Flere overvejer at fravælge børn på grund af klimaet – 22-årig er en af dem
Kamille Funding frygter, at hendes fremtidige børn vil skulle kæmpe om mad og vand, og at det vil udløse krige.
22-årige Kamille Funding har altid forestillet sig, at hun gerne ville have børn en dag.
Men de seneste år har tvivlen naget hende mere og mere. Hun er begyndt at spørge sig selv, om hun har lyst til at sætte børn i en verden med en klimakrise, hun ikke ved om bliver løst.
- Jeg får tit at vide, at jeg ser på verden på en dommedagsagtig måde, men frygten er ikke irrationel. Det er en reel bekymring, at jeg ikke ved, om jeg kan stå på mål for at sætte børn i den verden, vi er på vej imod, siger hun
Hun er til daglig aktiv i Den Grønne Ungdomsbevægelse, hvor hun forsøger at skubbe til handling. Men netop følelsen af, at der ikke handles nok på klimaproblemerne, gør hende i tvivl.
Sådan er Kamille Funding langtfra alene om at have det. I en ny undersøgelse fra tænketanken Kraka svarer 26 procent af kvinderne i aldersgruppen 20 til 30 år, at de overvejer at lade være med at få børn som følge af bekymringer for klimaet.
Kan skyldes manglende tro på fremtiden
Kamille Fundings overvejelser bunder i, at det er dokumenteret, at klimakrisen er en stor udfordring, og at den vil få kæmpe betydning for netop de næste generationer.
- Selvom alle de her videnskabsfolk gang på gang siger, at vi er på vej ud over kanten, så bliver det ikke mødt med handling. Det skræmmer mig helt vildt meget, siger hun.
Nogle vil måske tænke, at der de seneste år er kommet meget fokus på at handle på klimaforandringerne?
- Ja, men problemet er, at vi netop snakker rigtig meget om det, men ikke handler særlig meget. Jeg har en masse håb for fremtiden, men mit håb er også funderet i handling, og jeg ser ikke den handling manifestere sig i politiske aftaler og klare aftaler, siger hun.
Hun er især bekymret for, hvis hendes børn skal vokse op i en verden, hvor ressourcerne er knappe. Hun frygter, at hendes fremtidige børn vil skulle kæmpe om mad og vand, og at det vil udløse krige.
Kan du følge dem, der tænker, at det er en meget voldsom beslutning, og at det måske kan nå at ændre sig?
- Jeg kan godt følge, at ens umiddelbare reaktion er, at det er en radikal beslutning. Mange er vokset op med, at det er en del af livet at få børn. Men der ville klart skulle det til, at jeg kunne se på vores politiske system, at der var en vilje til at implementere de ting, som er nødvendige for at nå reduktioner på klimaområdet, siger Kamille Funding.
Her mener Kamille Funding, at man bør sørge for at lave politik, der gør, at Danmark lever op til målene for Paris-aftalen. Den dækker over, at EU's lande har forpligtet sig til at reducere EU's udledning af drivhusgasser med mindst 55 procent senest i 2030.
Derudover mener hun, at politikerne bør se på at reducere den animalske produktion og på transportsektorens udledninger.
Ansvar for noget, de ikke kan løse
Spørger man Maria Bruselius-Jensen, der er lektor på Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet, så kan de høje tal bunde i en modløshed over fremtiden.
- Udviklingen er alvorlig nok, for det er et tegn på, at de synes, at det er en virkelig vigtig og afgørende krise, som betyder, at det ikke er en god og sikker verden, de kan sætte børn i, siger Maria Bruselius-Jensen til TV 2.
I undersøgelsen, der er lavet i samarbejde mellem Kraka og Deloitte, bliver det undersøgt, hvad unge bekymrer sig om. 1500 personer har svaret på den repræsentative undersøgelse, og 27 procent har tilkendegivet, at de "ofte eller hele tiden" bekymrer sig om klimaforandringer i deres hverdag.
Her viser det sig, at de unge er langt mere bekymrede for klimaet, end de er for eksempelvis krig, fattigdom og sundhedskriser med pandemier og virusudbrud.
- Klimaforandringerne bekymrer dem langt mere. Det, tror jeg, skyldes, at de har en oplevelse af, at det er en krise, der ikke bliver løst, siger Maria Bruselius-Jensen.
Forskeren hæfter sig også ved, at der ofte sættes lighedstegn mellem ungdommen og klimakrisen. På den måde ligger det ofte mellem linjerne, at det er den unge generation, der skal finde løsningerne og handle, mener hun.
- Det er et problem, som de får tildelt et stort ejerskab over, men som de ikke oplever, at der er politisk handlekraft til. Det kan godt være, at man tildeler dem det ansvar, men det er de færreste unge, der har magt og indflydelse til at ændre tingene.
- En stor sorg
Det genkender Kamille Funding også. For selvom hun er aktiv i Den Grønne Ungdomsbevægelse og tror, at det kan give politikerne et skub, så ligger magten til at implementere beslutningerne ikke hos hende.
- Det er vores forældre og bedsteforældre, der sidder med magten og ikke os på 20 og 30 og alle vores børn, som klimaforandringerne ellers kommer til at gå ud over.
Kamille Funding har ikke endeligt besluttet sig for, om hun ikke vil have børn, og hun tror også på, at situationen kan nå at ændre sig.
- Det ville klart være en sorg for mig at vælge moderskabet fra. Men det vil være noget, jeg ville gøre i kærlighed til de eventuelle børn, jeg vælger ikke at få, siger hun.