Ekspert om kræftsag fra Aarhus: Der kan komme et strafferetligt efterspil

En uvildig rapport konkluderer, at hospitalsledelsen var vidende om, at de br√łd reglerne.

I sagen om de mere end 300 kr√¶ftpatienter p√• Mave- og Tarmkirugisk afdeling p√• Aarhus Universitetshospital (AUH), der ikke har modtaget behandling i tide, har Kammeradvokaten udarbejdet en rapport med en s√łnderlemmende kritik.

Rapporten resulterede tirsdag i, at halvdelen af hospitalets ledelse, den l√¶gefaglige direkt√łr, Claus Thomsen, og hospitalsdirekt√łr Poul Blaabjerg, blev fyret. Men faktisk er kritikken af hospitalsledelsen s√• skarp, at det kan f√łre til politianmeldelser.

Det vurderer sundhedsjurist på Syddansk Universitet Kent Kristensen.

- Det vil være op til regionsrådet, om hospitalsledelsen skal politianmeldes, men hvis man sammenligner den med sagen om brystkræft på Ringsted Sygehus, så er der paralleller, siger han til TV 2.

I Ringsted blev koncerndirekt√łren sigtet for ikke at have f√łrt et tilstr√¶kkeligt tilsyn, og det er if√łlge sundhedsjuristen den samme tilsynspligt, som ledelsen p√• AUH ikke overholdt.

- De har tilsidesat tilsynspligten og fors√łmt at korrigere en praksis, som de har v√¶ret bekendt med har v√¶ret i strid med reglerne. I rapporten fra Kammeradvokaten bliver det understreget, at de har v√¶ret vidende om, at de har brudt loven, siger Kent Kristensen.

√ėkonomi over patienters helbred

Rapporten konkluderer ikke blot, at hospitalsledelsen har v√¶ret klar over, at de har brudt reglerne, den konkluderer ogs√•, at det er sket med et √łkonomisk incitament.

Her står der blandt andet:

Den ulovlige prioritering af √łkonomiske hensyn forud for opfyldelsen af patienternes rettigheder har efter vores vurdering f√łrt til yderligere en r√¶kke klare og alvorlige retlige fejl.

Og det er en særligt skærpende omstændighed, siger Kent Kristensen.

- Når det kommer til livstruende kræftsygdomme, så er det udelukkende Sundhedsstyrelsen, der kan træffe en beslutning om, at en behandling er for dyr, siger sundhedsjuristen.

Samtidig understreger han, at der er tale om helt klare regler.

- Det er pålagt hospitalet, at man griber ind, men på den mave- og tarmkirugiske afdeling har man haft en praksis i strid med reglerne, og man har ikke grebet ind. Det er meget alvorligt, siger Kent Kristensen.

Kammeradvokatens vurdering

Aarhus Universitetshospital har prioriteret hensyn til hospitalets √łkonomi foran opfyldelsen af patienternes rettigheder. Det vurderes som en klar og meget grov retlig fejl.

Aarhus Universitetshospitals administration af sundhedslovgivningens regler om maksimale ventetider har været behæftet med en række retlige fejl.

Disse fejl karakteriseres som endog meget grove, henset til reglernes betydning for patienternes helbredelse, at der er tale om livstruende sygdomme, omfanget af involverede patienter, fejlenes antal, klarhed og alvor samt det forhold, at hospitalet begik fejlene med overlæg.

De p√•g√¶ldende fejl blev beg√•et bevidst og fastholdt over en l√¶ngere periode trods l√łbende dr√łftelser og anledninger til at √¶ndre administrationen i overensstemmelse med de klare patientrettigheder p√• omr√•det.

Vildledning, ikke vejledning

En anden del af kritikken g√•r p√•, at tilbuddene og vejledningen fra hospitalet til patienterne ‚ÄĚhavde til form√•l at f√• patienterne til at frav√¶lge behandling p√• hospitaler i udlandet og acceptere overskridelser af de maksimale ventetider for deres operationer‚ÄĚ.

- De er ikke blevet vejledt, de er blevet vildledt. De har f√•et at vide, at s√•fremt hospitalet unders√łgte muligheden for behandling i udlandet, s√• ville patienterne miste deres plads p√• ventelisten i Danmark, siger Kent Kristensen.

