Onkel Reje er blevet hadeobjekt hos vaccineskeptikere – men skal medierne give dem taletid?
Redaktør kalder det problematisk, at medierne går i dialog med personer, der er så ekstreme i deres synspunkter.
Den seneste måneds hetz mod karakteren Onkel Reje fra DR's børnekanal Ramasjang er blevet hyppigt omtalt i de danske medier.
Der er blevet skrevet om, hvordan grove trusler har ført til, at manden bag karakteren, Mads Geertsen, har måtte sygemelde sig.
Der er blevet spekuleret i, hvorfor angrebet rammer netop nu.
Og ikke mindst har medierne givet spalteplads til flere af de personer, der har fremsat trusler mod den upolerede børnekarakter.
Men spørgsmålet er, om medierne har været med til at eskalere debatten ved at give taletid til disse mennesker?
Medierne skal ikke agere mikrofonholder
I hvert fald mener den mangeårige børnevært Sigurd Barrett, der søndag gæstede ’Presselogen’ på TV 2, at medierne skal passe på med at agere mikrofonholder for personer, der har det, han kalder "rabiate holdninger".
Jeg synes, vi kommer til at ophøje noget, der er et meget, meget nicheagtig fænomen
Louise Pettersson, ansvarshavende redaktør på Sjællandske Medier
Han har af to omgange selv befundet sig i en regulær shitstorm.
Første gang da han lavede en ny version af den sønderjyske sang ’Det haver så nyligen regnet’ og efterfølgende blev beskyldt for at censurere kampsangen.
Og anden gang da han spillede ved et arrangement i Ishøj, hvor voksne og børn kunne komme og blive vaccineret mod coronavirus.
Begge gange oplevede han, at medierne var med til at gøre historierne uproportionelt store, og han frygter, at det samme er ved at ske med Onkel Reje-sagen.
- Jeg synes bestemt, at medierne bærer et ansvar i forhold til at sørge for ikke at løbe med en halv vind og heller ikke nødvendigvis at blæse til historien for at gøre den ekstra interessant, siger han.
Kaldt alt fra "satanist" til "pædofil"
DR har ikke haft lyst til at gå ind i, hvad truslerne mod den piberygende figur, som er kendt for at være både provokerende og politisk ukorrekt, går på.
Det er dog senere kommet frem, at han er blevet kaldt alt fra ”pædofil” til ”satanist" i særlige vaccineskeptiske Facebook-grupper, som fandt sammen under coronapandemien.
TV 2 Bornholm har talt med Nye Borgerliges tidligere spidskandidat Philip Brandt, som er en af dem, der har givet sin mening om Onkel Reje til kende pĂĄ de sociale medier.
- Det ville personligt ikke genere mig det fjerneste, om den klamme stodder er så knækket af mødet med et massivt antal gode menneskers retfærdige harme, at han aldrig mere vover sig ud fra det skimlede mørke han er rundet af, skriver han eksempelvis på Facebook.
Også Politiken har givet taletid til nogle af dem, der har rettet alvorlige anklager mod Onkel Reje. For ifølge Amalie Kestler, der er chefredaktør på Politiken, er det vigtigt, at man lader personerne bag truslerne komme til orde – primært for at forstå, hvad hetzen handler om.
- Jeg synes, det er vigtigt, at vi ikke censurerer. At vi ikke ligesom siger, at de skal overhovedet ikke komme til orde. Det, tror jeg faktisk, kan være endnu mere skadeligt, siger hun i søndagens udgave af ’Presselogen’.
Dagsordenen skal ikke hijackes
Modsat mener Louise Petterson, der er ansvarshavende redaktør på Sjællandske Medier, ikke, at det er relevant at høre fra personerne, der anklager Onkel Reje for satanisme og fordærvelse af børn.
- Jeg synes, vi kommer til at ophøje noget, der er et meget, meget nicheagtig fænomen til noget, som vi validerer. Noget vi løfter op til at forsøge at få til at give mening, hvilket det overhovedet ikke gør, siger hun.
Ligeledes kalder hun det problematisk, at medierne går i dialog med personer, der er så ekstreme i deres holdninger. Ifølge Louise Petterson kommer de nemlig typisk med synspunkter, der hverken kan dokumenteres eller spørges kritisk ind til.
Spørger man Miriam Michaelsen, der er advokat med speciale i digitale krænkelser og forperson for Medierådet for Børn og unge, har medierne rigtig nok et ansvar i forhold til at sørge for, at dagsordenen ikke hijackes af få, men larmende mennesker.
Hvilken straf risikerer de "digitale krænkere"?
Det er strafbart at udtale sig nedsættende eller ærekrænkende om andre. I så fald er der tale om injurier, hvor det ifølge Miriam Michaelsen er offerets eget ansvar at anlægge en sag - eller i dette tilfælde arbejdsgiverens, fordi chikanen udspringer af den forurettedes arbejde som skuespiller.
Derudover er det ifølge straffelovens paragraf 264 d ulovligt uberettiget at videregive billeder eller meddelelser vedrørende en andens private forhold, som ikke skulle have været offentligheden for øre. I det her tilfælde, hvor manden bag Onkel Reje blandt andet er blevet kaldt for pædofil, mener Miriam Michaelsen, at der er tale om en overtrædelse af paragraf 264 d - uanset om anklagerne er usande eller ej. En sådan overtrædelse kan give en bødestraf eller fængsel på op til seks måneder. Under skærpende omstændigheder kan straffen stige til fængsel på op til tre år.
Til gengæld står mediebranchen ikke alene om at skulle agere skjold for den person, den digitale chikane er gået udover – i det her tilfælde manden bag Onkel Reje, Mads Geertsen.
Flere aktører skal træde i karakter
Når en medarbejder bliver udsat for digital chikane for at lave sit arbejde, har arbejdspladsen først og fremmest et ansvar i forhold til at skærme den forurettede og eventuelt bistå med at politianmelde chikanen, lyder det fra Miriam Michaelsen.
Mediernes dækning af den her historie kan være benzin på bålet
Miriam Michaelsen, advokat og forperson for Medierådet for børn og Unge
Derudover har politiet et ansvar i forhold til at føre sagen, samfundet har et ansvar i forhold til at sige kollektivt fra, de sociale medier har et ansvar i forhold til at begrænse og stoppe chikanen, og medierne et ansvar i forhold til ikke at dele oplysninger, som leder hen til åbenlyst krænkende materiale, siger hun.
- Mediernes dækning af den her slags historier kan være benzin på bålet, fordi nogle af afsenderne synes, det er fedt at blive omtalt i medierne og både lukrerer på det og aktiveres af det.
Hun mener dog ikke, at medierne slet ikke bør dække sådan slags historier eller tale med kritikerne, da det er vigtigt at få synliggjort alvoren og det ulovlige ved digital chikane og vold. Men medierne skal samtidig være påpasselige med at komme til at lave markedsføring for ulovlig chikane.
- Vi har ytringsfrihed i Danmark, men man skal være opmærksom på, hvis ærinde man går. Det er sindssyg vigtigt at være i tæt dialog med dem, som skal passe på den forurettede, i forhold til, hvordan man kan dække sagen, uden det går mere udover den forurettede, end det allerede har gjort, siger hun.
Du kan se hele debatten om mediernes ansvar i forhold til diskussionen om Onkel Reje pĂĄ TV 2 Play lige her.