Samfund

Mobilalarm har kostet 70 millioner og er blevet bremset af særlig lov

af Mikkel Walentin Mortensen

For to år siden troede staten, at alarmen skulle koste over 160 millioner kroner. Men systemet blev langt billigere.

I sidste uge blev der skrevet et lille stykke danmarkshistorie.

Som traditionen foreskriver, testede Rigspolitiet og Beredskabsstyrelsen luftsirenerne på den første onsdag i maj, men som noget helt nyt dukkede der også en advarsel op på millioner af mobiltelefoner over hele landet.

Varslingssystemet skal bruges til lokale og nationale advarsler fremadrettet, og selvom det kun var en test onsdag, har systemet allerede kostet den danske stat tæt på 70 millioner kroner, afslører et hidtil fortroligt dokument.

Her kan man også læse, at mobilgiganten Apple og en helt særlig lov, der har relation til de danske efterretningstjenester, forsinkede det nye varslingssystem.

Hemmeligholdt

For nogle var det et antiklimaks, da de onsdag ikke fik den første prøveadvarsel fra det helt nye og meget omtalte system, der officielt hedder S!renen.

For andre var de bippende telefoner onsdag middag omvendt kulminationen på flere års arbejde.

I et hidtil hemmeligholdt aktstykke, der blev offentliggjort onsdag, kan man nemlig læse, at arbejdet med S!renen har været flere år undervejs.

Hvad er et aktstykke?

  • Hvis en minister har brug for at søge om penge til en konkret bevilling, som ikke er med på finansloven, kan det ske i Finansudvalget via et aktstykke
  • Et aktstykke er altså - så at sige - en minister eller regerings måde at bede Folketinget om lov til at bruge (flere) penge på en konkret opgave eller lignende.
  • Finansudvlaget kan enten tiltræde - godkende - et aktstykke eller det modsatte og dermed afvise det.
  • Nogle aktstykker er offentlige, mens andre er hemmelige. Det kan eksmepelvis ske af hensyn til Danmarks forhold til fremmede magter eller af forhandlingshensyn, hvis man skal ud og lave en aftale med nogle private aktører.

I foråret 2021 sagde Folketinget således god for, at staten i løbet af 2021 og 2022 skulle bruge mere end 160 millioner kroner på et helt nyt mobilbaseret advarselssystem.

Dels skulle systemet være en måde at ”varsle borgerne via mobile enheder i tilfælde af overhængende eller truende alvorlige nødsituationer og katastrofer”, og dels var det nødvendigt for at leve op til et flere år gammelt EU-krav.

I det næsten to år gamle aktstykke kan man læse, at systemet skulle tages i brug senest 21. juni 2022 for at leve op til kravene fra EU. Men samtidig blev det gjort klart, at det kunne blive vanskeligt at nå, og at hele tidsplanen var ”komprimeret”.

Derudover var der den risiko – fremgår det af aktstykket – at de samme mennesker, som skulle installere og teste varslingssystemet, havde travlt med at udrulle det nye 5G-netværk.

Over 100 millioner billigere

Sammen med aktstykket fra 2021 blev også et nyt aktstykke offentliggjort onsdag.

Aktstykket, der er fra marts, slår fast, at virkeligheden på flere punkter blev en anden, end man havde forestillet sig i 2021.

På den ene side er systemet, vi i dag kender som S!renen, således blevet forsinket undervejs. Men på den anden side er det også blevet betydeligt billigere, end der var lagt op til.

I stedet for udgifter for mere end 160 millioner kroner alene i 2021 og 2022 er S!renen endt med at koste den danske stat 67,6 millioner kroner i perioden 2021-2023.

Når man tager højde for inflation, er der faktisk tale om en besparelse på mere end 100 millioner kroner i forhold til budgettet fra 2021, fremgår det af dokumentet.

I dokumentet står også, at det særligt er anskaffelsen og etableringen af selve varslingssystemet, der har været betydeligt billigere, end man havde forventet. Budgettet fra 2021 var ellers baseret på oplysninger fra de danske mobiloperatører og flere internationale leverandører.

Men da opgaven blev sendt i udbud, blev det muligt at finde store besparelser. Undervejs er det dog også blevet besluttet at lægge selve driften af S!renen ud til de såkaldte mobiloperatører – det vil sige dem, der driver mobilnetværkene i Danmark.

Tidligere var det forventningen, at Forsvaretsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse skulle stå for at drive systemet, men det ansvar ligger altså i dag hos mobiloperatørerne.

Spionlov forsinkede processen

Ud over prisen kan man også i de hidtil hemmelige papirer læse om nogle af de problemer, der har forsinket varslingssystemet.

I aktstykket fremgår det eksempelvis, at der har været ”udfordringer med kvaliteten”, og at problemer med mobilgiganten Apples opdateringscyklus har forhalet processen.

Derudover har den såkaldte investeringsscreeningslov spillet en central rolle, fordi varslingssystemet er såkaldt kritisk infrastruktur.

Loven går kort fortalt ud på, at staten kan modsætte sig visse aftaler, hvis en udenlandsk investor eller et udenlandsk firma vil gøre forretning i Danmark inden for såkaldte ”følsomme sektorer”. Det dækker blandt andet over forsvarsindustrien, it-sikkerhed og netop kritisk infrastruktur.

Som en del af denne proces indhenter Erhvervsministeriet, der står for loven, et høringssvar fra de danske efterretningstjenester, PET og FE. Hvis de vurderer, at aftalen kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller den offentlige orden, kan der blokeres for aftalen.

- Projektet var forsinket på grund af nye regler om investeringsscreening, som betød, at den valgte leverandør skulle investeringsscreenes ved Erhvervsstyrelsen før kontraktindgåelse, står der i aktstykket, hvor det ikke bliver nærmere beskrevet.

Hvis man kigger på mobiloperatørerne, er det dog værd at bemærke, at Telenor har hjemme i Norge, Telia er fra Sverige, og mobilselskabet 3's ejerkreds trækker tråde til både Sverige og et af Hongkongs største børsselskaber, CK Hutchison Holdings.