Der var da heller ikke nogen af patienterne, som tog imod det tilbud, og det til trods for, at der er tale om patienter, der er d√łende, hvis ikke de bliver behandlet, uddyber han.

- Det er meget syge patienter med en overlevelseschance på 40 til 60 procent, hvis de får behandling i tide. Omvendt er overlevelseschancen meget lille, hvis ikke de bliver behandlet.

Patientrettigheder er bevidst blevet nedprioriteret

To topchefer på Aarhus Universitetshospital er tirsdag fyret i sagen om lange ventetider for kræftpatienter.

Region Midtjylland har tirsdag indgået fratrædelsesaftaler med to topchefer på Aarhus Universitetshospital.

Det drejer sig om l√¶gefaglig direkt√łr Claus Thomsen og hospitalsdirekt√łr Poul Blaabjerg.

De afskediges p√• baggrund af en rapport foretaget af Kammeradvokaten og en forel√łbig ledelsesm√¶ssig vurdering fra firmaet Implement Consulting Group.

Rapporten slår fast, at der er begået ledelsesmæssige fejl i sagen om 313 patienter, der har måttet vente for længe på udredning og behandling for mave- og tarmkræft.

Fuldt overlæg

Det punkt, der springer mest i √łjnene p√• sundhedsjuristen, i Kammeradvokatens rapport er en konklusion om, at hospitalsledelsen har brudt loven med fuldt overl√¶g.

- Det er i h√łj grad us√¶dvanligt, at de tilsyneladende har gjort det med √•bne √łjne, og n√•r der er tale om s√• alvorlige fejl, s√• giver det overvejelser om, hvorvidt ledelsen har handlet strafbart, siger han.

I kammeradvokatens redeg√łrelse har man if√łlge Kent Kristensen ikke taget stilling til, om der er nogen enkeltpersoner, der har et strafferetligt ansvar, men man har i stedet set p√•, om de p√• Aarhus Universitetshospital har handlet inde for lovens rammer.

- Det er op til politikerne at afg√łre, om det skal have andre konsekvenser end rent ans√¶ttelsesrettelige konsekvenser. Foruds√¶tningen for at overveje et strafferetligt ansvar er, at de har handlet groft fors√łmmeligt og sk√łdesl√łst. Det er et bevis, der skal f√łres for den enkelte, siger Kent Kristensen.

Politisk ledelse er ikke sikker

P√• et kort pressem√łde tirsdag var det regionsr√•dsformanden i Region Midtjylland, Anders K√ľhnau og regionsdirekt√łren, Pernille Blach Hansen, der orienterede om, at Claus Thomsen og Poul Blaabjerg var blevet afskediget.

Her l√łd det ligeledes, at begge havde overvejet, hvorvidt de selv kunne forts√¶tte ‚Äď og det er der nok god grund til at overveje. S√•dan lyder det fra Jes S√łgaard, der er professor i sundheds√łkonomi ved Syddansk Universitet.

- Tiden vil vise, om Anders K√ľhnau og Pernille Blach Hansen kan godtg√łre og dokumentere, at de var tilstr√¶kkeligt uvidende i den her sag, siger han til TV 2.

- Sagen str√¶kker sig over 15 m√•neder p√• regionens st√łrste og mest prestigefyldte hospital, s√• sp√łrgsm√•let er, om man slet ikke har vidst noget p√• regionskontoret.

Perspektiv

Ringsted-sagen

Gennem en fire√•rig periode fra 2013 til 2017 fik kvinder, der skulle unders√łges for brystkr√¶ft p√• radiologisk afdeling p√• Ringsted Sygehus, ikke det korrekte tilbud.

If√łlge de nationale retningslinjer skal kvinder, som skal unders√łges for brystkr√¶ft, have foretaget en r√łntgenunders√łgelse af brystet, en ultralydsunders√łgelse samt en unders√łgelse af brysterne med h√¶nderne.

P√• Ringsted Sygehus fik kvinderne udelukkende tilbudt selve r√łntgenunders√łgelsen, der kaldes en mammografi.

Region Sj√¶lland fandt over 300 tilf√¶lde, hvor kvinder, der siden har f√•et konstateret brystkr√¶ft, har f√•et den mangelfulde unders√łgelse.

Efterf√łlgende blev sygehusets direkt√łr fyret, og koncerndirekt√łren blev politianmeldt. Sagen endte dog med ikke at komme for retten.