Mere end hver anden kræftpatient får nej til hjælp - 66-årig har fået regninger på over 100.000 kroner

Mere end 100.000 kroner. Så meget vurderer 66-årige Søren Gram, at han indtil videre været nødt til at betale af egen lomme til tandlægeregninger, efter han for lidt over 10 år siden afsluttede sin kræftbehandling.

Han og andre kræftpatienter risikerer massive tandproblemer efter kræftbehandlinger.

Og selvom en lov skulle sikre, at de på grund af deres større behov for tandlægehjælp ikke stod dårligere økonomisk end andre danskere, oplever de fleste at blive afvist, når de beder om hjælp.

- Det er urimeligt. Andre folk betaler også selv for deres tandlæge, men det her er en skade, der skyldes en sygdom. Og loven er jo faktisk til for at sikre, at jeg kan få hjælp, siger Søren Gram.

De seneste fire år har regionerne afvist mere end hver anden ansøgning fra kræftpatienter, som tandlæger ellers vurderer, kan have ret til økonomisk tilskud til tandlægeregningerne.

Det viser TV 2’s beregninger baseret på opgørelser fra landets regioner.

Vil have ændret loven

Det møder kritik fra eksperter og Kræftens Bekæmpelse, der er overraskede over de mange afslag.

- Loven ser ikke ud til at fungere efter hensigten, for flere burde være berettiget til tilskud, siger Anne Marie Lynge Pedersen, professor i oral medicin på Københavns Universitet.

Derfor opfordrer blandt andre Kræftens Bekæmpelse politikerne til at ændre loven.

- Lovgivningen bør ændres, fordi den er forældet. I dag ved vi, at mange flere kræftbehandlinger giver skader, siger afdelingschef Pernille Slebsager, der kalder de nye tal for ”bekymrende".

Huller kom lynhurtigt

Søren Grams tandproblemer begyndte et par år efter, han i 2012 var blevet behandlet for hoved- og halskræft. I starten tænkte han kun på at overleve og genvinde evnen til at spise selv.

- Men senere er tænderne blevet en stor ting, siger han.

Selvom han efter kræftbehandlingen begyndte at gå til kontrol hos en specialiseret tandlæge og var ekstra opmærksom på sine tænder, fik han flere og flere huller.

På mindre end de tre måneder, der gik mellem hver kontrol hos tandlægen, kunne små huller udvikle sig drastisk.

Derfor har han indtil videre blandt andet været nødt til at få hevet tre tænder ud og i stedet indsat implantater, fordi de ikke stod til at redde.

De fleste behandlinger efter kræftbehandlingen er sket hos tandlæge Lars Nygaard, der har specialiseret sig i kræftpatienter.

Han bakker over for TV 2 op om Søren Grams vurdering af, at tandlægeregningerne er løbet op i mere end 100.000 kroner, som Søren Gram må betale af egen lomme, fordi Region Hovedstaden afviser hans ansøgninger om tilskud.

Risikerer at rådne op

Lars Nygaard samt et forskningsprojekt fra Københavns Universitet har ellers konkluderet, at Søren Gram har nedsat spytproduktion, der øger risikoen for blandt andet huller.

Det er en kendt bivirkning efter de kemobehandlinger og strålebehandlinger i hoved- og halsregionen, som Søren Gram var igennem for mere end 10 år siden.

Tandlæge Lars Nygaard – der har mere end 25 års erfaring med tandbehandling af kræftbehandlede patienter - er overbevist om, at Søren Grams tandproblemer skyldes kræftbehandlingen.

Alligevel har Region Hovedstaden nu tre gange afvist at give ham tilskud til tandlægebehandling.

- Det er kæmpedyre behandlinger. Hvis folk som Søren eksempelvis får afslag, så er der et a- og et b-hold. Så er der dem, der kan få tænderne lavet, og dem, hvor de rent ud sagt må rådne op, siger Lars Nygaard.

