Danmark kan intet gøre mod russiske missilangreb – eksperter ser behov for milliarddyrt luftforsvar
I det kommende forsvarsforlig bør Danmark gå samme vej som Sverige og anskaffe avancerede jord-til-luft-missiler, mener eksperter.
Midt på en mark ni kilometer uden for Stockholm står en række aflange, mørkegrønne kasser på lastbilanhængere og peger op mod himlen.
Nærmest som om de fredeligt spejder efter noget, mens hundeluftere og joggere passerer få meter derfra.
Men skulle et russisk missil eller fly komme i nærheden, er missilerne i de grønne kasser klar til at beskytte den svenske hovedstad.
Det er det såkaldte Patriot, et af verdens mest avancerede luftforsvarssystemer, som Sverige netop har fået leveret fire styks af til en samlet pris på omkring 20 milliarder kroner.
Men i Danmark har vi ikke et jord-til-luft-missilsystem og har ikke haft det siden 2005. Det bør – trods den høje pris – snart være fortid, mener flere eksperter, TV 2 har talt med.
- Det ville give god mening, hvis vi anskaffede Patriot eller noget lignende. Det er blandt andet i stand til at nedskyde kortere rækkende ballistiske missiler, som vi ved for eksempel står i Kaliningrad, siger Hans Peter Michaelsen, der er uafhængig forsvarsanalytiker og har 30 års erfaring fra flyvevåbnet.
Ikke mindst fordi truslen fra fjendtlige missiler er blevet aktualiseret efter Ruslands angreb på Ukraine.
- Luftforsvaret er en forudsætning for stort set alt andet. Hvis vi ikke kan beskytte vores vitale infrastruktur, både civil og militær, så kan vi ikke meget andet, siger oberst i Flyvevåbnet Jacob Barfoed, der her udtaler sig som privatperson.
Derfor er chefen for det svenske luftværnsregiment, Mikael Beck, glad for sit nye udstyr, som det svenske forsvar i disse dage er ved at teste.
- Før kunne vi ikke nedskyde ballistiske missiler. Det har vi muligheden for nu, siger han.
- Vi har overhovedet ikke noget
I den kommende uge ventes regeringen at tage hul på Danmarkshistoriens største forsvarsforlig, når den præsenterer sit bud på fremtidens forsvar.
Forliget skal imødekomme NATO's krav om, at alle medlemmer af alliancen bruger 2 procent af bnp på forsvar, og det betyder for Danmark, at Forsvaret skal tilføres et trecifret milliardbeløb over de kommende år.
Pengene skal blandt andet bruges på flere soldater, et mere robust forsvar og nye våbensystemer.
En af de mest presserende investeringer er, ifølge flere eksperter, TV 2 har talt med, beskyttelse af Danmark mod angreb fra luften.
For ud over kampfly har Danmark reelt ikke noget, der kan beskytte luftrummet, vurderer Hans Peter Michaelsen.
- Vi har overhovedet ikke noget, hvis man skal sige det kort. Og det har vi ikke haft siden 2005, hvor man tog de gamle Hawk-missiler ud af brug, siger han.
Jacob Barfoed er enig.
- I dag har vi et meget begrænset luftforsvar. Vi har kampfly, men udfordringen med dem er, at de ikke kan være i luften hele tiden, så de kan måske ikke nå på vingerne, før et missil rammer Danmark – og de kan ikke nedskyde ballistiske missiler, siger han.
Militær og civil infrastruktur mangler beskyttelse
Med Ruslands invasion af Ukraine er sikkerhedssituationen vendt på hovedet i Europa, og en krig mellem Rusland og NATO er derfor ikke længere utænkelig.
I krigen har Rusland angrebet Ukraine med både droner, krydsermissiler og ballistiske missiler.
Uden et velfungerende luftforsvar, hvor et system som Patriot indgår, vil Danmark i tilfælde af krig med Rusland derfor være handlingslammet, forklarer Jacob Barfoed.
