Partier vil undersøge lovændring for DNA: Dilemmaerne er mange, siger tidligere drabschef
Ifølge tidligere drabschef Bent Isager-Nielsen er det naturligt, at de nuværende regler for DNA vækker undren. Men debatten afføder talrige dilemmaer.
Debatten om DNA er blusset op, efter at en 32-årig mand for få uger siden bortførte en 13-årig pige.
Ifølge Bent Isager-Nielsen, der er tidligere leder af Rigspolitiets rejsehold og drabschef, undrer mange mennesker sig over, at man ikke bare som udgangspunkt kan bruge DNA fra den sigtede, som politiet allerede er i besiddelse af.
Den 32-årige er også sigtet for drab på Emilie Meng i 2016. Den sigtede blev afhørt og afgav DNA i forbindelse med sagen, men ifølge den nuværende lovgivning kan DNA-prøven ikke bruges i andre sager, før manden blev sigtet i en ny sag. Den kan kun bruges i den konkrete sag.
Partier vil undersøge lovændring
For at gøre det lettere at opklare forbrydelser vil både Venstre og Dansk Folkeparti undersøge muligheder for, hvordan politiet nemmere kan indhente DNA-prøver.
- Mit ønske er en bredere diskussion om, hvordan vi bruger DNA. Vi ser meget gerne, at politiet får langt mere vidtgående beføjelser og rammer, end man har i dag for at kunne bekæmpe kriminalitet, siger Peter Kofod, retsordfører i Dansk Folkeparti.
Omkring årtusindskiftet sad Bent Isager-Nielsen selv i arbejdsgruppen under Justitsministeriet, som grundlagde det centrale DNA-register i Danmark.
- Dengang diskuterede vi også frivillighed, tvang, sletningsregler, og mistankekrav. I lang tid har der været vidt forskellige krav til typen af kriminalitet og mistankegrundlag, siger han.
En "utrolig udvikling"
I dag diskuteres de samme ting, om end mulighederne er blevet langt flere. Der er nemlig sket landvindinger inden for, hvad der kan lade sig gøre med DNA.
Det fortæller Therese Graversen, der er lektor ved IT Universitetet.
- Det er sket en utrolig udvikling inden for den sidste håndfuld år. Beregningsmetoderne er blevet så sofistikerede, at man nu kan kigge på blandede spor af DNA, siger hun.
Blandede spor af DNA kan være i tilfælde af, at flere personer har rørt ved den samme genstand. Ved beregningsmetoderne kan man finde de individuelle spor af DNA fra forskellige personer.
Det kan dog stadig være svært at finde en gerningsmand, fortæller Therese Graversen, hvis man skal skelne mellem flere forskellige personers DNA, da det er både “tungt og komplekst”.
- Der skal ikke så meget til, før at vi ikke kan måle det længere. Hvis du har rørt ved en skovl, som din bror også har rørt ved, er det noget, der falder uden for standardmetoderne, så man ikke kan udregne den bevismæssige vægt og bruge det i en retssag.
Et utal dilemmaer
Med nye muligheder kommer også flere diskussioner og dilemmaer, lyder det fra Bent Isager-Nielsen.
Han vil ikke tage stilling til den politiske del af debatten om, hvorvidt man bør ændre loven, så såkaldte sammenligningsprofiler også kan bruges i andre sager.
DNA eller fingeraftryk, som en person frivilligt afgiver til en sag bliver kaldt sammenligningsprofiler eller sammenligningsaftryk.
- Det er jo spændende at se, hvordan tidsånden ændrer sig. Dengang (omkring år 2000, red.) landede man på, at hvis man afgiver DNA frivilligt i en sag, så er det til den konkrete sag. Man gør det for at blive udelukket. Det har altid været sådan, at de fingeraftryk, man tager, ikke kommer i registrene og bliver ikke holdt op mod alle andre sager, siger Bent Isager Nielsen.
At nogle kan undre sig, er helt forståeligt, siger han, for debatten har alle dage været dilemmafyldt.
- Det kan jeg jo godt forstå, for vil sådan noget give opklaring af sager? Ja, det vil det. Men den politiske debat og den befolkningsinddragende mediedebat skal afgøre, hvor man lægger niveauet. Det vil give nogle andre dilemmaer om, hvor langt vi vil gå for at opklare personfarlig kriminalitet. Den debat ændrer sig hele tiden, siger han.
I 1995 blev DNA anvendt i under 100 sager. I 2001 var tallet steget til 1.911, og fem år senere blev metoden anvendt i over 18.000 straffesager, fremgår det af rapporten 'Et DNA-profilregister, som omfatter alle borgere i Danmark?' fra Etisk Råd.