Mænd vil ofte tøve med at stå frem i Metoo-sager, siger mandeforsker
Mandeforsker hæfter sig ved, at mænd kan være mere tøvende med at stå frem med Metoo-sager, fordi det stadig er tabubelagt.
Flere gange har en af Danmarks mest magtfulde kvinder, FH-formand Lizette Risgaard, udsat en række yngre mænd for upassende berøringer og grænseoverskridende adfærd.
Det har Berlingske og Ekstra Bladet afsløret på baggrund af interviews med en række nuværende og tidligere ansatte og frivillige i fagbevægelsen.
Det er en af de første offentlige sager herhjemme, der rammer en kvinde i en magtposition.
Og det kræver meget mod og overvindelse for mænd at stå frem med krænkelser mod magtfulde personer. Det mener Kenneth Reinicke, der er mandeforsker på Roskilde Universitet.
- Mænd vil ofte være mere tøvende med at stå frem. De ved godt, at det er mere tabubelagt, og at der ikke er samme samfundsmæssige forståelse for, at det kan finde sted, siger Kenneth Reinicke.
Handler om magt
I de anonyme beretninger bemærkede kønsforskeren også, at mændene ikke siger, de er blevet "krænket", men siger, det var "grænseoverskridende".
- Det er så uvant for mange mænd overhovedet at skulle tage de ord i deres mund, fordi der er forestillinger om, at de er dobbelt så store og stærke, siger han.
Ditte Darko, erhvervspsykolog med fokus på Metoo på arbejdspladsen, mener, at sagen skiller sig ud fra andre større Metoo-sager, fordi det er mænd, der har oplevet grænseoverskridende adfærd. Overordnet set handler sagerne dog mere om magt end køn.
- Det viser tydeligt, at de her sager ikke er bundet til køn. Det handler ikke om, hvorvidt man er mand eller kvinde, men om at have magt, forklarer hun.
Det er Kenneth Renickes oplevelse, at der er flere kvinder, som udsættes for seksuelle krænkelser, end mænd. Men han bemærker dog, at kønnet ikke har den store betydning i sager, der stammer fra store virksomheder eller organisationer.
- Det er klart, at når vi er inde i en organisatorisk sammenhæng, så er kønnet på personen, der udøver krænkelsen, ikke så interessant. Vi ser her, at det er hendes magtmæssige position og det, at der er så stor forskel i status og magt, der har en betydning, siger han.
Handler om magt, ikke køn
HK havde en whistleblowerordning, men alligevel er mændenes oplevelser først kommet frem i lyset nu.
Ditte Darko mener ikke, at en whistleblowerordning er nok til at forhindre krænkelser på arbejdspladsen. Ifølge hende handler det om en større kulturforandring, hvor man sikrer, at både ledelse og tillidsmænd er klædt på til at håndtere krænkelsessager.
- Man skal tage tid til at have dialog med medarbejdere om, hvad et trygt arbejdsmiljø er for dem, siger Ditte Darko.
Hun fortæller, at mange virksomheder kan have svært ved at finde ud af, hvordan de håndterer anonyme henvendelser, fordi de ikke altid ved, hvem der er involveret. Men ifølge Ditte Darko begynder det ved at skabe et trygt rum.
- Altså en kultur, der er præget af, at man ikke bliver ydmyget eller straffet af at komme og fortælle, at man har oplevet noget. Og det er et langt stykke arbejde, siger hun.