Dagens overblik: Kriminalforsorgen tør ikke sende dobbeltmorder hjem

Stor forvirring om et angreb på russisk territorium, hjemmefødsler og hjernefrys er blandt dagens vigtigste historier.

Velkommen til dagens overblik.

I dag skal vi et smut til verdens højeste bjerg. Vi skal til en grænsepost på den russisk-ukrainske grænse. Og vi skal finde ud af, hvordan vi forhindrer hjernefrys, når vi får noget koldt indenbords på en sommerdag.

Men vi starter hos 74-årige Naum Conevski, der er Danmarks længstsiddende fange.

Dobbeltmorder har afsonet 39 år – ingen udsigt til frihed

Naum Conevski, der kom til Danmark fra det daværende Jugoslavien i 1968, blev idømt livsvarigt fængsel for dobbeltmord i 1985. Nu, 39 år senere, har han ingen udsigt til at komme hjem til Nordmakedonien.

Naum Conevski lider af en kronisk paranoid psykose, som blandt andet betyder, at han benægter det, han er dømt for. Men ifølge Bjørn Elmquist, der er advokat for Naum Conevski, så giver det ikke mening at holde Conevski indespærret så mange år i Danmark.

Der har været flere eksempler på, at dømte kriminelle hurtigt bliver sendt ud af landet, men i Conevskis tilfælde tøver Kriminalforsorgen med at få den 74-årige fange overført til afsoning i hjemlandet. Kriminalforsorgen vil ikke udtale sig til TV 2 om den konkrete sag.

Ukraine: Proukrainske russere angriber russisk territorium

Lokale russiske myndigheder oplyser, at en grænsepost på den russisk-ukrainske grænse er blevet angrebet.

Ifølge guvernøren i Ruslands Belgorod-region, Vjatjeslav Gladkov, er en "sabotagegruppe" fra den ukrainske hær gået ind på russisk territorium, der grænser op til Ukraine.

Han skriver på det sociale medie Telegram, at den russiske hær ”traf foranstaltninger for at afværge angrebet”.

Men de ukrainske myndigheder modsiger den pĂĄstand. I en kommentar til angrebet udtaler de, at det ikke er ukrainske soldater, men derimod russiske partisaner, der stĂĄr bag.

En repræsentant for gruppen Ruslands Frihedslegion har udsendt en meddelelse om, at man har befriet grænsebyen Kozinka. I en meddelelse på sociale medier opfordrer en repræsentant for gruppen andre russere til at slutte sig til det væbnede oprør mod Vladimir Putins styre.

Flere gravide vælger hjemmefødsel til og hospitalsseng fra

På trods af sundhedsvæsnets anbefalinger vælger flere gravide at føde hjemme.

I løbet af de seneste 15 år har en tendens spredt sig. Flere kvinder vælger at føde i hjemmet, og det sker i flere tilfælde på trods af, at deres læge eller jordemoder råder dem til en fødsel på hospitalet af sundhedsmæssige årsager.

Forkvinden for Jordemoderforeningen kalder tendensen for alvorlig, og cheflægen på Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling på Amager og Hvidovre Hospital kalder det bekymrende.

Men i en Facebook-gruppe for hjemmefødende kvinder giver flere udtryk for, at de har mistet tilliden til systemet og derfor hellere vil føde i hjemmets trygge rammer.

Uden ben har han besteget Mount Everest

Hari Budha Magar, der er britisk-nepalesisk, har skrevet historie, efter at han har besteget Mount Everest.

Mange har gjort det før ham. Men den 44-årige bjergbestiger er den første, der har gjort det uden ben. Hari Budha Magar er krigsveteran fra den britiske hær, og han mistede begge ben i en eksplosion i Afghanistan i 2010.

Men fredag nåede han som den første benamputerede person toppen af Mount Everest, der er 8849 kiloemter over havoverfladen.

SĂĄdan undgĂĄr du hjernefrys

Vi slutter med en iskold nyhed.

De fleste kender til den følelse, hvor noget koldt i munden pludselig bliver til en isende hovedpine lige i panden – også kendt som hjernefrys.

I dag kom årets første sommerdag, og fra nu af stiger risikoen for hjernefrys, når vi skal køles ned. Men ifølge Kristofer Rau, der er neuroforsker ved Virginia Tech, kan du undgå hjernefrysen på tre måder.

Du kan enten helt lade være med at indtage den kolde delikatesse, du kan spise eller drikke langsomt, eller også kan du genopvarme området.

Årsagen til hjernefrys er, at hjernen reagerer på en pludselig nedkøling inde i hovedet. Hovedpinen skyldes også, at hjernen fejlfortolker dens egen besked til kroppen, forklarer forskeren.