Sigurd nåede kun at være i skole i 14 dage, da opkaldet kom: - Det virkede helt forkert
Kun to uger efter, Sigurd Langhoff startede i folkeskolen, blev der ringet hjem til hans forældre. Deres mavefornemmelse viste sig at holde stik.
Sigurd Langhoff var kun lige faldet til i børnehaven.
Han var begyndt at folde sig ud, han havde fået gode venner, og han følte sig godt tilpas i sin hverdag.
Men så kom beskeden:
Selvom Sigurd kun var fem år gammel, var han klar til at komme i skole. Han skulle afsted, fordi man ifølge reglerne skal starte det år, man fylder seks år.
- Jeg var som udgangspunkt meget skeptisk og overrasket over, at det ikke var til diskussion. Han virkede ikke klar. Han kunne ikke sidde stille og var kun lige faldet til, siger Sigurds mor, Louise Langhoff Koch, i ‘Go’ morgen Danmark’.
På den ene side blev forældrene glade for, at pædagogerne vurderede, at han var parat, men de undrede sig også.
- I sidste ende endte vurderingen med at gå ud over ham. For det betød, at der ikke var nogen vej udenom, fortæller hun.
Og allerede efter 14 dage i skolen, fik hun et opkald, fordi noget var galt.
- Han tjekkede ud, sagde læreren. Han sad under bordet, kunne ikke koncentrere sig, og han hørte ikke efter. Han forstod kort sagt ikke, hvad der skete, husker Louise Langhoff Koch.
Til sidst måtte han gå børnehaveklassen om, fordi han ikke trivedes.
I dag er der “ingen tvivl om”, at det satte ham tilbage, siger hans mor.
“Sådan er reglerne”
Noget tyder på, at det at begynde i skole tidligt kan hænge sammen med dårligere trivsel.
En helt ny rapport fra konsulentfirmaet Deloitte og tænketanken Kraka peger på, at det vil kunne øge trivslen, hvis flere børn blev skoleudsat.
Her er der især tale om decemberbørn som Sigurd. De er nemlig som udgangspunkt dårligere stillet både fagligt og socialt, når de starter i skole, fordi de er væsentligt yngre end deres klassekammerater.
- Børnehaven insisterede med, at “sådan er reglerne”
Louise Langhoff Koch, forlagsredaktør og mor til Sigurd
Det var også den fornemmelse, der nagede Sigurds mor.
- Sigurd har altid været et helt normalt barn, men han var ikke moden nok til at gå i skole på det tidspunkt. Børnehaven insisterede med, at “sådan er reglerne”, siger Louise Langhoff Koch.
Siden 2007 er færre og færre børn blevet skoleudsat, fordi reglerne er blevet strammet, viser rapporten. Men det kan måske snart ændre sig.
I marts præsenterede SMV-regeringen deres finanslovsforslag, hvor der er sat over 300 millioner kroner af de næste to år til, at kommunerne kan beholde flere børn i børnehaven, hvis de ikke er klar til skolestart.
Det er en mulighed, de gerne ville have haft i familien Langhoff, fortæller Sigurds mor. Men det er ikke kun systemet, hun ærgrer sig over.
Da børnehaven insisterede på, at Sigurd skulle starte i skole, prøvede hun at argumentere for det modsatte.
Men måske ikke helt nok, siger hun nu:
- Jeg skulle selv have gjort mere. Jeg ville ønske, at vi havde talt mere åbent med børnehaven, selvom det ikke er sikkert, det havde gjort en forskel.
Det tog år at komme ovenpå
Det er nu ni år siden, at Sigurd startede i skole og måtte droppe ud efter seks måneder.
Men hans mor husker tydeligt, hvordan den dårlige start satte sine spor.
- Det påvirkede humøret og stemningen. Han oplevede, at alle synes, han var irriterende, fordi både skolen og vi ikke kunne lade være med at blive mærket af situationen, siger Louise Langhoff Koch.
Da han igen startede i 0. klasse, gik der også omkring et til to år, før de kunne mærke forskel på hans trivsel i skolen:
- Han var blevet immun over for det, der skete omkring ham. Han gik lidt i sin egen verden. Men efter noget tid kunne vi mærke, at han meget bedre kunne relatere til sine nye kammerater end før.
Det er ikke et nederlag
I dag går Sigurd i 8. klasse, hvor han er den ældste, og er “meget ovenpå”. Og heldigvis ser han ikke tilbage på det som et nederlag, siger hans mor.
Siden de første gang delte deres historie i Information, har Louise Langhoff Koch fået mange beskeder fra folk med lignende historier.
Hun håber, at historien kan sætte fokus på, hvor vigtigt det er at give mulighed for senere skolestart, når der er behov for det.
Hun håber, at historien kan sætte fokus på, hvor vigtigt det er at give mulighed for senere skolestart, når der er behov for det.
- Det, der fylder mest for de voksne, når barnet skal gå en klasse om, er, at det kan føles som et nederlag, og det vil man jo gerne beskytte sine børn imod.
Men det viste sig, at Sigurd tog det hele i strakt arm, så det behøvede hun ikke at bekymre mig om.
- I dag kan Sigurd dårligt nok huske det, slutter Louise Langhoff Koch.