Hvorfor har danske børn sværere ved at læse? Eksperter peger på en grundlæggende forandring

Aldrig før er danske skoleelevers læseevner blevet målt til at være så dårlige som nu. Undersøgelse bekymrer minister, der har en opsang til forældre.

Fordybelse i en fortælling, der skal læses ud af bogstaver printet på papir i en bog.

Eller fornøjelsen ved at se en sød hundevideo på Instagram, en sjov stjerne på Youtube og en dans på 15 sekunder på Tiktok.

I dag er læsning i hård konkurrence med digitale medier, som er desginet til at drage børns opmærksomhed. Og det kan være en væsentlig årsag til, at danske elever ifølge en ny undersøgelse læser dårligere end tidligere, mener eksperter.

- Vi ved, at elever med højt socialt medieforbrug er dem, som har sværest ved at koncentrere sig, og som læser mindst i deres fritid, fortæller Thomas Illum Hansen, der er forskningschef ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.

En helt ny undersøgelse viser, at Iæseevnen hos elever i 4. klasse er gået signifikant tilbage siden 2016 – faktisk er den aldrig målt ringere ifølge den internationale læseundersøgelse PIRLS.

Corona er ikke den eneste årsag

Danmark har deltaget i PIRLS-undersøgelsen hvert femte år siden 2006. Det seneste resultat er fra 2021 og viser, at elevernes evne til at læse og forstå en tekst er lavere end tidligere, primært fordi der er kommet flere i gruppen af svage læsere.

Næsten 25 procent af de danske elever i 4. klasse kan i dag hverken fortolke, læse mellem linjerne eller læse kildekritisk, konkluderer undersøgelsen.

- I lyset af coronapandemien er resultatet af PIRLS 2021 ikke chokerende, lyder det i rapporten.

Det er en total fejlslutning at sige, at vi ikke skal bruge skærme

Simon Skov Fougt, lektor ved DPU

Danske elever er fortsat nogle af de dygtigste blandt de over 60 deltagende lande og regioner i undersøgelsen. Og flere lande har oplevet, at deres elever er blevet dårligere til at læse i den seneste periode.

Men corona alene kan ikke forklare udviklingen.

- Der findes flere undersøgelser, der peger på, at sociale medier er en udfordring for læsning af bøger, påpeger Simon Skov Fougt, der leder den danske del af PIRLS-undersøgelsen og arbejder som lektor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet.

Han henviser blandt andet til undersøgelsen 'Børn og unges læsning 2021' med elever fra 5. til 8. klasse. Den viser, at andelen af elever, der læser ofte, falder tydeligt i takt med et stigende forbrug af sociale medier.

Med dette i baghovedet "må vi forvente både et fortsat fald i elevernes læsning fremadrettet og en stigende betydning af de sociale medier", lyder det i den nye PIRLS-rapport.

Tiktok, Instagram og Youtube

Forskningschef Thomas Illum Hansen var med til at lave rapporten om børn og unges læsning i 2021. Han understreger, at det ikke er direkte påvist, at brug af sociale medier fører til dårlige læsefærdigheder.

- Men jeg kan sige, at der er nogle bekymrende sammenhænge, som tilsammen tegner et billede, siger han.

Da han sammen med kolleger interviewede elever til undersøgelsen, stod det klart, at de elever, som havde sværest ved at læse og lettest blev distraheret, var dem, der brugte mest tid på sociale medier.

- Det interessante var, at når vi sammenlignede med computerspil, var der ikke samme sammenhæng. Der skal du nok i højere grad koncentrere dig og fordybe dig i et univers, fortæller Thomas Illum Hansen.

Det var særligt sociale medier – og mere specifikt Tiktok, Instagram og Youtube – der så ud til at være negativt forbundne med læsning.

- Når vi zoomede videre ind på de enkelte medier, så var der en særlig negativ sammenhæng med Tiktok. De elever, der også trivedes dårligst, havde det højeste forbrug af Tiktok, siger han.

TV 2 har uden held forsøgt at få en kommentar til kritikken fra Tiktok, Instagram og Youtube.

Det er os, der er de voksne. Vi skal slette de apps og slukke for de telefoner

Mattias Tesfaye, børne- og undervisningsminister (S)

Når Thomas Illum Hansen i dag læser PILRS-rapporten, bider han særligt mærke i, at læseglæden er lav blandt elever i Danmark. Mens 20 procent tilbage i 2016 svarede, at de "rigtig godt" kan lide at læse, så er tallet nu nede på blot 14 procent. Kun i Norge er eleverne mindre læseglade – og generelt er læseglæden lav i de nordiske lande.

