1. maj bliver på mange måder anderledes i år
De røde flag vil efter alt at dømme smælde mindre kraftigt, siger eksperter. Møgsager i både Socialdemokratiet og fagbevægelsen overskygger.
Til dette års udgave af arbejderbevægelsens internationale kampdag vil to af dagens traditionelle hovedpersoner glimre ved deres fravær.
Mens fagbevægelsen – som reaktion på afskaffelsen af store bededag – har forment socialdemokrater og dermed statsminister Mette Frederiksen adgang, betyder Lizette Risgaards farvel til formandsposten i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) selvsagt, at heller ikke hun indtager talerstolen.
Særligt sidstnævnte kommer til at lægge en skygge over den ellers så festlige 1. maj, mener Bent Greve, der er professor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet.
- Der vil være nogle temaer, som træder lidt i baggrunden. Mange journalister vil i stedet spørge ind til de verserende sager, siger han til TV 2.
En overskyggende møgsag
Søndag meddelte Lizette Risgaard, at hun trækker sig fra formandsstolen i kølvandet på anklager om upassende opførsel, som hun har indrømmet at have begået mod mandlige ansatte.
Og inden sagen om Lizette Risgaard eksploderede i medierne, lå dagens temaer klar, mener Bent Greve. De involverede tilbagetrækningsordningen og en begyndende diskussion af, hvad der skulle ske med arbejdsudbudsreformerne.
- Nu vil diskussionen nok i langt højere grad handle om, hvad der er god ledelse og god adfærd, siger han.
Lignende vurdering lyder fra Christian Lyhne Ibsen, der er arbejdsmarkedsforsker og lektor ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Københavns Universitet.
- Dagen kommer til at være overskygget af den her møgsag for fagbevægelsen. Det bliver nok ikke lige så festligt, som de havde håbet på, siger han til TV 2.
Noget tyder da også på, at fungerende formand for FH, Morten Skov Christiansen, er forberedt på netop det. I et Facebook-opslag skriver han, at han godt er klar over, at de seneste dages turbulens vil komme til at fylde meget.
- Mange vil have brug for at tale om alt det, der er sket. Det synes jeg, at der skal være plads til. Men jeg håber også, at vi kan få tid til at tale politik og diskutere de vigtige udfordringer, der venter lønmodtagerne de kommende år, skriver han blandt andet.
Men feststemningen 1. maj var også inden de seneste dages drama i fagbevægelsen udfordret.
Et iskoldt forhold
I ren og skær utilfredshed over SVM-regeringens afskaffelse af store bededag valgte fagbevægelsen i april, at hverken statsminister Mette Frederiksen (S) eller resten af det gamle arbejderparti kunne få en invitation til kampdagen.
Hele 16 ud af 17 lokalafdelinger under Fagbevægelsens Hovedorganisation besluttede, at socialdemokrater ikke skulle være velkomne.
Det betød, at forholdet mellem fagbevægelsen og Socialdemokratiet nåede frysepunktet, og ifølge TV 2s erhvervskommentator, Ole Krohn, var uvenskabet mellem parterne på sit værste nogensinde.
Dalende betydning
Bent Greve mener da også, at 1. maj-fejringerne i år bliver anderledes, fordi forholdet mellem fagbevægelsen og Socialdemokratiet "er blevet belastet".
- I år ser det ikke ud som om, at der er et fællesskab om, hvordan man skal løse de problemer, man står over for i den kommende periode, siger han.
Bent Greve peger dog også på, at 1. maj ikke længere har samme betydning, som den havde for 30 eller 40 år siden. Særligt, fordi meningsdannere i dag har så mange flere muligheder for at få sine budskaber ud.
Fagbevægelsen har før rejst sig
Spørger man arbejdsmarkedsforskeren Christian Lyhne Ibsen, har kampdagen dog endnu sin berettigelse. Og skulle man efter den seneste tids udfordringer blive fristet af at tale om en svækket fagbevægelse, er det ifølge ham for tidligt.
Han peger på, at der – selvom den om Lizette Risgaard er en af de større – "altid vil være sager".
- Det plejer fagbevægelsen at komme videre fra. Eksempelvis efter Per Christensens afgang fra 3F. Jeg synes ikke, at 3F render rundt og virker svækkede og konfuse i dag, siger han.
Ifølge ham er fagbevægelsen "stærkere end personerne".
- Men det er da klart, at på den korte bane skaber det her en masse virak og problemer.
Per Christensen stoppede som 3F-formand i januar 2022 efter afsløringer om, at han havde levet dobbeltliv.
Det bliver Ditte Gottlieb Bredahl, formand for HK Kommunal Hovedstaden, som erstatter Lizette Risgaard som hovedtaler i Fælledparken i København 1. maj.