Mere end hver anden fik nej

I år 2000 vedtog et flertal i Folketinget ellers en lov, der skal sikre, at blandt andre kræftpatienter ikke stod økonomisk dårligere end andre danskere, når deres kræftbehandling gav store tandproblemer.

Der er tale om sundhedslovens paragraf 166, hvor der helt konkret står, at kemobehandling og strålebehandling i hoved- og halsregionen giver mulighed for at få betalt de dele af tandlægeregningen, der overstiger 2130 kroner.

Men kun hvis patienterne har ”betydelige dokumenterede” tandproblemer på grund af deres behandling.

Det er regionerne, der afgør, om der er tale om betydelige og dokumenterede tandproblemer, og om der derfor skal udbetales tilskud, når tandlæger på vegne af deres patienter søger om den økonomiske støtte. I de fleste tilfælde siger de nej.

Fra 2019-2022 har regionerne således årligt afvist mellem 55 og 61 procent af alle forsøg på at blive optaget i ordningen, viser opgørelser fra regionerne, som TV 2 har fået udleveret.

Region Hovedstaden har blandt andet afvist Søren Gram, da regionen vurderer, at det ikke kan bevises, at tandproblemerne hænger direkte sammen med kræftbehandlingen.

Men det forstår Søren Gram slet ikke.

- Det er indlysende, at loven ikke virker, når jeg ikke kan få støtte.

Hvordan kan du være sikker på, at dine tandproblemer skyldes kræftbehandlingen?

- Jeg kan kun lytte til, hvad Lars Nygaard og andre eksperter siger. Der er jo ingen tvivl om, at det skyldes det, siger han med henvisning til, at han efter kræftbehandlingen har fået konstateret nedsat spytproduktion, som øger risikoen for blandt andet huller.

Region står fast på afslag

Samtidig fortæller han, at han ikke tidligere havde problemer med tænderne.

- Jeg havde ikke så mange problemer med mine tænder før, og der passede jeg dem helt normalt. Men efter det her er sket, passer jeg mine tænder på en helt anden måde. Jeg er over dem hele tiden og holder dem så godt, det nærmest er muligt, siger Søren Gram, der blandt andet bruger en receptpligtig tandpasta for at passe ekstra godt på sine tænder.

Omvendt står Region Hovedstaden fast på, at den ikke mener, Søren Gram har ret til støtte.

I et svar til TV2 skriver regionen blandt andet, at højt specialiserede fageksperter flere gange har vurderet, at det ikke er Søren Grams behandling på hospitalet, der er skyld i hans tandproblemer.

Kritiserer "gummiparagraf"

Det er generelt kravet, om at der skal være tale om ”betydelige dokumenterede” tandproblemer, der især volder mange kræftpatienter problemer, lyder det fra eksperter.

Tandlæge Lars Nygaard fortæller, at det kan være svært at bevise, at tandproblemerne hos kræftpatienter udelukkende skyldes kræftbehandling, og at det er uklart, hvornår der er tale om ”betydelige” problemer.

- Er det to huller, ti huller eller én rodbehandling eller fem rodbehandlinger? Det er en ekstrem gummiparagraf, fordi det er subjektivt. Det kommer til at handle meget om, hvem der sidder i den anden ende og vurderer, om det her er betydelige eller ikke-betydelige problemer, siger han.

Men er regionerne ikke nødt til at være sikre på, at de ikke betaler for tandlægeregninger, der ikke er direkte konsekvens af patienternes sygdom eller behandling?

- Selvfølgelig er det rimeligt, at folk passer ordentlig på deres tænder. Men man laver en behandling, der giver tandmæssige problemer. Det ved vi. Og hvis vi overførte det her til andre områder i sundhedsvæsenet og nidkært undersøgte, om patienter egentlig selv var skyld i deres problemer, havde vi ikke meget at lave i sundhedsvæsenet, siger han.

