Tidligere undercoveragent fortæller om metoder brugt i Borglit-sagen
Som tidligere PET-agent kender Tony Lindkold alt om den type undercovermetoder, der er blevet brugt i Louise Borglit-sagen.
Man skal vide lige præcis, hvor grænsen går – både ens egne og retsplejelovens.
Sådan lyder det fra den tidligere PET-agent Tony Lindkold. Han har blandt andet været undercover i to store sager om stjålne Rembrandt-malerier, der hver især er millioner af kroner værd.
Han var sågar tæt på at tilbringe fire uger i fængsel for at komme tæt på en mistænkt.
Derfor har han indsigt i, hvordan politiet arbejder i sager som drabet på Louise Borglit – en sag, hvor den tiltalte blev fældet på at tale over sig over for undercover-agenten “Frank”.
- Der er nogle meget kraftige spilleregler. Og der er ingen tvivl om, at PET og politiet i denne her opgave har været meget fokuseret på at holde sig inden for de regler, siger Tony Lindkold i ‘Go’ aften LIVE’.
Og den tidligere agent ved, hvad han selv havde gjort, hvis han havde været “Frank”.
“Frank” kom ind med dækhistorie
Der skulle gå knap seks år, før anklagemyndigheden rejste tiltale i sagen om Louise Borglit.
Den højgravide kvinde blev dræbt 4. november 2016 i Herlev, da hun luftede sin søsters hund i Elverparken.
Motivet for, hvorfor hun blev slået ihjel, er stadig ukendt. Men i disse dage, hvor den tiltalte 29-årige er for retten, kan der måske snart komme svar på spørgsmålet.
At sagen overhovedet er nået til retten skyldes undercoverarbejde, har politiet fortalt i forbindelse med tiltalen.
I årene 2020, 2021 og 2022 var agenten “Frank” indsat i Enner Mark Fængsel med en dækhistorie om at have begået to drab i Grønland og Portugal.
- Det er ekstremt hårdt mentalt at være så meget på
Tony Lindkold, tidligere undercoveragent for PET
Den tiltalte afsonede en anden sag om overfald og trusler mod en kvinde, da de to talte sammen.
- Undercoverarbejde er jo et forholdsvis nyt efterforskningsværktøj, som politiet har kunnet gøre brug af i de sidste 20 år måske. Men jeg tror, det er første gang, man bruger det i et fængsel, siger Tony Lindkold.
Tony Lindkold: Her er de effektive værktøjer
Hvis Tony Lindkold havde været undercoveragenten i Louise Borglit-sagen, havde han først og fremmest sørget for at skabe et godt bånd og tillid mellem ham og den mistænkte.
Her er dækhistorien ifølge den tidligere undercoveragent essentiel, fordi den giver dem noget til fælles.
- Det er et meget kraftigt værktøj til at få folk til at åbne op. Når agenten viser sårbarhed ved at fortælle om nogle ting, som han ikke har fortalt til andre, håber han på, at der kommer lidt tilbage den anden vej, siger Tony Lindkold.
- Og det er det, der er sket, lyder det.
En anden stor opgave er hele tiden at tænke på ens kropssprog.
- Man signalerer konstant noget til hinanden. De ord, vi sender ud, betyder under ti procent af, hvordan vi opfatter budskabet. Vi lægger mere vægt på kropssprog, tonalitet, ansigtsudtryk og ‘micro expressions’, lyder det.
‘Micro expressions’ er små træk, der kommer frem i ansigtet. Efterhånden kan man blive så bevidst om at være afslappet og være i rollen, at det sker helt naturligt.
- Som agent er man en skuespiller, og man er på hele tiden. Så det er også ekstremt hårdt mentalt at være så meget på, siger Tony Lindkold.
Der er regler, man skal følge
Samtidig er det vigtigt, at man følger retsplejeloven, som blandt andet har defineret, hvordan man må opføre sig som agent, siger Tony Lindkold.
For eksempel må man ikke påvirke en person til at begå kriminalitet, og man må ikke lægge ord i munden:
- Ens argumenter forsvinder hurtigt i retten, hvis man har stillet lukkede ja/nej-spørgsmål i stedet for åbne spørgsmål, forklarer han.
Netop retsplejen er også kommet under lup i Louise Borglit-sagen.
Den tiltaltes forsvarer argumenterede ved dagens retsmøde for, at optagelserne med “Frank” har tilsidesat den tiltaltes rettigheder.
Hvis mistanken var så kraftig, at PET kunne indsætte en agent i fængslet, skulle den tiltalte være blevet sigtet og dermed fået fat i en forsvarer, lød det fra mandens advokat.
Omvendt mener politiet, at samtalerne ikke havde karakter af en afhøring, netop fordi manden ikke var sigtet.
For nu har dommerne besluttet, at anklageren må afspille optagelserne – men retten vil senere tage stilling til, om materialet skal indgå i sagens beviser.
Inden for de rammer, retsplejeloven sætter, har Tony Lindkold ikke haft dårlig samvittighed over at skabe relationer alene med det formål at få nogen dømt.
- Aldrig. Man ved lige præcis, hvad man laver, og hvor grænsen går.