan måske nøjes med en værnepligt på 9 måneder, mens en værnepligtig, som skal kunne indgå i en kampbataljon, sandsynligvis skal trænes i mindst 12 måneder, lyder det fra Niels Tønning.
"Tudetosset" at bruge penge på
Jesper Korsgaard Hansen understreger, at der kun skal indkaldes så mange værnepligtige, som Forsvaret har opgaver og et uddannelsesmæssigt setup klar til at håndtere. Andet vil være "tudetosset" at bruge penge på, lyder det.
Niels Tønning er også optaget af, at værnepligten ikke bliver større end nødvendig.
- Jo flere værnepligtige du har, jo mere materiel til dem skal du have liggende klar i depot – her kan det ligge og blive for gammelt. Det er dyrt, siger han.
Hærens Konstabel- og Korporalforening har direkte opfordret politikerne til at nedsætte et udvalg, der skal finde ud af, hvad Danmark vil med værnepligten.
- Værnepligten er en dyr rekrutteringsmekanisme. Og vi har problemer med fastholdelsen i Forsvaret. Vi skal ikke tvinge en masse folk ind i noget, de reelt ikke gider – så hellere bruge pengene på nogle, som gerne vil ind i Forsvaret, siger formand Tom Block.
Så I er modstandere af tvungen værnepligt?
- Nej, men vi ser hellere, at der bruges penge på professionelle soldater, svarer han.
Drop værnepligten, og dyrk en professionel reserve
Det er slet ikke værnepligtige, som NATO beder Danmark om at levere flere af, påpeger formanden for Hærens Konstabel- og Korporalforening, Tom Block. Han sætter spørgsmålstegn ved, om der overhovedet er brug for værnepligtige.
- NATO efterspørger flere professionelelle soldater, der kan udsendes hurtigt, og som kan udsendes i længere tid. Vi skal have en robusthed. Der er brug for et mix mellem en professionel styrke suppleret af en mere effektiv reserve.
En effektiv reserve af tidligere værnepligtige?
- Nej, af professionelle folk, der stopper i Forsvaret. Man bør tilbyde dem en rådighedskontrakt, siger han.
Formanden foreslår, at de tidligere professionelle soldater to til tre uger om året indkaldes til et sundhedstjek og måske en efteruddannelse, så de kan betjene Forsvarets nyeste material.
- De vil kunne supplere de stående styrker meget bedre. Det er det, vi har brug for, fastslår han.
Nye folk skal i stedet optages i Forsvaret via en såkaldt erhvervsrettet konstabeluddannelse, som fra første dag skal give kompetencer, der også kan bruges uden for Forsvaret.
I dag betegnes soldater som ufaglærte, når de forlader Forsvaret. Tom Block ønsker, at soldater får papir på det, de lærer i militæret.
Men der kommer færre og færre frivillige værnepligtige. Kommer der nok mennesker til Forsvaret med den naturlige tilstrømning?
- Sidste år var der 4616 værnepligtige, som alle var frivillige. Og Forsvaret kunne kun tilbyde 25 procent af dem at fortsætte efterfølgende. Vi ser et stort potentiale her. Vi ønsker, at flere får mulighed for at blive i Forsvaret, siger han.
Regeringen vil nu diskutere med de øvrige partier i Folketinget, hvordan en konkret styrkelse af værnepligten præcist skal se ud.