Danmark får nye mønter
Det nye portræt skal afspejle dronningens erfaring, myndighed og alder.
På fredag bliver en ny 10-krone og 20-kronemønt sendt i cirkulation.
Det skriver Nationalbanken i en pressemeddelelse.
De nye mønter portrætterer dronning Margrethe, som også de tidligere 10- og 20-kronemønter har gjort.
Men et nyt portræt af dronningen skal pynte den nye mønt. Portrættet er udarbejdet af billedhugger Eva Hjorth.
Det nye portræt skal afspejle dronningens erfaring, myndighed og alder.
Nedenfor ses en 20-kronemønt fra 2022 sammenlignet med den nye mønt fra 2023.
Skal ikke erstatte gamle mønter
Nationalbanken skriver, at det er tradition på de højeste værdier i en dansk møntserie, at et portræt af regenten er dominerende.
Portrættet skiftes fra tid til anden. Der er tidligere blevet brugt tre forskellige portrætter af dronning Margrethe.
Det seneste af billedhugger Lis Nogel, der har været sat i cirkulation fra 2011 til 2022.
De nye 10- og 20-kroner skal ikke erstatte de nuværende mønter, men vil blive sendt i cirkulation med selvsamme, oplyser Nationalbanken.
På bagsiden af mønterne ses i midten tre løver og nu hjerter i en cirkel under en krone.
Der er råd for, hvis man ikke kan vente til, at man tilfældigvis får en af de nye mønter, næste gang man handler med kontanter eller hæver i banken.
Man kan købe Nationalbankens møntsæt på den Kongelige Mønts webshop, hvor de nye mønter vil komme til salg fra på fredag.