Elever er skeptiske over for karakterkrav til gymnasiet: - Alle skal have en chance
Gymnasieelever tror ikke, at et karakterkrav på fem vil få flere til at vælge en erhvervsuddannelse. For gymnasiet er "standardpakken", mener 19-årig.
Det skal være sværere at komme i gymnasiet.
Det mener foreningen Danske Gymnasier, der repræsenterer de almene gymnasier. De foreslår, at et snit på fem fra folkeskolen fremover alene skal være adgangsbillet til gymnasiet.
I dag kan man godt komme i gymnasiet med et snit på 02. Eksempelvis gennem en samtale eller en optagelsesprøve, men den mulighed vil Danske Gymnasier fjerne. Det skriver Berlingske mandag.
- Når man skal tage en boglig uddannelse, skal man have et fagligt grundlag for at klare det, siger Henrik Nevers til TV 2.
Ifølge Danske Gymnasiers beregninger vil forslaget ramme omkring 2000 unge.
Men hvad siger eleverne på gymnasierne til de udsigter – og kan de genkende, at der optages for mange på gymnasierne i dag?
Gymnasiet er "standardpakken"
Spørger man 19-årige Amanda Kluxen og hendes veninder, er karakterkravet på fem ikke en god idé. Hun peger på, at der kan være mange grunde til, at man ikke har klaret det godt i folkeskolen.
Hvis man ikke ved, hvad man vil, så vælger man gymnasiet
Emilie Vilstrup, gymnasieelev på Sankt Annæ Gymnasium
- Det ville være ærgerligt, hvis nogen skulle gå glip af den mulighed, hvis de stadig havde potentialet til at klare det godt, men ikke gjorde det i folkeskolen, siger Amanda Kluxen og fortsætter:
- Der er så meget pres på unge i forvejen, og jeg synes virkelig, at det ville være ærgerligt, hvis man som folkeskoleelev skulle bekymre sig endnu mere om sine karakterer.
Hendes to veninder er enige. De tror alle, at folk kan udvikle sig meget igennem gymnasiet, og derfor godt kan ende med at få et højere snit.
Men hvorfor skal alle i gymnasiet, når man også kan vælge andre ting?
- Jeg tror, at mange ser gymnasiet som standardpakken. Hvis man ikke ved, hvad man vil, så vælger man gymnasiet, og derfor er det også vigtigt, at folk kan vælge det, siger Emilie Vilstrup.
Men så kan man tage en erhvervsuddannelse, hvis man ikke har snittet til gymnasiet?
- Jo, helt sikkert, men det er bare tidligt at beslutte det som 15 eller 16-årig. Jeg synes ikke, at man skal stå til regnskab for, hvordan man har klaret sig i folkeskolen og blive stemplet som en, der kun kan tage en erhvervsuddannelse, hvis man gerne vil på STX, siger Nanna Rasmussen.
Må ikke fjerne 10. klasse
Simon Hemmingsen og Benjamin Vestager, der begge går på Sankt Annæ Gymnasium, er uenige. De mener, at det er helt fair, at der stilles nogle krav for at komme i gymnasiet.
Jeg synes, at alle skal have en chance
Prütur Dofradottir, elev på Københavns Åbne Gymnasium
Benjamin Vesterager fortæller, at han selv valgte at tage 10. klasse for at hæve sit snit, så han kunne komme i gymnasiet.
- Mange kan blive udelukket, men jeg synes, at det er en fin nok regel, så længe man stadig kan komme i 10. klasse. Der får man jo lidt en second chance for at komme ind, siger han.
Simon Hemmingsen oplever, at der godt kan være nogle, der ikke burde gå i gymnasiet og som ikke tager det så seriøst.
- Det handler nok om ens motivation, og nogle fag er man mere motiveret for end andre, siger han.
- Alle skal have en chance
Eskal Itsham og Protur Dofradottir går begge på Københavns Åbne Gymnasium. De er splittede omkring, hvorvidt det bør være sværere at komme i gymnasiet, for alle har forskellige forudsætninger, lyder det.
- Jeg synes, at alle skal have en chance, siger Prütur Dofradottir.
Danske Gymnasier foreslår også, at gymnasierne skal kunne smide elever ud, der ikke består prøverne i almen sprogforståelse (AP) og naturvidenskabeligt grundforløb (NP). Det er forløb, man har i det tre måneder lange prøveforløb i starten af 1. g.
Det forslag, mener begge gymnasieelever, lyder lidt "drastisk".
- Jeg havde selv svært ved AP-latin, fordi jeg er ordblind, men jeg havde heldigvis gode lærere. Bare fordi man ikke består ét fag, kan man jo godt være god til et andet, siger 16-årige Eskal Itsham.
Ingen af dem havde overvejet en erhvervsuddannelse, og de mener også, at der bør gøres mere for, at flere går den vej. De tror dog ikke nødvendigvis, at et karakterkrav vil løse udfordringen.
- Jeg ved ikke engang, hvad en erhvervsuddannelse indebærer, så det kan være, der bare skulle være mere brobygning i stedet for, siger Prütur Dofradottir.
Kan føre til ulighed
Jens-Peter Thomsen, der er uddannelsesforsker hos VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, mener, at forslaget især vil ramme elever fra ikke-boglige hjem.
- Man kommer ikke udenom, at det vil have en social slagside. For i dag er der en stor andel af de unge, der kommer i gymnasiet med et relativt lavt snit, som stadig gennemfører gymnasiet, og den mulighed vil man fjerne, siger han til TV 2.
Han tror, at der bag forslaget er en forhåbning om, at flere i stedet vil søge mod en erhvervsuddannelse. Men den effekt tror Jens-Peter Thomsen ikke, at et højere karakterkrav vil have.
- Hvis du sætter det krav til gymnasiet, så får det endnu mere karakter af, at hvis du ikke kan komme på gymnasiet, så er du en del af b-holdet. Det vil bare skubbe til idéen om, at det er lavstatus og betyde, at flere sporer sig ind på gymnasierne.