Regeringen betaler igen forlig med bæltefikseret – men Danmark bryder stadig menneskerettighederne, vurderer institut
Sidste år fik patienter medhold i 81 klagesager om bæltefikseringer i psykiatrien, viser nye tal.
Som bare 13-årig blev han holdt fast og bæltefikseret i 19 timer og 27 minutter. Da han var 15 år, skete det igen i 10 timer og 25 minutter.
Nu har drengen, der er blevet en ung mand, fået 223.000 kroner i erstatning fra den danske regering.
For selvom både byret, landsret og højesteret har afvist hans klage over behandlingen, så har regeringen nu indgået et forlig, før sagen er blevet taget op af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Det er ikke første gang, at det sker.
Og mens den unge mand må formodes at være tilfreds med forliget, som regeringen har indgået med vurderingen om, at menneskerettighedernes forbud mod tortur og umenneskelig behandling er blevet overtrådt, så er det store spørgsmål:
Bryder vi stadig menneskerettighederne i den danske psykiatri?
- Ja, lyder det korte og klare svar fra Peter Hjaltason, der er juridisk specialkonsulent ved Institut for Menneskerettigheder.
- Der er stadig mange sager fra psykiatrien, der finder deres vej til domstolene, og hvor domstolene vurderer, at menneskerettighederne er blevet krænket, tilføjer han.
Menneskerettighedsorganisationen Dignity, der arbejder for at stoppe tortur og vold, mener ligeledes, at der fortsat er problemer med umenneskelig behandling i den danske psykiatri, når det kommer til brugen af bæltefiksering.
Medhold i næsten hver anden klage
Patienter fik sidste år medhold i 81 klagesager om bæltefiksering i psykiatrien, viser en aktindsigt ved Det Psykiatriske Patientklagenævn. I 105 sager fik patienterne ikke medhold.
- Det er slående, at der begås fejl i så mange sager – herunder ulovlig tvang. Det sætter patienternes rettigheder under pres, siger Peter Hjaltason.
I 2021 var der til sammenligning 57 patienter, der fik medhold i klagesager om bæltefiksering, mens 189 patienter ikke fik medhold.
Mange sager bliver afgjort i klagenævnet. Nogle sager føres videre til de danske domstole, imens enkelte sager fortsætter hele vejen til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
I 2020 blev den første danske sag om bæltefiksering afgjort ved Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg. Dermed fik Danmark en rettesnor for, hvornår brugen af bæltefiksering kolliderer med menneskerettighederne.
Sagen kaldes "Aggerholm mod Danmark" og handler om bæltefiksering i 22 timer og 55 minutter. Danmark blev dømt skyldig i at have krænket artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention om forbud mod tortur, umenneskelig og nedværdigende behandling. For den langvarige bæltefiksering blev ikke fulgt op med tilstrækkelig hyppige vurderinger af patientens farlighed, lød det blandt andet.
Både før og efter dommen har der været et stort politisk fokus på at nedbringe tvang og særligt bæltefiksering i psykiatrien herhjemme.
Men menneskerettighederne bliver stadig brudt, lyder altså vurderingen fra Institut for Menneskerettigheder.
Gab mellem dansk lov og international konvention
Den uafhængige, statsfinansierede organisation Institut for Menneskerettigheder peger på, at den danske psykiatrilov simpelthen ikke lever op til kravene i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
- Der er et gab mellem den beskyttelse, som psykiatriloven giver, og den beskyttelse, som menneskerettighederne giver, siger Peter Hjaltason.
Han henviser blandt andet til en Højesteretsdom fra februar 2021, som slog fast, at ni måneders tvangsfiksering var i orden ifølge psykiatriloven, men i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Men hvorfor er det et problem, at der er et gab mellem konventionen og den danske psykiatrilov, når nu den internationale konvention trumfer dansk lovgivning?
- Problemet er i vores øjne, at psykiatere og ansatte ude på de enkelte psykiatriske afdelinger ikke kan forventes at kende reglerne i internationale konventioner. De kender psykiatriloven og følger den. Derfor skal psykiatriloven afspejle de krav, menneskerettighederne stiller, siger Peter Hjaltason.
Han kan ikke svare klart på, hvad der helt præcist skal ændres i psykiatriloven, så den vil leve op til menneskerettighederne. Der er brug for flere afgørelser ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol for at få klarhed over, hvor grænsen går, lyder det.
Et bud er, at psykiatrien bør sidestilles med det somatiske område, så godtgørelsen for fejl i psykiatrien ligner godtgørelser for fejl i det øvrige sundhedsvæsen, mener Peter Hjaltason.
Psykiatriloven er dog ikke den grundlæggende udfordring i forhold til at undgå ulovlige bæltefikseringer, lyder det.
- Selvom der er ting, man godt kan arbejde med i psykiatriloven, så er det vigtigt at have fokus på ressourcer, sengepladser og faglighed. Der er tale om et strukturelt problem, hvor systemet er presset af for få hænder og for lidt faglighed, siger han.
En stribe tiltag de seneste år
Allerede et år efter, at Danmark blev dømt skyldig i brud på menneskerettighederne i sagen "Aggerholm mod Danmark", var en ny sag om bæltefiksering på vej til Strasbourg.
Men denne gang indgik den danske regering et forlig og udbetalte en erstatning til patienten. Og nu er der altså indgået endnu et forlig med den unge mand, der som teenager blev bæltefikseret i mere end 19 og 10 timer tilbage i 2017 og 2019.