Flere burde søge hjælp

Kræftens Bekæmpelse og Anne Marie Lynge Pedersen, professor i oral medicin på Københavns Universitet, mener også, at formuleringen i loven er for uklar, og at det bør laves om for at sikre flere kræftbehandlede hjælp.

Anne Marie Lynge Pedersen vurderer samtidig, at opgørelser fra regionerne viser, at tilskudsordningen bruges meget lidt, og at langt flere kræftpatienter burde være berettiget til tilskud.

Fra 2019-2021 fik i alt 662 nye kræftpatienter bevilget støtte til tandlægeregningerne, og der er i gennemsnit udbetalt et årligt samlet tilskud på 12,5 millioner kroner til kræftpatienter.

Det er lavt i forhold til, hvor mange danskere der i dag overlever kræftbehandling, og som derfor også kan få behov for tandlægehjælp, vurderer professoren.

Alene i 2021 blev knap 47.000 ramt af kræft, og to ud af tre danskere med en kræftdiagnose overlever ifølge Kræftens Bekæmpelse deres sygdom i fem år eller mere.

I en rundspørge fra Kræftens Bekæmpelse fra 2018 svarede knap 4 ud af 10 kræftbehandlede eller pårørende til kræftpatienter, at der var opstået tandproblemer som følge af kræftbehandlingen.

Men med den nuværende lovgivning kan det være svært at bevise, at den nedsatte spytproduktion skyldes kræftbehandlingen, fortæller Anne Marie Lunge Pedersen.

- Er man kræftpatient, og får man samtidig medicin mod kvalme eller morfin, der også giver nedsat spytproduktion, så kan man blive afvist, fordi det i højere grad kan skyldes den medicin, man også har fået. Det giver loven i hvert fald mulighed for, siger hun.

Andre syge får også nej

Det er ikke kun kræftpatienter, der har svært ved at få tilskud hos regionerne. Den sjældne gigtsygdom Sjögrens Syndrom er også nævnt som en af de lidelser, der kan give ret til tandlægehjælp. Her har mere end hver anden patient også fået afvist ansøgninger om tilskud fra 2020-2022.

Derfor vil Gigtforeningen ligesom Kræftens Bekæmpelse også have ændret loven.

- Tilskudsordningen fungerer ganske enkelt ikke for mennesker med Sjøgrens. De kan ende med en kæmpestor tandlægeregning. Det er urimeligt og det bør der rettes op på hurtigst muligt, lyder det i et skriftligt svar fra Mette Bryde Lind, direktør i Gigtforeningen.

Følger bare loven

Bo Libergren (V), fungerende regionsrådsformand i Region Syddanmark, taler på vegne af alle landets regioner i denne sag og mener, at regionerne blot administrerer den eksisterende lovgivning. Han vil derfor ikke tage stilling til, om hensigten med lovgivningen er, at hver anden kræftpatient får afslag på tandbehandling.

- Man kan mene at man skal lave en lovgivning der giver flere mulighed for at få tilskud. Det synes jeg da er en sympatisk tanke. Men det er lovgiverne, der skal gøre det, siger han.

Ifølge Bo Libergren har en undersøgelse af de sager, som er blevet påklaget i Region Syddanmark fra 2016 til 2022 vist, at det kun er 12-13 procent af patienterne der har fået medhold.

- Så jeg må lægge til grund, at den administration der sker i regionerne, er lovmedholdelig, siger han.

Søren Gram er indtil videre lykkedes med at finde hul i budgettet til de mange tandlægeregninger. Men når han om nogle år skal på pension, frygter han, at han ikke længere kan få råd til at få lavet sine tænder, så længe Region Hovedstaden afviser hans ansøgninger om tilskud til tandlægebehandling.

- Når jeg derhen, hvor jeg begynder at miste flere tænder og ikke kan få dem lavet, så ryger jeg ud i problemer med bare at kunne tygge min mad.