- Vi må stille os selv spørgsmålet: Hvordan kan det være, at de lande, der er mest digitalt udviklede med den højeste velfærd, har den score? siger Thomas Illum Hansen.

Selvom verden bliver mere og mere digitaliseret, er det fortsat vigtigt at kunne læse og at kunne fastholde sin opmærksomhed, mener han.

Den eneste vej

Tidligere kunne børn gå på biblioteket og låne en bog eller en tegneserie, hvis de savnede underholdning.

I dag er skolebiblioteker på mange skoler blevet sløjfet, og i stedet er der fokus på at indføre digitale værktøjer.

Men det er vigtigt, at børn stadig får læst en masse – for det er den eneste vej til at få gode læsefærdigheder, fastslår Jesper Bremholm, der er ekspert i læsning og seniorforsker ved Københavns Professionshøjskole.

Men det digitale univers er også fyldt med bogstaver. Kan man ikke lige så vel lære at læse godt med de digitale værktøjer?

- Jo, det vil man givetvis kunne. Om du læser på en digital enhed eller i en bog er formodentlig underordnet, men når du sidder med et digitalt medie, så er mulighederne for at lave andre ting meget store, siger han.

Jesper Bremholm efterlyser gode læsemiljøer på landets skoler, for det er ikke længere givet, at børn læser i deres fritid. Det skal være stimulerende, levende og hyggeligt at læse – ikke en kedelig træning, lyder det.

Ministerens opsang

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har for nylig udtalt sig meget skarpt om børns brug af digitale medier med afhængighedsskabende algoritmer i Berlingske.

Konfronteret med den nye PIRLS-undersøgelse påpeger han igen, hvor meget tid børn bruger på at kigge ned i en mobiltelefon eller en tablet.

- Jeg er glad for, at danske elever ligger i den høje ende, men jeg er ret ked af, at der er kommet flere af de elever, der læser dårligst, siger han og tilføjer:

- Det er tankevækkende, at jo flere timer vores børn bruger på at glo ned i deres mobiltelefoner, jo færre timer bruger de på at læse jumbobøger og hesteblade. Og det er det sidste, der hjælper dem. Det giver dem kilometer i benene og lærer dem at læse, og det åbner døre for dem resten af livet til oplevelser, til medborgerskab og til viden.

Hvad kan vi stille op i forhold til den udvikling?

- Ansvaret er jo vores som samfund. Det er os, der er de voksne. Vi skal slette de apps og slukke for de telefoner, siger han og kalder det "spildt børneliv" at "sidde og glo ned i en telefon" for at se videoer på syv-otte sekunder.

- Det ansvar skal vi tage på os som voksne. Vi skal ikke sidde ved siden af i sofaen og se på vores egne telefoner, fastslår han.

En total fejlslutning

Selvom flere undersøgelser peger på, at sociale medier er en udfordring for børns læsefærdigheder, så skal vi ikke vende dem ryggen, hvis det står til PIRLS-undersøgelsens danske forfatter, Simon Skov Fougt.

- Vi skal se, om vi kan bruge de sociale medier i undervisningen. Tesfaye mener, at skærme er en trussel mod vores læsekompetence. Men altså – PIRLS-undersøgelsen er jo også udført digitalet via en skærm, siger han og fastslår:

- Det er en total fejlslutning at sige, at vi ikke skal bruge skærme. Det svarer til, at du i dag lærer at bruge en hest til at pløje en mark på landbrugsskolen.

Simon Skov Fougt er enig i, at børns forbrug af sociale medier skal ned, og at der også er et klart behov for, at børn læser flere længere tekster. Han erkender også, at læsningen på sociale medier er overfladisk.

Men folkeskolen bør alligevel interessere sig for de sociale medier og den kommunikation, som findes der.

- Vi skal ikke forbyde os ud af det her. Vi skal lære at håndtere og navigere i de nye teknologiske platforme, siger han og tilføjer:

- Måske skal vi begynde at forstå læsning som mere end bare bogstaver. De teksttyper, som vores børn møder, skal vi lære dem at begå sig i. Video og billeder i kombination med tekst er en langt større del af vores verden i dag, og det skal vi også have fokus på at lære børn at afkode og se kritisk på.

Samlet set viser den nye PIRLS-undersøgelse, at der er et hul i danske børns indlæring, som skal lappes.

Set i forhold til Danmarks socioøkonomi og velstand læser danske elever ikke på et højt nok niveau, opsummerer Simon Skov Fougt.