Regeringen pointerer i en orientering om det seneste forlig, at der sidste år blev indført lovændring om at vække patienter og en ny notatpligt, så personale nu jævnligt skal notere en bæltefikseret patients tilstand. Det skal sikre, at vedkommende ikke er bæltefikseret længere end højest nødvendigt.
I en vejledning fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet fremgår det, at den faste vagt skal skrive et notat om den bæltefikserede mindst hvert 15. minut.
Men er disse tiltag nok til at forhindre, at en lignende bæltefiksering af et barn vil kunne gentages i psykiatrien i dag?
- Nej, det mener vi ikke, lyder det fra Elna Søndergaard, der er seniorrådgiver i Dignity.
- For praksis fra Europrarådets antitortur komite (CPT), som domstolen i Strasbourg lytter meget til, viser, at bæltefiksering skal være undtagelsen, og tvangsfiksering skal være så kort som muligt og normalt tælles i minutter snarere end timer. Den danske praksis med mange og til tider lange bæltefikseringer følger ikke domstolen i Strasbourgs standard, tilføjer hun.
En ting er varigheden af en bæltefiksering. Noget andet er, hvor ofte en læge vurderer nødvendigheden af bæltefikseringen.
Psykiatriloven er løbende blevet tilpasset på dette område, og i dag fremgår det af paragraf 21 styk 4, at en læge skal lave en ny vurdering af behovet for fortsat tvangsfiksering "så ofte, som forholdene tilsiger det, dog mindst tre gange i døgnet, som skal være jævnt fordelt", og at den første vurdering skal finde sted "senest fire timer efter, at beslutningen om anvendelse af tvangsfiksering er truffet".
I efteråret 2022 blev der også indgået en ny tiårig psykiatriaftale mellem stort set alle partier i Folketinget, som blandt andet sigter mod at forebygge brugen af tvang.
Færre lange bæltefikseringer – mere tvangsmedicinering
Da Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg i 2020 vurderede den danske sag med 23 timers bæltefiksering, var det den længste bæltefiksering, som domstolen endnu havde taget stilling til.
Men i dansk sammenhæng er 23 timer ikke noget særsyn.
I den seneste opgørelse fra 2021 til 2022 var der 334 tilfælde af bæltefikseringer, der varede mere end 48 timer, viser den seneste opgørelse 'Monitorering af tvang i psykiatrien'.
Disse varede i gennemsnit 118,6 timer. Altså knap 5 døgn.
Antallet af disse langvarige bæltefikseringer er godt nok blevet halvveret de seneste ti år, hvor det samlede antal personer, der er blevet bæltefikseret i Danmark, også er faldet.
Men samlet set er det ikke lykkedes at nedbringe antallet af voksne, der udsættes for tvang i psykiatrien trods stort politisk fokus og diverse tiltag. De seneste ti år er brugen af bæltefiksering, fastholdelse og tvangsmedicinering med akut beroligende medicin samlet set steget med 24 procent.
Også på børne- og ungeområdet ses der en stigning i brugen af tvang.
- Det er et område, vi er meget opmærksomme på. Ingen bør udsættes for lange bæltefikseringer, men vi ser det som særligt alvorligt, når der er tale om børn og unge, fordi de har færre ressourcer til at kunne håndtere den slags oplevelser, siger Peter Hjaltason.
Mens 223.000 kroner nu skal overføres fra den danske statskasse til den unge mand, der som 13- og 15-årig var bæltefikseret, så er endnu en sag allerede på vej mod Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
- Sagen handler om 12 dages bæltefiksering, og vi håber, at vi får en principiel dom i sagen og dermed svar på, om 12 dages bæltefiksering nogensinde kan forsvares, siger Peter Hjaltason.
Minister åbner for lovændring
Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) har sendt en skriftlig kommentar om sagen om det seneste forlig til flere medier. Her fremhæver hun, at psykiatriloven allerede slår fast, at tvang ikke bør anvendes over for mindreårige.
- Derfor er den konkrete sag dybt alvorlig og bekymrende, og det er med til at understrege udfordringerne i børne- og ungepsykiatrien, hvor vi skal gøre det bedre og anderledes end hidtil, udtaler hun.
Ministeren vil nu drøfte med Folketingets partier, om der er behov for en ændring af psykiatriloven, så mindreåriges retsstilling sikres bedre.
- I samme ombæring er det oplagt at se på, om der er brug for en mere generel ændring af reglerne for tvang og bæltefiksering på psykiatriområdet, tilføjer hun.
Ministeren fremhæver, at den tiårige psykiatriaftale fra efteråret allerede lægger op til, at Sundhedsstyrelsen skal undersøge, om handlemulighederne i psykiatrien er tidssvarende – eller om der er behov for at indføre mindre indgribende tvangsformer.
TV 2 har i en uge forsøgt at få et interview med ministeren om sagen.
TV 2 ville gerne have spurgt ministeren, om hun selv mener, at der er behov for en lovændring – og i så fald, hvilken der er behov for. På mail er ministeren også blevet spurgt til, hvad hun siger til vurderingen af, at menneskerettighederne fortsat bliver brudt i den danske psykiatri.
Hun er også blevet spurgt, hvordan psykiatriloven sikrer, at en teenager ikke igen kan ligge bæltefikseret i 19 og 10 timer.