Danskerne viser vilje til større genbrug af plastik – men hvor meget batter det overhovedet?
Interessen for genbrug er stor, men i hverdagen halter det med handling, fortæller miljøorganisation.
Vi skåler i tynde, hvide plastikbægre ved børnefødselsdagen.
Vi får leveret takeaway til døren pakket ind i plastikemballage.
Og vi handler dagligvarer pakket ind i mange små plastikbeholdere.
Plastik er bredt anerkendt som et af jordklodens store miljøproblemer. Siden 1950'erne og frem til i dag er produktionen af plastik steget fra cirka 2 til 460 millioner tons om året. Langt det meste er deponeret som affald.
Nu viser en ny undersøgelse, at de fleste danskere gerne vil bidrage til større genbrug, hvor plastikprodukter vaskes og bruges igen i samme form.
Mere end ni ud af ti vil gerne aflevere deres brugte emballage til genbrug, hvis der fandtes systemer til det, lyder det i en rundspørge foretaget af analyseinstituttet Norstat for miljøorganisationen Plastic Change.
- Vi er meget positive over, at mange folk bakker op om tanken om at genbruge, siger direktør i Plastic Change, Louise Lerche-Gredal, til TV 2.
Men flere butikker med produkter til genbrugsemballage fortæller samtidig til TV 2, at folk kun i begrænset omfang benytter sig af dem. Tendensen bekræftes af Plastic Change.
Samtidig presser det grundlæggende spørgsmål sig på: Hvor meget batter det med genbrug af plastprodukter i det store miljø- og klimaregnskab?
Genbrug er godt – men det vigtigste tiltag er et andet
Kristian Syberg har forsket i plastikaffald som lektor ved Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet. Han er ikke i tvivl om, at vi skal genbruge langt flere plastikprodukter.
- Plastik er et skoleeksempel på de miljøproblemer, vi har skabt for os selv. Og øget genbrug af plastik er en central del af at få nedbragt vores kæmpe overforbrug af plastik, siger han til TV 2.
Men ét tiltag er vigtigere:
- Grundlæggende skal vi nedsætte vores forbrug. Det er det, det handler om. Vi skal bruge mindre, og dernæst skal vi bruge smartere, fastslår han.
I dag indgår plastik som en naturlig del af hverdagen, og derfor kan det være svært at skrue ned for forbruget. Produktet har været en af grundstenene i opbygningen af vores moderne velfærdssamfund, efter at det fandt vej til husholdninger og virksomheder tilbage i 1950'erne og 1960'erne.
Det har Kristian Hvidtfelt Nielsen, der er videnskabshistoriker og ekspert i plastikkens historie, tidligere forklaret i en artikel hos Videncentret Bolius. Han påpeger, at væksten i vores brug af plastik er direkte knyttet til opblomstringen i vores bruttonationalprodukt.
- Det er stort set umuligt at forestille sig et sundhedsvæsen fungere uden plastik, som er helt afgørende i forhold til mange af de apparater og behandlingsmetoder, vi har i dag. Moderne hospitaler er i den forstand grundlagt med plastik, siger han som et eksempel.
De seneste år er de negative konsekvenser blevet mere og mere synlige ved produktet, der er blevet hyldet for sin høje holdbarhed, alsidige anvendelsesmuligheder og lave pris.
I FN arbejder man ud fra, at menneskeheden i dag står over for en trippel planetær krise, som omhandler klimaforandringer, forurening og tab af biodiversitet. Plastik påvirker alle disse tre ting, fortæller Kristian Syberg, der senere på måneden skal til et FN-møde i Paris om netop dette.
Der skal nemlig pumpes olie op fra undergrunden til produktionen af plastik, og både produktion og plastikaffald forurener. De seneste år er der eksempelvis kommet fokus på kemikalier i plastik, der er hormonforstyrrende og kræftfremkaldende.
En dråbe i havet
Ciprian Cimpan er lektor ved Institut for Grøn Teknologi på Syddansk Universitet, hvor han forsker i affald og cirkulær økonomi. Han er enig i, at mere genbrug af plastik vil have en gavnlig effekt på jordkloden.
- Det er velkendt, at genbrug af ethvert produkt har store klimamæssige fordele, siger han til TV 2 og tilføjer:
- Men samtidig har genbrug, hvor plastik vaskes og bruges igen, en mindre effekt end andre tiltag. Generelt udgør affaldshåndtering en lille del af hver persons samlede "fodaftryk" på Jorden.
Fodaftrykket henviser til den indvirken, som en persons handlinger og levevis har på Jordens miljø og klima. Og hovedparten af vores fodaftryk kommer fra transport med biler og fly, vores hjem med elektricitet og varme samt forbrug af tøj og fødevarer, påpeger Ciprian Cimpan.
- Fokus er ofte på de forkerte ting. Det med at genbruge plastik er en lille dråbe i havet, siger han.
Ciprian Cimpan henviser blandt andet til, at det især er via kørsel, at danskere udleder CO₂.
Han mener, at et mere bæredygtigt forbrug først vil finde sted, når erhvervslivet og industrien forandrer sig.
- Vi forbruger ud fra de muligheder, vi har. I dag prioriteres økonomisk vækst over bæredygtig udvikling. Jeg mener, at politikerne i højere grad skal omfavne den grønne teknologi. Nogle beslutninger kan være smertefulde nu, men de vil betale sig på den lange bane, siger han.
Verdens bedste idé er svær i hverdagen
Hos miljøorganisationen Plactic Change er fokus udelukkende på plastik. Og her er der ingen tvivl om, at genbrug er vejen frem.
Men imens de fleste i den nye rundspørge gerne vil bidrage til, at mere plastik bliver genbrugt, så svarer kun 30 procent, at de allerede i dag i høj eller meget høj grad forsøger at begrænse deres eget plastikaffald.
Blandt dem, der oplever, at at interessen er stor, men viljen mindre, er Karin Agerskov Thomsen.
Hun har haft butikken Genfyld i Ry i tre år. Det er en emballagefri butik, hvor man kan købe varer som mandler og ris, som man selv skal måle op og fylde i emballage, som man enten har med hjemmefra – eller papirsposer, som butikken tilbyder.
- Folk synes, at det er verdens bedste idé, siger hun og tilføjer:
- Men det halter lidt mere med at bruge det i hverdagen. Det kan godt være svært for mange.
Samme oplevelse har de i Plastic Change.
- Det er svært i praksis. Det er almindelig kendt, at vi siger noget, og at intentionerne kan være nok så gode, men når det så kommer til stykket, så er det noget andet. Derfor synes jeg også, at vi skal bruge undersøgelsen her til at sige: "Ja, der er opbakning og velvilje, men vi kan ikke gøre det alene. Der skal mere til", siger direktør Louise Lerche-Gredal.
Plastic Change vil have politikerne på banen for at gøre det nemmere for forbrugerne. Der skal etableres et pantsystem eller retursystem for flere plastikprodukter, lyder det.
I Europa er det i dag omkring en tredjedel af plastikaffaldet, der bliver genbrugt ifølge EU.
På verdensplan blev det i 2015 anslået, at 55 procent af det globale plastikaffald deponeres som skrald, mens 25 procent forbrændes, og 20 procent genanvendes ifølge organisationen Our World in Data.