GO'

I otte år har hun levet med en forkert diagnose – nu er medicinen og symptomerne væk

Det er langtfra et enestående tilfælde, siger speciallæge. Han mener, at fejlene i psykiatrien skyldes omfordeling af ressourcer.

For otte år siden blev Josefine Bjørn Knudsen diagnosticeret med paranoid skizofreni, men hun har aldrig selv været enig i den diagnose.

Derfor bad hun i marts i år Peer Nøhr-Jensen, der er speciallæge i psykiatri og ph.d., om at gennemse hendes patientjournal og revurdere diagnosen.

Hans konklusion var enkel: Josefine Bjørn Knudsen var blevet fejldiagnosticeret.

Det er desværre ikke et enestående tilfælde, fortæller Peer Nøhr-Jensen.

For ifølge ham ser man flere og flere fejldiagnosticeringer i psykiatrien.

- Diagnostikken i psykiatrien er i frit fald, lyder det fra Peer Nøhr-Jensen i ‘Go’ morgen Danmark’.

Otte års undren

I 2015 blev den dengang 18-årige Josefine Bjørn Knudsen indlagt i psykiatrien på grund af en spiseforstyrrelse.

Behandlingen var ifølge Josefine Bjørn Knudsen tvangspræget, og derfor udviklede hun symptomer som klaustrofobi, angst, og hun begyndte at se syner.

Da hun fortalte lægerne om sine symptomer, fik hun en ny diagnose – paranoid skizofreni – som skulle behandles med medicin, viser patientjournalen, som TV 2 har set.

- Jeg har aldrig kunnet genkende mig selv i den diagnose. Det var en diagnose, som jeg, mine tidligere behandlere, en overlæge og min familie var dybt uenige i. Men lægerne ved jo bedst. Så de overbeviste mig om, at det var det, jeg fejlede, fortæller hun.

Josefine Bjørn Knudsen beskriver, at hun gik rundt som en zombie i to år, hvor hun hverken kunne mærke sig selv eller føle glæde – alt sammen på grund af medicinen:

- Det er så meget, jeg ikke kan huske. Jeg fik ikke rigtig nogen form for hjælp.

Derfor valgte hun at stoppe med at tage medicinen, og pludselig kunne hun igen kende sig selv, men hun måtte stadig leve med diagnosen, fortæller hun.

Det er et kæmpe problem, og det er desværre et problem, der er i stigning

Peer Nøhr-Jensen, speciallæge i psykiatri og ph.d.

Først da Josefine Bjørn Knudsen læste en artikel om en kvinde, der var blevet fejldiagnosticeret med skizofreni og i stedet havde PTSD, gik det op for hende, at lægerne måske alligevel ikke havde ret.

Og det bekræftede Peer Nøhr-Jensen i år.

Efter at have fået indsigt i hendes patientjournal og lang samtale med Josefine Bjørn Knudsen kunne han konstatere, at hun var blevet fejldiagnosticeret.

En kedelig tendens

Men der er desværre flere historier som Josefine Bjørn Knudsens.

Sådan lyder det fra Peer Nøhr-Jensen.

- Det er et kæmpe problem, og det er desværre et problem, der er i stigning, og det bunder i et enormt tab af viden i den offentlige psykiatri, mener han.

Jane Alrø Sørensen, der er generalsekretær for Bedre Psykiatri, som er landsforeningen for pårørende til personer med psykiske lidelser, og Susanne Wammen, formand for Overlægeforeningen, er enige.

- Fejldiagnosticering er et stort problem i psykiatrien. Når diagnosen er forkert, får patienterne forkert medicin. Og når det hele er fortravlet, og diagnosen hele tiden skifter, risikerer medicinen at blive en kaotisk ukontrolleret cocktail, som ingen har overblik over, lyder det fra Jane Alrø Sørensen.

Peer Nøhr-Jensen, som har 40 års erfaring i den offentlige psykiatri og underviser i diagnostik, har set en problematisk udvikling i psykiatrien:

- Som det er i dag, er det en meget nødtørftig uddannelse, de får derude. Det gælder både diagnosticering og behandling, vurderer speciallægen.

Aktindsigt i antallet af fejldiagnoser i psykiatrien

TV 2 har søgt aktindsigt hos Styrelsen for Patientklager i antallet af klager over en diagnose i psykiatrien.

Den blev afvist, fordi "fejldiagnoser ikke registreres som en specifik søgbar værdi i den enkelte sag", og derfor ville det kræve en manuel gennemgang af alle sager. 

Derfor efterspørger han, at man begynder at undersøge, hvordan man genopretter psykiatrien, men det kommer ikke til at blive nemt, mener han:

- Der er en proces i gang, men det kommer til at tage 10 eller 15 år, før man igen har psykiatrien oppe på et niveau, hvor der er veluddannet personale. Det bliver det lange, seje træk.

Har det godt i dag

I Josefine Bjørn Knudsens tilfælde er historien endt godt.

Hun er i dag selvstændig med en garnbutik, hvor hun også afholder hækle- og strikkecaféer, og hun fortæller, at hun har en god familie, en god kæreste, og at hun har det godt – helt uden medicin.

Men hun fortæller også, at det var en byrde, der blev løftet fra hendes skuldre, da hun fik at vide, at hun var blevet fejldiagnosticeret.

- Det fyldte meget mere, end jeg havde troet. Dagen efter følte jeg mig så let. Jeg følte, at jeg fløj rundt.

Da Peer Nøhr-Jensen afkræftede skizofreni-diagnosen, fortalte han Josefine Bjørn Knudsen, at hun i stedet har angst.

Den diagnose passer meget bedre til Josefine Bjørn Knudsen, føler hun:

- Det er en diagnose, jeg kan spejle mig meget mere i. Det, kan jeg faktisk mærke, er rigtigt.

100 millioner

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) erkender, at der er problemer i psykiatrien.

- Det gør et stort indtryk på mig, når jeg hører om forløb, hvor patienter ikke føler, at de får den hjælp, de har brug for. Det er hverken tilfredsstillende for den enkelte patient eller behandlerne, lyder det fra ministeren i et skriftligt svar.

Ifølge Sophie Løhde kan det være svært at stille den rette diagnose, fordi psykiske lidelser er komplekse.

Derfor mener hun også, at der skal investeres mere i at uddanne personalet.

- For at styrke indsatsen i psykiatrien har vi afsat 100 millioner kroner i nye forskningsmidler målrettet psykiske lidelser, lyder det fra ministeren.

Se hele indslaget om de forkerte diagnoser i 'Go' morgen Danmark' på TV 2 PLAY.