Hver tredje stilling forbliver ubesat – men der gemmer sig tusindvis af pædagoger

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) lover at gøre alt, hvad han kan, for at sikre en god kvalitet i landets dagtilbud.

Når etårige Jasmin, Karl eller Birger får hjælp af en ansat i vuggestuen eller dagplejen, er der større sandsynlighed for, at den voksne er uden pædagoguddannelse end med.

Det viser en ny undersøgelse, som peger på, at kvaliteten halter i mange daginstitutioner for børn i alderen 0-2 år.

Men der er faktisk flere konkrete tiltag, der kan afhjælpe den udbredte mangel på pædagoger. Det fortæller Elisa Rimpler, der er formand for pædagogernes fagforening, BUPL.

- Der er en hel masse skruer, vi kan dreje på, siger hun til TV 2.

Fagforeningen har udarbejdet en analyse med seks bud på, hvor der kan findes i alt 11.500 ekstra pædagoger. Vel at mærke udover de pædagoger, der hvert år uddannes på landets professionshøjskoler.

Initiativerne skal igangsættes nu, lyder det. For når kalenderen viser 2030, så står samfundet til at mangle op imod 14.000 pædagoger.

Et løfte

Uddannet personale er afgørende for kvaliteten i dagtilbuddene. Det er aktører på området enige om.

Med publiceringen af den nye undersøgelse lover børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) også, at der skal sættes ind netop her.

- Som minister vil jeg gøre alt, hvad jeg kan for at få kommunerne til at lykkes med den her opgave. Det handler blandt andet om at sikre, at der er tilstrækkelig med økonomi til at uddanne både unge men også voksne som pædagoger, siger han til TV 2.

Men problemet er ikke nyt.

- Det er noget, vi har råbt op om i lang tid. Området skriger på højere faglighed og flere pædagoger, siger Elisa Rimpler.

Optaget på pædagoguddannelsen er faldet med 22 procent siden 2016, påpeger BUPL.

I dag bliver 32 procent af alle ledige pædagogstillinger slået op forgæves, viser de nyeste tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Manglen på pædagoger er særlig kritisk i hovedstadsområdet og Østjylland, men ifølge BUPL er problemet langsomt ved at brede sig til resten af landet.

- Særligt i hovedstadsområdet ser vi nu institutioner, hvor der kun er få pædagoger. Et sted, jeg hørte om for nylig, har kun en leder, som er pædagog, og så er resten pædagogmedhjælpere og vikarer, fortæller Elisa Rimpler.

Tusindvis af pædagoger

Manglen på pædagoger er så stor, at BUPL som beskrevet har fundet på seks ekstra tiltag, som ifølge fagforeningen kan tilføre 11.500 ekstra pædagoger – hvis de oplever at få bedre normering, arbejdsvilkår og løn.

Det første handler om at få deltidsansatte pædagoger til at arbejde fuldtid.

Der er cirka 57.400 pædagoger ansat på BUPLs kommunale overenskomster, og de arbejder i gennemsnit 33,9 timer om ugen. Hvis de alle i stedet arbejdede fuldtid, ville det svare til 4800 ekstra årsværk. BUPL vurderer, at det er muligt at hente 3000 ekstra årsværk her.

Det andet tiltag handler om at få flere tusinde pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere til at tage en meritpædagoguddannelse. Her kan også findes 3000 ekstra pædagogiske årsværk, lyder det.

De sidste 5500 årsværk vil BUPL finde ved dels at fastholde flere pædagoger i pædagogfaget. Ved at få nogle af de 11.000 pædagoger, der har forladt faget, til at vende tilbage. Ved at få de ældste pædagoger til at gå senere på pension. Og ved at få nogle efterlønnere og pensionister til at arbejde én dag om ugen.

- Grundlæggende handler det om, at det skal være mere attraktivt at blive uddannet til pædagog og at være pædagog, siger Elisa Rimpler.

Lige lidt hjælper det

Formanden for Børne- og Undervisningsudvalget i Kommunernes Landsforening (KL), Thomas Gyldal Petersen, erkender, at der er rum for forbedring i daginstitutionerne, og han er særligt opmærksom på manglen på pædagoger.

Adspurgt om, hvad han vil gøre ved problemet, har han i et interview med TV 2 svaret:

- Det er vigtigt, at alle parter ikke peger fingre af hinanden men nu går sammen om at løse problemet. Der er brug for, at minsteren, regeringen og Folketinget spiller med.

Elisa Rimpler håber, at politikerne nu handler resolut.

- Det her er et kæmpe stort problem, vi har fortalt om og dokumenteret og råbt højt om i mange år. At fagligheden er afgørende, og at vi skal have løst rekrutteringskrisen. Men det ser ud til, at lige lidt hjælper det, siger hun.

Pædagogernes formand pointerer, at problemet i sidste ende går ud over børnene.

- Og hvis man ikke forstår alvoren af det her alene ud fra hensynet til børnene, så forstår man det måske, hvis man tager finansbrillerne på. For vi ser, at flere og flere går ned i tid eller passer børnene selv, og det har kæmpe store konsekvenser for arbejdsudbuddet, siger hun.

Den nye undersøgelse, der ser på kvaliteten af pasningen af børn i alderen 0-2 år i vuggestuer og hos dagplejer, er lavet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og Det Nationale Forsknings- og Analyseinstitut for Velfærd (VIVE) for Børne- og Undervisningsministeriet.

Den viser blandt andet, at kvaliteten af læringsmiljøet er "utilstrækkeligt" på 38 procent af de 170 stuer, der er blevet undersøgt på tværs af landet. Det betyder, at børnenes trivsel, læring og udvikling kun understøttes i mindre grad.