Han nævner udfordringer med troppetransport til Baltikum, fordi de vil være udsat under transporten, ligesom lagre med reservedele, ammunition, forsyninger og værkstedsfaciliteter vil være ubeskyttede mål for russerne.
- Vi kan heller ikke støtte flådens operationer med maritime patruljefly og kampfly, fordi deres luftbaser vil blive bombet. Så hvis man ikke kan forsvare sin egen kritiske infrastruktur, så er der ikke så meget andet, man kan gøre, siger Jacob Barfoed.
Samtidig vil Danmark med stor sandsynlighed komme til at fungere som transitland og værtsnation for allierede styrker på vej mod øst.
- De havnefaciliteter, flyvestationer, jernbanestationer og opmarchområder, der skulle bruges til det, vil blive mål for russiske missilangreb, fordi det er nemmere at ramme styrker, når de klargøres til og er under transport, end når de er kampklar, siger Jacob Barfoed.
Hans Peter Michaelsen påpeger, at Danmark som vogter af indgangen til Østersøen spiller en afgørende geopolitisk rolle i tilfælde af krig med Rusland:
- Så det er en nøgleplacering, Danmark og det danske forsvar har, hvis russerne vil forhindre forsyninger til Østersøen.
Ét missil til 20 millioner
Patriot eller et lignende system kan ifølge Jacob Barfoed dog ikke stå alene.
For ét Patriot-missil er med en pris på op mod 20 millioner kroner stykket meget omkostningstungt at sætte ind mod mindre mål.
Derfor vil anskaffelsen af Patriot ikke fuldende et dansk luftforsvar, mener Jacob Barfoed.
- Der er brug for noget som Patriot mod ballistiske missiler og krydsermissiler, og så er der brug for noget mere kortrækkende, som kan beskytte mod sværme af droner i forskellige størrelser.
- Dronetruslen er voksende, og det særlige ved den er, at droner ikke er særligt dyre, så derfor skal vi også have billigere systemer til at bekæmpe dem, siger han.
Skulle politikerne på Christiansborg blive enige om at anskaffe Patriot eller et tilsvarende system, vurderer Jacob Barfod og Hans Peter Michaelsen, at missilbatterierne skal stilles op, så det kan forsvare kritisk militær og civil infrastruktur.
- Men det kan også være København, fordi man ville kunne bruge trusler mod København som en form for afpresning, hvis man vidste, at landets hovedstad stod uden luftforsvar, siger Hans Peter Michaelsen.
De tre danske frigatter af Iver Huitfeldt-klassen er i øjeblikket ved at blive gjort klar til at få luftværnsmissiler ombord og kan i princippet dække dele af behovet for luftforsvar i Danmark.
Men ifølge Jacob Barfoed er det langtfra nok.
- Det er ikke meningen, at skibene skal ligge stationært i for eksempel Københavns havn og forsvare hovedstaden. De skal bruges til blandt andet at beskytte troppeskibe, der sejler tropper til Baltikum, og beskytte flådestyrker i Nordatlanten, som bekæmper russiske ubåde og strategiske bombefly, siger han.
Flere lande investerer i luftforsvar
Ender Danmark med at anskaffe Patriot eller et lignende system, vil vi blive et af en lang række europæiske lande, som har dette i deres luftforsvarsarsenal.
De tæller foruden Sverige også Tyskland, Holland, Polen, Rumænien og Grækenland, som har det amerikanske Patriot-system.
Italien, Frankrig og Storbritannien benytter tilsvarende europæiskudviklede systemer, herunder SAMP/T.
Finland har desuden netop bestilt det israelsk-amerikanske system David's Sling.
Spørger man luftforsvarschefen i Sverige, vil han ikke tage stilling til, hvad Danmark bør gøre.
- Men vi i Sverige mener jo, at vi med Patriot ikke bare får et stærkere luftforsvar i Sverige, men at det også bidrager til det samlede luftforsvar i Nordeuropa, siger Mikael Beck.